Og denne vinter er der virkelig noget at glæde sig til på filmfronten. Blockbuster præsenterer en række spændende, sjove og rørende film til de mørke, kolde aftener. Bl.a. to danske biografhit fra 2020.
Glæd dig bl.a. til Thomas Vinterbergs ”Druk”, der vandt alle priser, den var nomineret til, ved European Film Awards i december, eller hvad med den danske komedie 'Madklubben' med Kirsten Olesen, Kirsten Lehfeldt og Stina Ekblad i hovedrollerne.
Vi har samlet en række søde, spændende, tankevækkende og sjove film, som du kan se på Blockbuster i januar. God fornøjelse!
Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe spiller fire gymnasielærere og venner, der beslutter sig for at teste en norsk professors teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige.
Resultatet er opsigtsvækkende. Både undervisningen og resultaterne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. Og i takt med, at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogen, og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser.
Thomas Vinterbergs Druk er et morsomt, rørende, livsbekræftende og tankevækkende drama om venskab, frihed, kærlighed - og alkohol.
I den danske komedie 'Madklubben' spiller Kirsten Olesen, Kirsten Lehfeldt og Stina Ekblad de tre veninder Marie, Vanja og Berling, der har kendt hinanden lige siden skoletiden. De tre kvinder er i deres livs efterår og slås med hver deres.
Marie bliver forladt af sin mand juleaften, Berling er den evige single, som fornægter alder og lever det søde liv, mens Vanja lever i minderne om sin afdøde mand.
Efter en turbulent tid hjemme i Danmark tager de på madkursus i Syditalien. Rejsen bliver dog ikke helt den tur, de havde regnet med, og de hede sydlandske aftener byder på både flirt, jalousi og sandheder, der pludselig skal på bordet.
Familien Mo bor med deres tre børn på en idyllisk slægtsgård i de norske fjelde – den eneste ulempe er, at de er nødt til at pendle på arbejde i fly. Forældrene lider derfor af en nagende klimasamvittighed og et stigende behov for at handle for at redde planeten og deres børns fremtid.
Efter mange overvejelser flytter de derfor til Karise Permatopia, et selvforsynende, økologisk landsbykooperativ i Danmark. Men det viser sig at være betydelig lettere at have de rigtige meninger end at udleve dem.
Sammenstødet mellem idealisme og virkelighed, individuel frihed og ansvar over for fællesskabet, sætter hverdagen på spidsen – ikke mindst i en familie, der består af fem stædige individualister og mindst lige så mange drømme.
The Farewell handler om at tage afsked med en man elsker og samtidig finde tilbage sine rødder. Modvilligt forlader Billi New York og rejser hjem til familien i Kina. Anledningen er, at bedstemor Nai Nai kun har få uger tilbage at leve i, og familien skal samles for at sige farvel til hende.
Familien har imidlertid besluttet ikke at fortælle Nai Nai sandheden om hendes tilstand, og bruger i stedet et bryllup som påskud til at samles. Mens Billi navigerer i dette minefelt af hvide løgne og familieforventninger, begynder hun samtidig at genopdage det land, hun forlod som barn.
Ikke mindst genopdager hun sin store kærlighed til Nai Nai og de stærke bånd de deler selv efter mange års adskillelse. Så meget at det truer med at afsløre løgnen. "The Farewell" er en både sjov og hjertegribende fortælling om familie på tværs af forskellige kulturer og var en af de mest populære film i 2019 blandt både publikum og kritikere. Awkwafina vandt prisen for Bedste kvindelige hovedrolle ved Golden Globes.
Den midaldrende, lidt livstrætte Victor, får sit liv vendt på hovedet den dag, Antoine, en succesrig iværksætter, tilbyder ham en unik form for underholdning. Antoines firma giver sine kunder mulighed for at dykke tilbage i en tidsperiode efter eget valg. Victor beslutter at genoplive den mest mindeværdige uge i sit liv, 40 år tidligere, da han mødte sit livs kærlighed.
