Sponsoreret indhold

Til lands og til vands på Sydsjælland: En outdoor-legeplads lige syd for København

Til lands og til vands på Sydsjælland: En outdoor-legeplads lige syd for København

Kom ud i det blå og sug til jer af den friske luft på Stevns på Sydsjælland! Hop på cyklen og træd igennem på de fredelige landeveje. Snør vandreskoene og begiv jer ud på en tur langs UNESCO-verdensarv eller lyn våddragten og stå på SUP-board et af de bedste steder i Østersøen. Lad dette efterår stå i friluftens tegn.

Stevns er det perfekte sted at tage hen i efteråret, hvis I trænger til at komme ud i det fri og komme helt ned i gear. Her kommer I ud mellem efterårsbladenes smukke farvepalette, kølig efterårsbrise og I vil straks mærke en indre ro. Men Stevns er alsidigt, og du kan også kunne komme op i gear og bruge tid på at dyrke dine yndlings outdoor-aktiviteter – eller lære nye at kende.

Idyl på to hjul

Det eneste, der fylder lige nu, er lyden af to sæt dæk mod asfalten. Kæderne er smurte, bremserne er varme og pulsen er høj. Pedalerne kører i et fast, rytmisk tempo. Syre spreder sig i benene. Det er hårdt, men I har begge et smil på læben på trods. I kører videre. Ruten strækker sig flere hundrede kilometer, men i denne omgang vælger I at køre en formiddagstur i det orangefarvede landskab.  

En time syd for København ligger Stevns, hvor du sammen med en bedre halvdel, en god ven eller i dit eget selskab kan nyde naturen i eget tempo. Tag til Stevns for at mærke følelsen af at køre på en fri og flad landevej, hvor du ikke behøver køre om kap med ladcykler eller holde stille ved lyskryds. Stevns er en imødekommende landsdel, hvor de lokale gerne vil hjælpe jer, hvis dækket punkterer, eller I farer vild.

Der er mange ruter at vælge mellem, men der er to strækninger, der er værd at tage en etape af.

På Stevns løber en del af den berømte Berlin – København rute, der strækker sig over 700 kilometer. Uanset, hvor meget af ruten I ender med at køre, kan vi garantere en næsten malerisk idyl og den smukkeste natur.

På trods af navnet ’Drama på klinten’, så er rute 426 en cykelrute, der både er virkelig smuk og som emmer af ro. Kør langs stille veje og se de storslåede udsigter langs turen. I kommer blandt andet til at se den hvide kalk fra Stevns Klint, et levn fra den kolde krig og en kirke på kanten af klinten med en smuk udsigt.

Derudover er der cykelstier og landeveje til både de øvede og dem, der cykler mere for afslapningens skyld.

T1Camilla-og-Anne-Stevns-(25-of-25).jpg

Vidne til verdensarv

Du binder lige en dobbeltsløjfe for en sikkerheds skyld, så vandreskoene ikke går op igen. Du trækker sokkerne op over anklerne og rejser dig op. I mellemtiden har din vandremakker lagt mærke til den dramatiske kontrast, der er på vandreruten. På jeres ene side er der ærtemarker og æbletræer, som svajer i vinden. På den anden side er der en skrænt, der fører lodret ned til havet, der ligger 40 meter under jer. I har lang vej endnu, fødderne er ømme, men jeres viljestyrke er urokkelig. I besejrer Trampestien i dag! 

Trampestien er bare én af flere naturskønne vandreruter, der findes på Stevns. Trampestien løber henover Stevns Klint, der er et stykke UNESCO Verdensarv, og den strækker sig 22 kilometer fra Bøgeskov Havn i nord til havnebyen Rødvig i syd. Undervejs vil jeres vandretur sno sig rundt om flere udsigtspunkter og attraktioner, der er værd at besøge – blandt andet Højerup Kirke, Koldkrigsmuseum Stevnsfort og ikke mindst Mandehoved Flagbanke, der er et af de højeste punkter på Stevns Klint! Flere gange i løbet af ruten kommer I helt ud på kanten af klinten, og I kommer faktisk til at gå direkte ovenpå de forhistoriske kridtaflejringer. Stevns Klint er vidnesbyrd om den katastrofe, der udryddede halvdelen af alt dyreliv, da asteroiden ramte kloden for 66 millioner år siden. Blandt kridtet og flinten i klinten, vil I kunne se et gråt lag af fiskeler, der markerer en lang periode med lidt eller ingen liv på kloden.

