Sara skal giftes! Følg med i hendes planlægning
Jubii! Jeg skal giftes i august, og lige nu føles det som om al min fritid går til planlægning og forberedelser til en rimelig stor dag. Sådan her var min uge inden påske:
Håret
I mandags mødtes jeg med min veninde Nicci Welsh, som jeg ikke havde set siden inden forlovelsen, og hun skulle selvfølgelig høre alle detaljer. Og hvor heldig kan man være, når hun selv tilbyder at lave mit hår til brylluppet!?
På hendes makeup-academy United Makeup Academy kan du også selv bestille tid til hår og makeup i forbindelse med et bryllup, eller tage hele venindeflokken med til en makeover til en polterabend! Vi brainstormede over forskellige frisurer og mit store dilemma med hvilket type slør (og skal jeg overhovedet have slør?) over middag på Bio Mio på Vesterbro.
Kjolen
I tirsdags var jeg forbi Vintage Bride på Frederiksberg, som er den fineste butik med de flotteste kjoler og tilbehør. Om min kjole er herfra, vil jeg ikke røbe, men indehaver Maria er uddannet fra Teko i Herning og kan costumize både slør og kjoler.
Men du kan også vælge noget helt fantastisk fra fx Jenny Packham som Vintage Bride også forhandler.
Kagen
Vores bryllupskage har sjovt nok været en af de helt store udfordringer, da vi er 90 gæster og jeg ikke er interesseret i at betale 8-9.000 kr. for en kage. Til min store glæde, og efter en masse anbefalinger på Facebook, kiggede jeg forbi Dessertdragens Kageværksted i Studiestræde i onsdags, hvor de laver bryllupskager helt efter egne ønsker og hvor ingen kager er ens.
Kvaliteten er helt i top og priserne er superfair! Hvilken lykke! Vi skulle lige prøvesmage et par stykker, og bum! Så var kagen booket.
Indbydelsen
I torsdags var mine invitationer endelig klar. Jeg vil gerne sende invitationerne ud før påske, en deadline jeg ser ud til at holde. Min dejlige kollega Ann, der er grafisk trainee på Eurowoman, har lavet invitationerne for os og vi er superglade for det art deco inspirerede look som vores invitationer har fået.
Ringen
Fredag aften skypede jeg med min veninde Soraya Silchenstedt fra New York. Soraya er smykkedesigner for Finn Jewlery og costumizer derudover de smukkeste smykker for Naomi Watts, Robert Pattinson og Gwyneth Paltrow. Tænk at hun også skal lave vores vigelsesringe!!? Jeg er verdens heldigste!! Her er Finn Jewlerys love knot ring, som også står højt på ønskelisten. Forhandles hos Barneys.
Mine tips!
Alt hvad der står bryllup på, er dobbelt pris. Husk det når du skal bestille blomster, kage eller hvad det nu er. Hvis du kan undgå at sige det er til et bryllup, kan du ofte få en bedre pris. Bryllup er big business og folk udnytter det, desværre.
Husk at kigge efter din bryllupskjole alternative steder. Mange designere har lavet smukke hvide kjoler, der ikke nødvendigvis bliver solgt som brudekjoler, men sagtens kan være det med det rette tilbehør. Måske skal din kjole ikke være hvid? Måske skal den være kort? Her er et lille udvalg af nogle af mine (alternative) favoritter:
Hvid kjole fra Halston Herritage hos Theoutnet.com, ca.2.796 kr.
Kort kjole fra Lanvin fra Net-a-porter.com, ca.19.340 kr.
Pudderfarvet kjole fra Adrianna Papell hos Nordstrom.com, ca. 1.673 kr.
... Og vi levede lykkeligt til vores dages ende...
Ps. Er du i bryllups-mode kan jeg anbefale disse to blogs:
Stylemepretty.com » & Prettychicblog »