5-årig er bange for hunde

Spørgsmål:

Hej Margrethe,

Vores datter på 5 år er en glad, udadvendt og velfungerende pige. Men når der er dyr i nærheden, går hun helt i panik. Det er både, når vi går på gaden og passerer personer med hunde i snor, når en kat passerer vejen, eller vi er på besøg hos venner eller familie med hund eller kat – ja, selv i dyreparker, hvor dyrene er i bur.

Bedsteforældrene har, indtil vores datter var 2 år, haft en hund, som hun ikke var bange for, og som aldrig har gjort hende noget. Nu har noget af vores familie anskaffet sig en lillebitte hund. Den springer ikke op ad os, gør eller løber vildt rundt – den er stille og har det bedst på skødet af en af os. Men hvis den nærmer sig vores datter, farer hun af sted eller gemmer sig og bliver bange.

Hvordan kan vi lære vores datter, at dyr ikke er farlige, men at man sagtens kan nærme sig dem?

Med venlig hilsen Sanne

Se svaret på næste side>>

Svar:

Kære Sanne,

Det er helt naturligt at blive bekymret, når ens barn er bange. Men de fleste børn oplever angst for forskellige ting. De kan være bange for mørke, hunde, fremmede mennesker, mænd med skæg og mange andre ting. Det kan være rigtig svært at vurdere, om angsten er en naturlig del af barnets udvikling, eller noget, man skal bekymre sig om.

Børn i 3-6-årsalderen vil ofte gennemleve en fase, hvor de har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Deres fantasi er så stor, at de for eksempel ikke tør gå ind i en mørk stue, fordi de tror, at der lurer krokodiller eller uhyrer. Især om aftenen eller når de er alene, har de svært ved at styre angsten. Om dagen går det bedre, idet de ofte bruger legen til at bekæmpe alle de farlige tanker, for eksempel ved at gå på krokodillejagt eller bekæmpe monstre i voldsomme kampe. Heldigvis gennemlever børnene denne angst i løbet af nogle måneder med støtte og forståelse fra voksne.

Når et barn er bange for hunde, skyldes det i de fleste tilfælde en dårlig oplevelse i barndommen. Det kan have været en hund, der har været for legesyg og har sprunget op ad barnet. Det kan også være, at barnet, som jo ikke er særlig højt, har stået over for en hund, hvilket kan have virket voldsomt. Eller angsten kan udspringe af, at barnet ikke kan klare det ukontrollerede og det uberegnelige, som en hunds adfærd repræsenterer.

I psykologien kalder vi denne frygt for en enkelt fobi. Det er en meget almindelig tilstand hos både drenge og piger, og den er rimeligt let at komme af med, ved at gøre følgende:

• Hjælp hende med at konfrontere hunde og andre dyr i stedet for at undgå dem.

• Vær en god rollemodel for hende ved at udvise ikke-frygtsom adfærd.

• Lær hende at forstå hundens adfærd og sprog.

• Læs bøger om hunde – realistiske bøger, men også bøger der fortæller om børns glæde ved hunde. Eller se film om hunde, for eksempel Lassie-film.

Du kan læse mere om angsten for dyr i Cynthia G. Last: ‘Når børn er bange’ fra Dansk Psykologisk Forlag. Den fås på biblioteket.

Med venlig hilsen Margrethe Brun Hansen