Hvis I går Trampestien og sidder tilbage med en følelse af, at I har mere energi tilbage, kan I fortsætte ud ad Sjællandsleden, der strækker sig på kryds og tværs af Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Men i den modsatte ende er der flere korte og gode ruter på Stevns. Der er flere hjertestier, som er lette at kaste sig over f.eks. Gjorslev Bøgeskov Hjertesti, der blander en hyggelig skovtur med en aktiv gangsti. I skal helt klart ud at prøve Rødvig Kløversti, hvor I kan gå mellem 2,8 kilometer og 10,3 kilometer, alt efter om I vælger by-, jungle-, klinte- eller landskabsstien.

Vil I have mere inspiration til vandreture, så kan I læse mere her.     

Vandre_Max-og-Trine-Vandring,-Stevns-(29-of-33).jpg

Bølgeskvulp og bådtur   

En let brise danner små krusninger i vandoverfladen. De små bølger lapper mod siden af kanoen, der næsten lydløst glider gennem vandet. Det eneste, der hiver dig ud af komplet zen, er lyden af en pagaj eller to, der sporadisk bryder overfladen. Fuglene begynder så småt at bevæge sig sydpå, og du kan høre dem pippe, mens de flyder over hovedet på dig.

På Stevns kan I let komme ud på vandet, for der er mange muligheder for at leje en åben havkajak, kano eller SUP Board og tage ud at sejle. 

I må ikke snyde jer selv for en tur på Tryggevælde Å, der er et af Sjællands største vandsystemer. Åen er en fantastisk smuk naturoplevelse – uanset hvornår på året, I end måtte dukke op. Åen er en del af en dal, som i sig selv også er en uforglemmelig gåtur. Hvis I går langs ådalen, vil I kunne spotte tre flydebroer. Her kan I gå ud og sætte jeres kano, kajak eller sup board i vandet og flyde afsted.

I kan også komme ud og se Stevns Klint fra en side, der normalt ikke er tilgængelig – nemlig søsiden. Her er det også let at få fat i udstyr, så I kan starte jeres eventyr.  

Et godt sted at leje vandsportsudstyr er ved Rødvig havn,

hvor flere forretninger har vandsportsudstyr til alle niveauer og formål. I kan helt selv vælge, om I vil ud på en flydetur og nyde duften af havet eller om I er mere til surf og skumsprøjt, der er udstyr til det hele, måske endda udstyr inden for sportsgrene, du ikke engang har hørt om endnu. Vi snakker SUP’er, windsurfing, kitesurfing, almindelig surfing og wingfoil, og i den lidt mere rolige ende, så kan du leje havkajakker hos blandt andre Rødvig Kro.

vand_Feriepiloterne-til-havs-MadsTolstrup-(34-of-199).jpg

Outdoor-eventyret starter på Stevns

Det er let at komme ud i det fri, hvis I sætter kursen mod Stevns. Når I ankommer, vil I kunne mærke roen sænke sig over jer i takt med, at I bevæger jer ud i den frodige natur.  

Her er stille, men alligevel masser af aktiviteter at give sig til.

Udover hyggelige cykelture, vidunderlige vandreruter og hæsblæsende kajaksejlads på havet, så er der et overflødighedshorn af friluftsaktiviteter i den sydsjællandske egn.

I kan f.eks. øve jer på teknikken hos Vallø Golf.

Her har de en helt særlig golfbane, der er åben året rundt uanset årstid – så længe græsset ikke er dækket af sne, kan I prøve kræfter med spillet. Vallø Golf byder også på krolf, der er en hybrid mellem kroket og golf. Og er I mere til boldsport, kan I også prøve kræfter med fodboldgolf i Hårlev, der er som minigolf bare med fodbolde.

Hvis I nu er fan af fiskeri, og gerne vil ud på nye farvande, er Stevns også stedet for jer. I Tryggevælde Å, kan I alt efter sæsonen fange havørred, bækørred, gedde, aborre og fredfisk – hvis I husker udstyr og fisketegnet selvfølgelig! Hvis I tager ned for foden af Stevns Klint, kan I fiske efter havørreder. Og mens I venter på den helt store fangst, så kan I se klinten helt tæt på.

Du kan læse meget mere om dine outdoormuligheder på Stevns her.

T_LAG_foelgelogoer_1_dk.jpg