Dyrebar viden: Her er alt, I skal overveje, inden I får et kæledyr

Mor, må jeg ikke nok få et kæledyr? Må jeg ikke nok?”

Du har sikkert fået det spørgsmål flere gange, og når dit barn gentagende gange har tigget dig med store hundeøjne, er du måske begyndt at overveje, om det egentligt kunne være en god idé, for kæledyr er jo både sjove og søde.

“Der er rigtig meget læring i at have dyr for børn. Først og fremmest kan de lære at tage ansvar. Det er dog afgørende, at du ikke giver dit barn mere ansvar, end barnet kan håndtere. Det bør være tilpasset barnets alder, så det får en god oplevelse og finder ud af, at det kan leve op til det ansvar, det bliver givet,” fortæller Charlotte Bjerregaard, der er specialist i klinisk børnepsykologi på Familiepsykologisk Praksis i Søborg.

Læs også

Sådan ved du, om dit barn er klar til at få hund

Det kan være rigtig positivt for dit barn at skulle tage sig af et andet væsen, for det kan lære det en hel masse om omsorg og respekt.

“Udover at det kan lære barnet om ansvar, kan et dyr også lære barnet at drage omsorg, aflæse kropssprog samt respektere grænser. Det kan der være meget læring i. Barnet kan lære, hvad det betyder, når hunden trækker sig og lægger sig over i kurven, eller når katten spinder. Meget af den læring kan også overføres til barnets interaktion med andre mennesker.”

Det er de voksnes ansvar

Der er dog mange ting, der bør tages højde for, før du begiver dig ud i livet med dyr. Det mener Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub:

“Du bør aldrig anskaffe dig et dyr, udelukkende fordi dit barn ønsker sig et. Som forælder skal du huske på, at det i sidste ende altid vil være de voksne, der har ansvaret for dyrets velbefindende, og at det kan hurtigt ende med at blive dig, der skal stå for både fodring, luftning og generel pleje af dyret.”

Inden du anskaffer dig et dyr, bør du derfor overveje, om du selv har tid, lyst og energi til at have ansvaret for det. For uanset hvor mange gange dit barn har lovet, at det nok skal lufte hunden eller fodre kaninen, er det altså dig, der har ansvaret. Et barn er nemlig ikke i stand til at vurdere, om det kan overskue den daglige pasning og pleje af dyret, mener Lise Lotte Christensen.

“Hvis du anskaffer dig et dyr, bør det være med udgangspunkt i, at det dyr skal være hos jer hele dets levealder, og det må ikke afhænge af barnets engagement. I bør inden anskaffelsen af dyret undersøge, hvad den specifikke dyreart kræver, samt dens forventede levealder, for det kan godt være, at jeres barn har lyst til at hjælpe til med kaninen lige nu, men kaniner kan altså blive otte år, og gider barnet også kaninen til den tid?,” spørger Lise Lotte Christensen.

Barnets alder har stor betydning

Det siger nok sig selv, men der er stor forskel på, hvor meget et barn på tre år kan hjælpe til i forhold til et barn på 12 år. Det er vigtigt at huske på, at barnet bør have en vis alder, før at det får et ansvar for dyret. Indtil da kan de hjælpe til mindre opgaver såsom at give frisk vand eller godbidder.

“Hvis man forventer, at barnet kan bidrage med pasningen af dyret, bør man kigge på barnets alder. Og så afhænger det jo tilmed af, hvilken kæledyrstype, der er tale om. Et barn i den tidlige skolealder kan godt være med til at skifte et marsvins bur, men kan måske ikke lufte en hund. Og selv om det godt kan skifte buret selv, skal du stadig som forælder minde det om at gøre det samt sikre dig, at det bliver gjort,” forklarer Charlotte Bjerregaard.

Læs også

Skal I have hund? Her er 21 børnevenlige hunderacer

Hvis I beslutter jer for, at I som familie har tid til at få et dyr, bør du forberede dit barn på, hvad det rent faktisk indebærer at have dyr på godt og ondt.

