Sara Hjort: Jeg bliver enormt provokeret af denne sex-myte

En stormende forelskelse. Du ved af den slags, som du aldrig så komme, men som fuldstændig river benene væk under dig.  

Det er omdrejningspunktet for ’Perfekte steder’, der er en TV 2 Zulu-serie skrevet og instrueret af Mikael Wulff. Den afløser på den ene side succes-serien 'Sjit Happens', men det er ikke en lol-komedie. 

Det er en serie om kærligheden mellem to unge mennesker, Rose (Sara Hjort Ditlevsen) og Tobias (Gustav Giese), som en tilfældig sommeraften støder ind i hinanden på gaden. Om ikke på papiret at passe sammen, at være to forskellige steder i livet, men ikke at kunne holde sig fra hinanden. Og så en masse venner og deres råd oveni.

Vi fangede den kvindelig hovedrolle, Sara Hjort Ditlevsen, til en snak om den dér svære kærlighed.

Bliv klogere på den 29-årige skuespillers syn på Tinder-dating, forældrenes skilsmisse, forelskelse ved første møde – og at være træt af gammeldags regler om, at det altid er manden, der skal score kvinden...

Du er aktuel i serien ”Perfekte steder”. Hvor meget genkender du dig selv i rollen som Rose? 

– På en måde er alt i rollen mig, og på en måde er der intet i rollen, som er mig. Når jeg spiller Rose, som er sårbar, så trækker jeg jo på mine egne erfaringer med sårbarhed, men vi er meget forskellige som personer. Der er ikke noget i hendes karakter, der har noget med mig at gøre. Hun har helt klart et lavere selvværd, og hun er mere forsigtig af natur, end jeg selv er. Jeg hviler nok mere i mig selv, end hun gør. Men det, at hun oplever en stormende forelskelse, kan jeg helt sikkert genkende.

Om serien kan man læse, at de to hovedpersoner, Tobias og Rose, aldrig havde swipet til højre, hvis de havde set hinandens profiler på Tinder. Hvad synes du selv om dating-apps som fx Tinder?

– Jeg har aldrig været på en Tinder-date, men jeg kender mange, som har mødt deres kæreste på Tinder og Happen og den slags apps. Det er fantastisk, hvis man kan møde hinanden på den måde, men jeg har det også lidt ambivalent med den dér "swipe-kultur".

Du har en helt anden kontakt med et menneske, som du møder første gang "i det virkelige liv". Der kan jeg godt tænke, at Tinder bliver en del af det forbrugerrace, som vi har alle mulige andre steder i livet, hvor du så går ned og vælger noget på hylden – her er det så det udseende, du bedst kan lide.

Jeg vil ikke dømme Tinder, men jeg er måske lidt gammeldags. Jeg ville også synes, at det var mærkeligt at skulle fortælle ens børn om mange år: "Mor og far mødtes på en dating-app, hvor vi swipede til højre..." Der vil jeg altså hellere fortælle en anden historie. Jeg er nok lidt romantisk på det område, haha.

Traileren til TV 2 Zulu-serien 'Perfekte steder' lover godt:

Serien handler om en stormende forelskelse – tror du selv på kærlighed ved første blik?

– Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik, men jeg tror på forelskelse ved første møde. For mig er kærlighed noget, der skal vokse over tid. Jeg tror meget hurtigt, når vi forelsker os, at vi kan komme til at blande det sammen med kærlighed, fordi man er så forblændet i starten. Kærlighed handler også om vilje. Altså viljen til at ville et andet menneske og investere i det menneske.

For mig var det meget inspirerende at læse Erik Froms "Kunsten at elske", som er fra 1950'erne, men der kunne være skrevet i dag. Den rammer så meget ned i vores tid, hvor alting går enormt stærkt. From definerer kærlighed som en form for kunst, man skal forfine og arbejde hårdt for. Der tror jeg desværre, vi ofte bliver lidt dovne. Jeg er ikke som sådan imod skilsmisse, for det kan være det eneste rigtige, men jeg tror generelt, at vi skal turde kæmpe lidt mere.

Jeg har ikke selv været i meget lange kærlighedsforhold, men jeg gør altid alt, hvad jeg kan, for at investere i det. Det synes jeg, at man skal. Man skal ikke bare tage ting for givet eller tænke, at hvis det bliver svært, så er det nok den anden, den er gal med, og så finde en anden partner. For så ender du jo med at få de samme problemer i det næste forhold.

Dine forældre blev skilt, da du var i starten af 20'erne. Har det ændret dit syn på kærlighed?

– Da de blev skilt, var jeg næsten voksen og lige flyttet hjemmefra. Der er ikke nogen tvivl om, at jeg er opvokset i en kernefamilie, og at der så lige pludselig blev rusket op i det. Der var helt klart nogle år efterfølgende, hvor jeg tænkte: "Jamen, så er der også andre måder, man kan gøre det på. Det er ikke sikkert, at kærlighed er noget, der varer for evigt!"

Samtidig har jeg da selv en drøm om at finde og være sammen med dét der menneske, som man har lyst til at vokse med over tid. Det, synes jeg, er enormt smukt. Noget af det, der rør mig allermest, er, når jeg eksempelvis ser min farmor og farfar sammen. De har faktisk været skilt og så fundet tilbage sammen igen.

Hvad er det vigtigste, du selv har lært om kærlighed?

– At man ikke kan ændre på hinanden – man kan lære af hinanden, og man kan kommunikere, og så kan man selv rykke sig over tid, hvis viljen til det er der. Men man kan grundlæggende ikke lave om på den, man er sammen med. Det, tror jeg, er en rigtig vigtig erkendelse.

