Ligesom det gælder med alt andet, så er det utroligt vigtigt at sikre sig rent økonomisk i tilfælde af skader på huset. Skader på huset kan nemlig blive en dyr omgang, hvis man ikke har en forsikring, og det kan derfor altid godt betale sig at sørge for at forsikre sig på bedst mulig vis.
Hvilken husforsikring skal jeg vælge?
Der findes mange forskellige former for husforsikringer alt afhængigt af, hvilket forsikringsselskab du ønsker at være dækket hos, og derudover er der også en række forskellige tilvalg, som man kan supplere den nuværende husforsikring med.
Hvis du er i tvivl om, hvilken husforsikring du skal vælge, eller hvor meget du har behov for at være dækket ind i tilfælde af en skade, så kan du som udgangspunkt gå ud fra, at jo bedre du er forsikret, desto bedre vilkår vil du også have i tilfælde af en skade. Typisk er det nemlig det, der ikke er forsikret, der sker skader på, og så er der ikke meget effekt i at have en forsikring.
Når du skal vælge husforsikring, kan du med fordel undersøge, om følgende dækninger er med i forsikringen, eller om du har mulighed for at vælge dem i tillæg til husforsikringen:
- Husejeransvar
- Bygningskasko
- Bygningsbrand
- Rør og kabel
- Råd
- Svamp og insektangreb
- Stikledninger
- Retshjælp
- Glas og sanitet
- Andre former for udvidet dækning
Hvor stor bør min selvrisiko være?
Når det kommer til forsikringer, både hvad angår husforsikringer, men i særdeleshed også i forhold til andre forsikringer som for eksempel ulykkesforsikring og bilforsikring, skal man forholde sig til selvrisikoen. Jo højere selvrisikoen er, desto mindre vil du typisk skulle betale til forsikringen om året. Til gengæld skal du have den store pung op af lommen den dag, der opstår en skade, og du har brug for forsikringen.
Som udgangspunkt bør du vælge den selvrisiko, som du er mest tryg ved. Har du ikke så stort et økonomisk råderum, efter dine regninger er betalt, kan det være en fordel at vælge en lav selvrisiko, så du har råd til at betale den i tilfælde af en skade.
Har du omvendt økonomisk overskud, og har du sjældent gjort brug af dine andre forsikringer, så kan du overveje at vælge en højere selvrisiko, så du skal betale en lavere præmie.