Børnefamilien: Mere tid, tak!

Børnefamilien: Mere tid, tak!

Det er med timer som med penge: De kan kun bruges én gang. Det mærker især småbørnsfamilier, og vi har skyndt os at spørge en familieforsker, hvor slemt det står til, og en tidscoach, hvad du selv kan gøre for at få mere tid.

Faktaboks

  1. Kast lys over opgaverne.

  2. Prioritér opgaverne.

  3. Fordel opgaverne.

  4. Optimér opgaverne – hvor er gærdet lavest!

  5. Fordel opgaverne, så I undgår tidskrævende og opslidende diskussioner.

  6. Vær på forkant: Løb aldrig tør for bleer eller andre livsfornødenheder, og lad jer aldrig overraske af kalenderen.

  7. Gør nu alvor af det: Lav madplan, og køb ind én gang om ugen. I sparer masser af tid og penge.

  8. Indret hjemmet, så alle arbejdsprocesser bliver nemmere, og så børnene kan hjælpe til.

  9. Sæt loft over, hvor mange aktiviteter I skal gå til/deltage i.

  10. Vær realistiske omkring, hvad I kræver af jer selv.

    Kilde: Trine Kolding, tidscoach – få flere gode råd på Trinekolding.dk

Der er meget, der skal nås i en familie med små børn. Foruden alt det huslige skal dit barn både hentes og bringes i institution, og I skal nå at have kvalitetstid sammen hver dag. Dit eget arbejde skal også passes, og måske vil du gerne nå at dyrke sport, se dine venner, eller bruge lidt tid sammen med din partner.

Der er flere grunde til, at børnefamilierne i dag har travlt, og især familier med børn under syv år er særligt sårbare for at havne i en tidsklemme. For det første vil vi gøre det så godt, vi overhovedet kan for vores børn, og for det andet har vi selv kastet endnu flere bolde op i luften, som vi skal holde styr på samtidig.

“Presset på børnefamilierne skyldes for en meget stor dels vedkommende, at 30’erne er blevet den livsfase, hvor det hele skal foregå,” siger familieforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Mai Heide Ottosen.

“Det er, mens du er i 30’erne, at parforholdet skal etableres. Det er også her, der skal stiftes familie, købes en familieegnet bolig – som måske skal sættes i stand – og begge parter skal konsolidere sig på arbejdsmarkedet,” uddyber hun.

Når du lægger alle disse ting oven i hinanden, er der presset langt flere tidskrævende faktorer ind i en kortere årrække end før i tiden. Og når du får dit første barn i begyndelsen af de travle 30’ere, har du givet dig selv færre år til at få en lillesøster eller lillebror, og barn nummer to kommer derfor hurtigt efter barn nummer et. For at få det hele til at løbe rundt, må der to indtægter til, hvorfor børnene skal passes i daginstitution, som igen koster penge, der først skal tjenes og beskattes.

Og så sker der det, der altid sker: Den lille bliver syg, og hvem skal nu passe hende? Hvem kan tage barnets første sygedag, en fridag, en feriedag eller en omsorgsdag?

“Små børn er langt oftere syge, end større børn og voksne, og det er i høj grad med til at skubbe til læsset i familierne,” påpeger Mai Heide Ottosen, der på småbørnsfamiliernes vegne ønsker sig to barnets første sygedage på arbejdsmarkedet, i stedet for den ene, de fleste har i dag.

Svært at arbejde mindre

For halvtreds år siden var det sandsynligvis kun far, der gik på arbejde, mens det for langt de fleste familiers vedkommende i dag er begge voksne. Hvis der da er to voksne i familien. Er der kun én voksen, er tidspresset endnu mere udtalt, fordi der simpelthen mangler hænder til at løse de opgaver, der byder sig til. Danske familiefædre arbejder i gennemsnit knap 40 timer om ugen, og mødrene arbejder i gennemsnit knap 33 timer om ugen. For enlige med børn – både kvinder og mænd – ligger tallet omkring 32 timer om ugen.

