Ugens film: Årets romantiske komedie?
Et uimodståeligt miks af nostalgiske pophits, spirende kærlighed og grovkornet humor.Sådan vurdererALT for damernes filmanmelder den nye romantiske komedie "Pitch Perfect". Læs anmeldelsen af filmen her.
"Pitch Perfect"
Hvis du ligesom undertegnede altid er på jagt efter en ny yndlingsromantisk komedie, så kald bare hundene hjem. "Pitch Perfect" er en cadeau til alle tiders high school-film "The Breakfast Club", men har frisk kant og karisma. Coole Anna Kendrick er Beca, en enspænder med musikproducerdrømme og sort kohlstift, der modvilligt havner i et poleret a cappella-kor.
Efter korlederen Aubrey kaster op under en konkurrence, midt i "The Sign" af Ace of Base, må hun nemlig nøjes med at rekruttere skolens outsidere. Men korets nye, utilpassede tøser udfordrer frygtløst den selvfede drengegruppe "The Treblemakers". "Pitch Perfect" er et uimodståeligt miks af nostalgiske pophits, spirende kærlighed og grovkornet humor. IAS
Se traileren og læs mere om Pitch Perfect på Kino.dk.
LÆS OGSÅ: Ugens film: Grov tøsehumor, romantik og sex