Stalking: Lever med angst hver dag

Jeg lever med angsten hver dag

Louise var kun 17 år og gik i gymnasiet, da hun prikkede en mand på skulderen på et diskotek. Han stod i kødranden omkring baren, og hun bad ham hjælpe med at købe en øl, fordi hun ikke selv kunne komme til. Dén uskyldige handling blev begyndelsen på et mareridt, der indtil nu har varet 19 år.

- Han var en pæn nok fyr og et par år ældre end mig. Der var ikke noget unormalt ved ham, men han var ikke min type, og bortset fra at sige ”tak for hjælpen”, talte jeg ikke mere med ham. Men Kolding, hvor jeg er vokset op, er ikke så stor, så han vidste åbenbart hvem, jeg var.

Kontaktede politiet

Fyren begyndte at udspørge Louises venner om hende på den café, hvor de normalt mødtes efter skole. Billeder taget af hende og hendes kæreste blev stukket ind under døren i den ungdomslejlighed, hvor hun boede. Og ofte stod stalkeren udenfor hendes dør med fingeren på ringklokken i timevis. Louise forsøgte flere gange at få politiet til at komme og bremse chikanen, men fik hver gang den besked, at de kun rykkede ud til husspektakler.

- Jeg fortalte det ikke til nogen, ikke engang til mine forældre, for jeg var så flov over, at jeg ikke var i stand til at få ham begribe, at jeg ikke var interesseret i ham.

Louise tog et år på college i USA – primært for at undslippe sin stalker. Men også her begyndte hun at få breve fra ham, for hendes forældre havde intetanende udleveret hendes adresse, da han ringede og udgav sig for at være en af hendes venner.

- Da jeg kom hjem igen, startede det hele forfra med samme intensitet. Han kunne også køre op og ned af vejen, hvor mine forældre bor eller ligefrem holde ude i deres indkørsel.

Stalkeren fandt hende i Kolding

Da Louise var færdig med sin uddannelse som journalist, flyttede hun og hendes kæreste fra Kolding til København, hvor hun havde fået arbejde. Den aften, hvor de bar flyttekasser op fra bilen, stod fyren pludselig foran hende.

- Jeg ved ikke, hvordan han havde fundet mig, men jeg gik fuldstændig i baglås og skreg på min kæreste, som kom styrtende og truede med at slå ham ihjel, hvis han nogensinde viste sig igen. Jeg så ham heller ikke igen i nærheden, men til jul og på min fødselsdag fik jeg altid kort fra ham – uden frimærke på, så jeg ved, at han ind i mellem var der.

I dag bor Louise i Kolding igen. Forholdet til kæresten holdt ikke – bl.a. på grund af den psykiske belastning stalkingen medførte, siger hun. Og da hun er alene med sin søn på to år, er hun nødt til at bo i nærheden af sine forældre for at kunne passe sit arbejde på en stor medievirksomhed, hvor hun har skiftende arbejdstider og lange vagter.

Hemmelig adresse

- I begyndelsen opdagede ham mig med det samme og fulgte efter mig igen. Men efter fødslen har mit udseende ændret sig. Jeg har tabt mig meget og farvet mit lyse hår mørkt – og gået lige forbi ham, hvor han ikke genkendte mig. Men frygten sidder i mig konstant. Jeg har ikke været i biografen eller ude at spise i tre år, og jeg udtænker hele tiden strategier for, hvordan jeg kan undgå, at han opdager mig. Jeg har hemmelig adresse, er ikke på facebook og tør heller ikke have en datingprofil, selv om jeg egentlig gerne ville, nu hvor jeg er single. Jeg har også sløjfet mit mellemnavn, som er usædvanligt og forbudt vuggestuen at ligge navn og billeder af min søn på deres hjemmeside.

Politiets hjælp har Louise for længst opgivet at få efter at være blevet afvist utallige gange.

- Jeg er 36 år, og han har været i mit liv, siden jeg var 17. Og selv om jeg på alle andre områder er stærk, stædig og handlekraftig, så er jeg magtesløs i forhold til ham. Jeg er bange for ham, for at han finder mig og skader mig fysisk, men tænker, at jeg er nødt til at leve med den angst. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre.

Læs også historien: Han suger al glæden ud af mig. Klik videre til næste side.

Han suger al glæden ud af mig

Mette er ikke typen, der let lader sig skræmme. Hun har rejst de mærkeligste steder i verden uden at se sig over skulderen, men de sidste seks år har den 44-årige projektleder haft en stalker i sit liv. En ekstremt udspekuleret og ihærdig familiefar til to børn, hvis chikane, trusler, udspredelse af falske rygter og intimiderende adfærd har haft store omkostninger for Mette. Hun har måtte opgive sit drømmejob i England og sælge sin lejlighed i London med tabt. Hun har mistet nære venner og et stort, faglig netværk – men værst af alt har hun på mange måder opgivet at opleve glæde og kærlighed i sit liv, siger hun.

