Spred glæde: Hold barsel på plejehjemmet

Da Esra Alici Pedersen blev mor til lille Isak og gik på barsel, kedede hun sig lidt. Ikke fordi hun ikke nød tiden med sin lille søn, men fordi trangen til at gøre noget godt for andre som sædvanligt rumsterede i hende.

Når hun gik tur med Isak i deres lokalområde i Valby i København, kom de tit forbi Langgadehus Plejecenter. Gennem de store glasfacader kunne Esra se ind i den store, lyse og ofte lidt tomme aktivitetsstue. Hun spekulerede på, hvordan de ældres hverdag mon var, og en gammel drøm om at skabe mere liv i deres hverdag tog form igen. Hun ville lave en legestue, hvor forældre og børn på barsel kunne komme. Både for at lege med hinanden, men også for at give den umiddelbare glæde, som babyer nu engang er så gode til at skabe, til de ældre mennesker.

Som tænkt, så gjort. En dag gik Esra simpelthen ind på plejecenteret og var så heldig at løbe på stedets forstander, Barbara Lisemose. De to blev hurtigt enige om, at legestuen skulle være en realitet. Esra fik Bobles og den lokale BR-butik til at sponsorere legetøj, og de søgte en pulje, der gjorde det muligt at hyre rytmiklærer Lotte Tænner – eller Rytmik-Lotte, som hun bliver kaldt – til at komme og spille guitar og synge for de små en halv time om ugen.

Barsel på plejehjemmet

Glæden ved en trillende bold

– Den kan hoppe. Den kan hoppe som en loppe, synger Lotte med sin behagelige stemme og kaster en blå bold til en lille dreng i stribet

bodystocking.

Børnene lytter til sangen om bolden, der både kan ‘svinge som en vinge’ og ‘klappe som en krabbe’.

– Kom lige op at stå. Så skal I da ud og have en svingtur, siger Lotte og sætter sig ved det lille, sorte flygel, der står ved gulv-til-loft-vinduerne ud til Valby Langgade.

– Og man kan også gå over til de ældre beboere og svinge, tilføjer hun hen over klaverakkorderne: 

Claus Balsvig svinger sin elleve måneder gamle datter Pi hen mod 93-årige Annie Petersen, der selv har to børn på over 60 år, fire børnebørn og fem oldebørn. Hun smiler og rækker ud efter Pi, der kigger forundret på hende med sine store, blå øjne og lyser op i et smil.

Det er ikke hver torsdag, Annie Petersen kigger forbi legestuen. Hun kan godt mærke, hun ikke er nogen vårhare længere. Men når energien er der, kommer hun.

– Det er dejligt at se de små børn, der kravler rundt mellem hinanden. Man bliver glad, siger hun og tilføjer smilende:

– Man undrer sig over, at der kan være så mange børn her og være så stille.

Claus har været på barsel med Pi i mere end to måneder og er kommet i legestuen hver torsdag.

– Pi har ikke rigtig opdaget de ældre før i dag, siger han.

– Jeg tror, at man som baby skal møde ældre mennesker et vist antal gange, før man bliver tryg ved dem. Pi har vænnet sig til min mors ansigt. Men min mor er godt oppe i årene og har ikke tid til at komme så tit, siger han og roser initiativet for det passende tidspunkt, den lokale beliggenhed, det musikalske element og ideen om at skabe et generationsmøde.

– For de ældres vedkommende handler det om den der glæde, babyer kan få ud af bare at se en bold trille. Den umiddelbarhed responderer alle på. Det, tror jeg, gælder for alle aldre, uanset de kvaler, man ellers måtte gå og have. Jeg ved da fra mig selv, at mine småskavanker bliver trængt i baggrunden, fortæller Claus.

Tiden er en fællesnævner

Plejecenterets forstander, Barbara Lisemose, glæder sig over det generationsmøde, der opstår, når legestuen slår dørene op, og skolebørn fra Valby Skole og mindre børn fra en af de lokale børnehaver, som centeret har et samarbejde med, kommer på besøg.

– Da Esra kom med ideen, var vi i forvejen begyndt at vende os mod skoler og børnehaver, så det lå lige for, siger Barbara Lisemose.

– Det giver de ældre mulighed for at møde unge mennesker og børn i forskellige aldre. For nogle er det en intuitiv glæde, for andre et fællesskab med musik og den livsglæde, det giver at synge nogle sange. Nogle af forældrene kommer her, fordi deres børn mangler ældre i deres liv. Det giver de ældre en følelse af at have værdi, at de kan være noget for nogen, når de i hverdagen som regel oplever, at det er dem, der skal have hjælp.

Lise Mulvad, der er mor til Bertil på 10 måneder, er en af dem, der sætter stor pris på netop generationsmødet.

– Det giver en ekstra dimension, at man kan se den glæde, det giver de ældre. Og nogle af dem vil også gerne snakke lidt med ens barn. Vi har en mormor tæt på, men de andre bedsteforældre er længere væk. Og så synes jeg bare, det er rigtig godt tænkt. Der er et plejehjem, hvor der sidder nogle, der måske ikke altid har så meget at lave, og så er der en masse mødre og babyer på barsel, der rigtig gerne vil ud og lege, siger hun, mens Bertil skubber et gåstativ hen til en ældre kvinde med en fin, bordeaux taske i skødet. Han gaber om stativets håndtag og prøver at bide i det.

– Nej, det går ikke. Det er for stor en mundfuld, griner kvinden.

– Det må være tænderne, der klør, siger hun til Lise.

Også Sarah Dieckmann, der er mor til Anton på otte måneder, synes, generationsmødet er en god ide.

– Vores bedsteforældre bor i Vejle og Herning, så der er langt til dem. Jeg tænker også, det er rart for de ældre at se noget liv og gang i den. Det handler også meget om tid. Os barselsfolket har noget tid, og det har de ældre også. Man ved jo selv, hvor meget tid man kan få til at gå med at sidde og kigge på sådan nogle små størrelser, siger hun og smiler.

LÆS OGSÅ: Far fortæller: “Har du et par timer, jeg kan låne?”

LÆS OGSÅ: Indkøring: Benediktes første uge i vuggestue

LÆS OGSÅ: 10 sjove lege – for mor også!