“Kvinder med små børn har en meget høj erhvervsfrekvens, når vi sammenligner os med andre europæiske lande,” siger Mai Heide Ottosen. Hvis man skal sammenfatte, hvor tidspresset på børnefamilierne kommer fra, er der tre kilder til ubalancen: Samfundet, arbejdet, og familierne selv. Samfundet kan den enkelte ikke lave om på. Arbejdet kan du muligvis forsøge at påvirke, eller du kan overveje at skifte arbejdsplads. Tilbage står dine egne ambitioner, krav til tilværelsen, og den måde du har indrettet dig på.

Læs hvad du kan gøre, når du er i kronisk tidsnød på næste side>>

Hvor travlt vil du have?

Trine Kolding er tidscoach og ekspert i effektivitet og planlægning. Hun er også tvillingemor og forfatter til bogen Førstehjælp til travle børnefamilier. Hun peger på flere ting, du selv kan gøre, når du er i kronisk tidsnød.

“Hovedpointen er, at du skal gøre op med dig selv, hvor travlt du vil have,” siger hun. Det er ikke noget, hun siger, fordi hun ikke ved, hvad danske børnefamilier er oppe imod, men fordi hun gør opmærksom på en sandhed, de fleste kan nikke genkendende til: Vores egne forventninger til os selv er tårnhøje!

“Rigtig mange frustrationer omkring tiden opstår, fordi du vil det hele. Du skal hele tiden præstere, være velfungerende, og leve op til dit eget billede af den glade børnefamilie med det perfekte hjem, det kærlige parforhold og de velstimulerede, søde børn,” siger hun og kalder det “de bevidste forældres forbandelse”, at du i dag har så mange informationer om, hvad der er godt for dine børn.

“Og så går du ellers i gang fra en ende af med at stimulere dem, lave ernæringsrigtig mad til dem, sørge for at de går til fritidsaktiviteter, og i det hele taget får de bedst mulige opvækstbetingelser.”

Gør selv noget ved det

Der er masser af ting, du selv kan gøre for at få tiden til at slå bedre til. Både ved at stryge nogle unødvendige ting fra to do-listen, og ved at blive bedre og hurtigere til at få resten fra hånden.

“Skab et realistisk billede af, hvordan det er at være børnefamilie, og begynd så at prioritere og tænke struktur og systematik ind i processerne, og vær på forkant,” råder Trine Kolding.

Det første, I skal gøre, er, at få sat ord på alle arbejdsopgaverne – store som små – prioritere dem, fordele dem imellem jer, og til sidst optimere arbejdet.

Anskaf for eksempel en robotstøvsuger, så I ikke bruger al jeres familietid på at gøre rent. Planlæg indkøbene. Flyt bestik, tallerkener og glas ned i børnehøjde, så børnene kan hjælpe til, og overvej, om det er nødvendigt at lave al mad selv fra bunden, eller om I kan overleve en dag om ugen på rugbrødsmadder. Drop de nuttede tableauer på hylderne i børneværelset, og læg i stedet legetøjet i kasser med låg, det gør oprydning og rengøring nemmere!

“Vælg selv hvor mange fritidsaktiviteter og sociale begivenheder, I vil gå til, og bliv gode til at sige nej tak,” er et andet godt råd fra tidscoachen, der i øvrigt råder til at være på forkant. Hvis du hele tiden bliver overrasket over, at der ikke er flere bleer i skabet, eller at det allerede er svigermors fødselsdag i morgen, kommer du til at bruge unødvendig mange timer og penge på feberredninger og døgnkiosker.

Slå ikke dig selv hjem i Ludo

Det lyder måske nemmere sagt end gjort med alle de velmente råd fra Trine Kolding, men hun understreger, at hun selv har været der og, som effektiviseringsekspert på barselsorlov med tvillinger, tænkt ‘hvorfor overgår det her mig?’ Fordi hun er underlagt de samme naturlove som alle andre, er svaret.

“Et af de menneskelige grundvilkår er, at tiden er en begrænset resurse.” Derfor har Trine Kolding gjort det til sit job at lære andre at blive mere effektive, så der bliver frigjort tid. Hun advarer dog mod at bruge den ekstra tid til at proppe endnu mere ind i kalenderen, men anbefaler at du i stedet bruger den på dig selv, din partner, eller kvalitetstid sammen med dit barn. For, som hun siger:

“Hvis du vælger at bruge tidsoptimeringer til at nå endnu mere, har du lige slået dig selv hjem i Ludo!”