“Man kan forberede sit barn ved at snakke om, hvad dyret kommer til at kræve, hvad det godt kan lide at spise og lignende. Men man bør også forberede barnet på, at dyret vil dø. Mange små dyr såsom hamstere bliver ikke mere end et par år, og det bør man forklare sit barn, før man anskaffer sig et. Det kan være meget sorgfuldt for et barn, når et kæledyr dør, og det skal både forældre og barn være klar over,” mener Charlotte Bjerregaard.

Lær dit barn at omgås dyr

Hvis du er bekymret for, hvorvidt dit barn vil forstå et kæledyrs grænser, kan du se det som en måde hvorpå, at barnet får øvet sig i at afkode andres kropssprog og respektere deres grænser. Det er din pligt som forælder, mener børnepsykologen.

“Det er vigtigt, at man lærer sit barn at forstå og anerkende dyrets grænser. Det er fuldstændig ligesom at lære barnet at respektere andre menneskers grænser. Du fortæller simpelthen dit barn, hvad dyret ikke kan lide, hvad det ikke synes er sjovt, hvad det betyder, når den knurrer. Og omvendt viser du barnet, hvad dyret godt kan lide, og hvordan den synes, at det er rart at blive aet og så videre.”

En måde, hvorpå at du kan vænne dit barn til at være omkring dyr, er ved at tage på bondegårdsbesøg eller hjem til nogle venner, der har dyr. Og så kan I begynde med at tilbyde jer som feriepassere af eksempelvis marsvin eller hunde, for på den måde at kunne vurdere, om det er noget for jer. Du kan se, hvordan dit barn interagerer med dyret og samtidigt få en fornemmelse af, hvor meget det kræver.

Ikke alle børn er interesseret i dyr. Nogle er helt ligeglade eller tilmed bange for dem, og det skal forældrene respektere, fortæller Charlotte Bjerregaard.

“Nogle børn er ikke dyremindede. Præcis ligesom nogle voksne ikke er det. Og hvis I har besluttet jer for at købe et dyr, men dit barn ikke er interesseret i det, er det jo godt, at det er dig selv, der har ansvaret for dyret,” siger hun og fortsætter:

“Hvis du har et behov for, at dit barn er mere interesseret i familiens dyr, kan du prøve at hjælpe interessen på vej ved at invitere barnet med ind i plejen og pasningen af dyret. Men man kan ikke tvinge noget barn til at blive interesseret i dyr, kun inspirere til det.”

Lise Lotte Christensen er enig i, at det er de voksnes interesse i dyret, der er drivkræften bag børnenes engagement.

“Du kan som forælder gøre en hel masse for at pasningen af familiedyret bliver en fast del af barnets hverdag og rutiner. Det er vigtigt, at pasningen bliver gjort til noget spændende og interessant, hvor du som voksen går foran med det gode eksempel.

Vær entusiastisk omkring plukning af mælkebøtter, og snak med dit barn om, hvordan dyret har det. Du må ikke gøre det til en sur pligt at skulle tage sig af jeres dyr, og du skal ikke udskamme barnet, hvis det glemmer at fodre kaninen,” mener hun.

Derfor er dyr en god ting for børn

Selv om det kræver mange overvejelser, før du beslutter dig for at udvide familien med et blødt medlem, kan det være en rigtig god og lærerig oplevelse for børn at have et andet væsen, som de skal tage sig af. For dyret bliver ofte en fortrolig ven, som barnet kan fortælle sine hemmeligheder til.

“For mange børn er det er meget positiv oplevelse at have et dyr. Et dyr lytter altid og sladrer aldrig til nogen, og det er der altid, når barnet har brug for det. Det kan være en stor trøst og komfort, hvis barnet har haft en dårlig dag og har brug for nogen at snakke med.

Læs også

Så meget kan dit barn få ud af at have et kæledyr

Der er mange større børn, der er alene hjemme om eftermiddagen, hvis forældrene arbejder, og der kan det være meget rart for barnet at komme hjem til eksempelvis en hund eller en kat. På den måde er barnet aldrig helt alene hjemme,” siger Charlotte Bjerregaard.

Så hvis du selv er klar til at bruge tid på at rense bure, lufte hunden eller fodre marsvinet, kan der være store fordele i vente for dit barn.

“Der kan være en masse leg og sjov i at have dyr for mange børn. Derfor vil jeg mene, at det som udgangspunkt er godt for de fleste børn at have dyr,” lyder det fra Charlotte Bjerregaard.