Kun to timer fra København ligger nogle af Sveriges bedste spahoteller langs Hallands smukke kystlinje. Med sin rige spatradition er Halland blevet et oplagt rejsemål for afslapning og velvære. Oplev fem af Hallands mest eksklusive kurbade, hvor luksus og naturskønne omgivelser smelter sammen.
Falkenberg Strandbad ligger idyllisk ved Skrea Strand, lige uden for
Falkenberg, og er et af de fineste hoteller langs den svenske vestkyst.
Hotellets elegante arkitektur og beliggenhed ved havet leder tankerne hen på
The Hamptons. Dette livlige feriested tilbyder en standklub, opvarmede pools,
saunaer og afstressende behandlinger. Du kan slappe af i The Retreat Club eller
nyde drinks i det glasindkapslede poolområde, hvor temperaturen altid er 25
grader i luften og 33 grader i vandet. Når du tilføjer førsteklasses mad og
drikke i hotellets restauranter og barer, får du en komplet oplevelse af total
afslapning og luksus.
The Retreat Club på Falkenberg Strandbad
Varbergs Stadshotell & Asia Spa
Oplev det bedste fra flere verdener på Varberg Stadshotell, hvor asiatiske
spatraditioner, et uforglemmeligt hotel og en prisvindende restaurant forenes
under ét tag.
På toppen af hotellet ligger Asia Spa, med
en betagende udsigt over havet og Varberg by. Her kombineres lokale og asiatiske spatraditioner, hvilket skaber en unik
velværeoplevelse. Forkæl dig selv med en række afslappende behandlinger som
lysterapi, sauna, tropisk regnbruser og ayurvedisk massage. Dyk ned i de
japanske varme kilder og nyd den fredfyldte atmosfære.
Rooftop pool på Varbergs Stadshotell
Varbergs Kusthotell
Kun 52 skridt fra havet finder du Varbergs Kusthotell, hvor unikke
spaoplevelser venter. Forkæl dig selv med et tangbad i havvand fra Kattegat
eller oplev Sveriges eneste Thalasso-spa. Tag en dejlig slentretur langs
promenaden, og afslut dagen med at varme dig foran pejsen.
Her er havet en integreret del af
din oplevelse i alt fra forfriskende bade i saltvandsbassinet, saunaer, til
varme og kolde pools og gavnlige tangbehandlinger. Derudover byder hotellet på
smukke værelser, uovertruffen udsigt og en restaurant med fantastisk mad.
Tangmassage på Varbergs Kusthotell
Sinnenas Spa
på Ästad Vingård
På Ästad Vingård midt i Åkullas
bøgeskove ligger Sinnenas Spa, en oase, hvor alle sanser vækkes. Hvert spamiljø
har unikke duftsammensætninger inspireret af det omkringliggende naturreservat.
Her kan du nyde opvarmede udendørs og indendørs pools, koldtvandskilder,
brusere og en unik undervandssauna. Udover den skønne spa er der også en af Hallands bedste restauranter, Restaurang ÄNG, der stolt
kan prale af en Michelin-stjerne.
Saunaen i Sinnenas Spa på Ästad Vingård
Tylösand
spa ved Halmstad
I spaen på Hotel Tylösand udenfor Halmstad smelter ro og afslapning sammen i smukke
omgivelser. Med havet lige uden for døren og panoramaudsigten over klitterne
føles grænsen mellem inde og ude næsten udvisket. Forkæl dig selv med både
indendørs og udendørs pools, saunaer, boblebade og en række luksuriøse
behandlinger. Hotel Tylösand rummer også Sveriges største kunstgalleri for
moderne fotografi, stilfulde hotelværelser, lækre restauranter og et pulserende
natteliv. Velkommen til en oase af luksus og velvære!
Indendørs og udendørs pools i The Spa på Hotel Tylösand
Du kan rejse til Halmstad,
Varberg, Falkenberg i Halland med direkte tog fra København. Alternativt kan du
tage færgen fra Helsingør til Helsingborg, fra Grenå til Halmstad eller fra Frederikshavn
til Gøteborg.
Hallands highlights, du ikke må gå glip af
Maden
I Halland venter madoplevelser i særklasse. Gode restauranter, hyggelige
miljøer og førsteklasses råvarer. Gårdbutikker, lokale surdejsbagerier,
prisvindende restauranter og caféer ligger side om side, og de har én ting til
fælles: Kun det bedste er godt nok.
Naturen
Halland byder på smuk og varieret natur. Fra dybe skove og bløde sandstrande
til salte klipper og vidstrakte sletter. Halland har fine vandrestier,
landeveje til cykling og den prisvindende Kattegattleden – cykelstien, der
strækker sig langs kysten fra Helsingborg til Gøteborg.
Kulturen
Kulturinteresserede vil elske Halland, hvor spændende museer og udstillinger
venter. Oplev alt fra moderne kunst og design til naturhistorie, og dyk ned i
områdets rige kulturarv.
Byerne
Hallands byer ligger som en perlerække langs vestkysten. Fra den charmerende by
Kungsbacka til historiske Varberg, livlige Halmstad og hyggelige Laholm. Uanset
hvor du tager hen, kan du nyde gode shopping muligheder, spændende museer,
unikke spisesteder og masser af atmosfære i de små, brostensbelagte gader.