Familieklassikeren over dem alle er tilbage. Lassie og den 12-årige Frederik er uadskillelige. Da Frederiks far mister sit job, flytter familien til en mindre lejlighed, hvor det ikke er tilladt at have hund. Frederik er knust!
De er nødt til at aflevere Lassie til Greve von Springer, som lover at passe godt på Lassie. Men en af grevens ansatte er ond mod Lassie, og hun flygter for at lede efter Frederik. Frederik kan heller ikke længere undvære Lassie, så da han hører, at Lassie er stukket af, sætter han sig for – sammen med grevens barnebarn, Pernille - at finde Lassie.
En eventyrlig rejse begynder for både Frederik og Lassie – begge på jagt efter deres bedste ven!
Science fiction-komedien Bill & Ted Face the Music handler om de to håbefulde rockmusikere Bill og Ted, spillet af Alex Winter og Keanu Reeves. De fik engang besked om, at de ville redde universet under en eventyrlig tidsrejse. Nu forsøger de to midaldrende fædre fra Californien fortsat at strikke et hit sammen for at opfylde deres skæbne.
Bill & Ted Face the Music er instrueret af Dean Parisot og skrevet af Chris Matheson og Ed Solomon. Det er den tredje film i Bill & Ted-serien og efterfølgeren til Bill & Teds Bogus Journey.
Komedie-dramaet handler om en ung redaktør på et specialbibliotek i Bretagne, som finder et aldeles fremragende og mageløst manuskript. Teksten er underskrevet af den afdøde lokale pizzabager Henri Pick, der ifølge hans enke aldrig forfattede noget, som var mere sofistikeret end en indkøbsseddel.
Den anerkendte litteraturkritiker Jean-Michel Rouche aner, at noget ikke stemmer og bestemmer sig for at undersøge sagen nærmere sammen med Henri Picks datter. For hvem var Henri Pick egentlig
For at udspionere på elskeren Ludo laver den 50-årige Claire, spillet af Juliette Binoche, en falsk profil på nettet, hvor hun udgiver sig for at være en smuk 24-årig ved navn Klara. Ludos kammerat Alex bliver med det samme interesseret i Klara, og Claire – nu fanget i sit alias – falder pladask for ham.
Selv om forelskelsen udspiller sig i en virtuel verden, er de opblomstrende følelser meget ægte. Forført er en fængslende historie, hvor fantasi og virkelighed mødes, og overraskelserne lurer bag hvert et hjørne.
Dramaet foregår under Anden Verdenskrig og handler om forfatterinden Alice, som forsker i myter og folklore fra en lille konservativ landsby uden for London. Alice lever alene og er berygtet i byen for hendes iltre og meget lidt imødekommende væsen. Rygterne rører hende ikke, men da myndighederne pludseligt tvinger hende til at give husly til en dreng fra London, ændres alt for Alice.
Frank er blevet evakueret fra hovedstadens krigsrædsler, og selvom Alice først vil gøre alt for at slippe af med ham, får det nye venskab langsomt åbnet op for en mere menneskelig side af Alice. Fortidens hemmeligheder begynder at snige sig ind på Alice, som engang oplevede stor kærlighed, men fik knust sit hjerte pga. andres fordomme.
Filmen er en moderne opdateret komedie baseret på den populære roman af Charles Dickens fra 1850.
Den unge David Copperfield bliver efter at have fået en ny, kold stedfar sendt hjemmefra for at klare sig i den fattigste del af London. Men efterhånden, som han bliver ældre, opstår muligheden for et bedre liv, og det lykkes ham endda at komme til penge.
David Copperfield bevæger sig igennem tilværelsen og møder en lang række skæve eksistenser fra alle samfundslag, der inspirerer ham til at nedfælde sit liv og forfølge drømmen som forfatter.
Lej eller køb filmene på www.blockbuster.dk.