Hvad ville du ønske, at du havde vidste tidligere om kærlighed?

– Da jeg var yngre, syntes jeg, at jeg oplevede flere former for mere destruktive forelskelser, fordi jeg måske også havde nogle forkerte forestillinger om det. Eller at ens egen usikkerhed fyldte for meget i forhold til nu, hvor jeg er lidt ældre og hviler mere i mig selv.

Jeg synes, det er vigtigt, at man bliver ved med at kunne se hinanden som dem, man er. Nogen gange, når man smelter for meget sammen, så ser man kun den dér "enhed", forholdet, og det, tror jeg, er farligt i alle forhold. For så bliver kærligheden pludselig egoistisk og ikke givende.

Hvad falder du selv for ved en mand?

– Engang ville jeg have talt meget om "kvaliteter", og at en mand skulle være på en bestemt måde og god til det ene og andet. Sådan noget med, at det er fedt med en handyman, der både kan udfordre én intellektuelt og stadig fixe ting. Det gik i virkeligheden hen og blev lidt en "tjekliste". Tjek tjek tjek. Og det er kærligheden jo alt for stor og smuk til.

Så det er ikke mit primære fokus nu. Det vigtigste er ret simpelt: at vi er på bølgelængde og kan kommunikere. Når man først møder en, hvor man virkelig er på bølgelængde, så ser man hele mennesket.

Min mor plejer at sige: Man skal grundlæggende have de samme værdier – og så skal der være noget med de dér "feromoner", haha. Man skal kunne tænde på hinanden. Dét skal man ikke undervurdere. Hvis man er i et monogamt forhold, så er det den eneste person, man er intim med, og derfor skal det helst fungere!

Er du den, der bliver scoret eller den, der scorer?

– Jeg kan godt blive irriteret, når jeg møder folk, som har en idé om, at det kun er manden, der skal score kvinden. Jeg oplever det især fra dem, der er fra en anden generation end mig. De har en idé om, at det ligesom er manden, der er "the predator".

Det har været meget 50/50 i forhold til de fyre, jeg har været sammen med. Måske er det noget, jeg bilder mig selv ind, men jeg synes sgu, at jeg har taget initiativ lige så mange gange som mændene. Jeg synes også, at det er sjovt at tage initiativ til tingene. Jeg synes ikke, at kvinder skal være bange.

Jeg kan faktisk blive enormt provokeret over at læse dameblade, hvor der står regler for "den rigtige måde at score en fyr på". Fx sådan nogle råd om ikke at gå i seng sammen på første date og alt sådan noget. Jeg giver nul og niks for dem. Jeg synes simpelthen, at det handler så meget om det enkelte møde, og at man skal turde at kaste sig ud i det.

De såkaldte regler skriver sig ind i myten om gammeldags kønsroller, hvor man får at vide, at manden har mere lyst til sex end kvinden, og jeg vil bare sige sådan her: Det er ikke min personlige erfaring, hverken med mig selv eller mine veninder. Det er det mest private, du får fra mig, haha.

I forhold til 'Perfekte Steder' har Mikael Wulff givet min karakter Rose - der ellers grundlæggende er usikker på sig selv - modet til at spørge Tobias efter deres første møde: "Hvorfor skal næste gang, vi mødes, være tilfældig?"

Dét er fedt, synes jeg. At det ikke kun er ham, der starter det. Jeg tror selvfølgelig også, at mænd skal have lov til at tage initiativ, men de fleste mænd synes jo, at det er skønt at møde kvinder, der har ben i næsen. Det er i hvert fald, hvad min erfaring siger mig.

------------------------------------------

Om serien 'Perfekte steder':

'Perfekte steder' er en skrevet og instrueret af komikeren Mikael Wulff, som kan ses på TV 2 Zulu og TV 2 Play. Det er en kærlighedshistorie om en ungdommelig sommerforelskelse.

Hvert afsnit fortælles i realtid, så man ikke springer i timer, dage eller år. Seriens otte afsnit er otte nedslagspunkter over cirka et halvt år.

De to hovedpersoner, Tobias (Gustav Giese) og Rose (Sara Hjort Ditlevsen), der på ingen måde ville swipe til højre i en Tinder-app, hvis de så hinandens profiler, mødes tilfældigt en sommerdag på gaden i København. To fremmede unge mennesker midt i hver deres liv med masser af planer og forestillinger om fremtiden. Det eneste, de to har tilfælles, er, at de begge er på lige præcis samme sted på samme tidspunkt. Og i et magisk øjeblik opstår en forbindelse mellem de to, som vi får lov til at følge i nogle måneder. En forelskelse, der ændrer dem begge - på godt og ondt.

Imellem de otte afsnit bliver der lagt scener ud online med små situationer, der er en ekstra mulighed for at følge karakterende mellem afsnittene.

Andre medvirkende: Olivia Joof, Sus Wilkens, Alexander Clement, Luise Skov, Sophie Marie Jeppesen, Elias Munk, Aske Bang, Andrea Vang Jensen og Ali Sivandi m.fl.

Om Sara Hjort Ditlevsen (født 1988)

Blev færdiguddannet som skuespiller i 2016.

Har spillet med i mange film og kortfilm og vandt i 2013 en Bodil for 'Bedste kvindelige hovedrolle' for 'Undskyld jeg forstyrrer'. Har været nomineret til flere priser, blandt andet for rollen som Ritas datter, Molly, i TV 2-serien 'RITA'.

Bor i København, har en kæreste.