Jeg har ændret mig

- Jeg kan mærke, at jeg har ændret mig. Den mand, som stalker mig, suger al glæden og den gode energi. Jeg er altid på vagt, jeg går ikke i byen som før. Og jeg tør ikke længere glæde mig til noget som helst, for hver gang dukker han op og ødelægger det. Hver eneste jul, hver eneste fødselsdag har han spoleret de sidste seks år. Selv da jeg købte en lille kolonihave, efter jeg var flyttet hjem til Danmark, fandt han også ud af det. Så nu frygter jeg også, at han kan finde på at dukke op der.

- Jeg har ikke haft en kæreste i flere år, for jeg kan ikke byde et andet menneske at komme tæt på mig. Jeg var faktisk meget forelsket i en mand for et par år siden, men han kunne ikke klare presset. Siden mødte jeg også en lykkelig fraskilt mand, men han havde to dejlige børn – og de skulle bare ikke trækkes ind i det her, så jeg afbrød selv forholdet.

Stalkeren generer alle hun kender

Stalkeren, der forfølger Mette, holder sig nemlig ikke til kun at chikanere hende. Han generer alle, hun er i kontakt med. Opretter f.eks. falske emailadresser i hendes kollegers navn, hvorfra han sender mails, der beskriver Mette som ”seksuelt afvigende og en forfærdelig kvinde, der ødelægger mænd”. Eller kontakter firmaets kunder udelukkende med det formål for tale om Mette.

Manden bor i London og havde en lederstilling i et arkitektfirma, hvor Mette blev ansat. Hun var en del af hans team og arbejdsmæssigt var det hendes drømmejob. Men manden, som var 60 år og gift, udviklede hurtigt en besættelse af Mette.

Dukkede op på bopælen

- I begyndelsen forstod jeg det ikke. Han fremhævede mig altid og inviterede mig ud på pub, men jeg takkede nej og til sidst sagde jeg også direkte til ham, at jeg fik alt for meget opmærksomhed og bad ham stoppe. Men det havde den modsatte effekt. Han ringede, sms’er og dukkede op på min bopæl. Han lagde sedler på forruden af min bil og sad ventede i sin egen, når jeg mødte på arbejde om morgenen. Selv en morgen, hvor jeg landede i Heathrow efter en rejse til Dubai, stod han i lufthavnen og ventede på mig klokken seks om morgenen.

Mette gik til politiet og anlagde også sag mod manden i London. Men dagen før retssagen, blev sagen droppet. Hun har aldrig fået en begrundelse og flyttede hjem til Danmark umiddelbart efter. – til gengæld har hun siden fået brev fra mandens advokat:

Har mistet netværk

- Der stod, at hvis jeg siger noget som helst negativt om ham, så sagsøger han mig. Og det tør jeg ikke risikere. Jeg har en ny og rigtig god arbejdsplads, som er fuldt informeret om stalkeren og støtter mig 100 procent. Men jeg har mistet mit netværk både hvad angår venner og kolleger i England, der ikke kan have kontakt med mig p.g.a. repressalier fra ham. Og herhjemme har jeg også måtte gå rundt og forklare mine nye kolleger, at der er ”en mærkelig mand, som altså har misbrugt dit navn til at oprette falske profiler og emailadresser for at svine mig til”. Det er så pinligt og ydmygende.

Manden har fået et tilhold her i Danmark, men dukker stadig op ind imellem. Både fysisk, men også via postkort til Mette afsendt i Danmark eller via omveje på internettet.

Frygter ham

- Han er ekstremt dygtig til at bruge nettet. Og lader mig altid vide, at han holder øje med mig. Da telefonselskabet ved en fejl komme til at slette, at jeg havde hemmeligt nummer, opdagede han det også med det samme. Han truer mig på livet og har flere gange skreve ting som ”hvis vi ikke kan være venner i dette liv, så håber jeg, at vi kan være det i det næste”. Jeg har også fået tilsendt sørgebind og billeder af en designerknivblok, der var formet som en mand, hvor man stikker knive gennem hans krop.

- Så jeg frygter ham, men jeg vil ikke lade mig knække. Jeg har opgivet at få hjælp fra politiet, men er på en mærkelig måde afklaret – måske fordi jeg ikke orker at tale mere om ham. Jeg er mere sådan: Okay, jeg kan ikke gøre mere, så nu må der ske, hvad der sker. Han kan bare komme an…

Nøgleord i denne artikel: Stalking, stalker, advarselstegn, overvågning, internettet.