Jeg er så træt af min dominerende svigerdatter
Min svigerdatter er dominerende overfor min søn og mig, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om håndtering af en dominerende svigerdatter
Min svigerdatter har haft en svær barndom. Hun har måttet bo hjemmefra i et par år og har kun haft en far, der ikke var der følelsesmæssigt, og som havde nok i sig selv.
Jeg er så for nylig blevet farmor til en lille dreng på ni måneder. Det har været en svær oplevelse, for der er en trykket stemning, hver gang min søn og svigerdatter er på besøg. Enten er de uvenner, eller også retter min søn sig fuldstændig ind under hende. Det er nemlig kun hendes mening, der dur, og hun har meninger om alt vedrørende deres søn.
Det er også altid min søn, der skal skifte mit barnebarn, og ham, der må stå op om natten med drengen, selvom han arbejder, og hun går hjemme. Jeg blander mig ikke i deres forhold, men det er svært at være tilskuer til. Jeg har haft mit barnebarn sovende nogle gange, alligevel gør jeg også alting galt. F.eks. må mit barnebarn ikke sove i den barnevogn, jeg har, for den er ikke god nok.
Jeg ser dem en gang ugentligt, det er en pine, og jeg har snart lyst til at kaste håndklædet i ringen. Min søn siger selv, at det hele er svært. Han må ikke besøge os uden hende, og hun bliver nemt så sur. Han fortæller også, at hun selv har sagt, at hun spiller komedie over for os. Hendes selvværd er lavt, men jeg orker hende snart ikke længere. Hvad gør jeg?
J.K.
Annonse
Vibeke Dorph råder til at være hendes medhjælper, fremfor modstander
Jeg kan godt forstå, at du er både udmattet, træt og ikke mindst forundret over din svigerdatters trodsige og aggressive opførsel. Jeg kan dog ikke lad være med at tænke, at der er en grund til, at hun opfører sig sådan.
Du skriver nemlig, at din svigerdatter selv har haft en svær barndom, at hun har oplevet svigt og har et dårligt selvværd. Jeg spekulerer derfor på, om der måske gemmer sig en fødselsreaktion eller decideret depression inde bag al hendes forvirring og vrede?
Din svigerdatters kontrollerende adfærd, hendes vrede og hendes træthed kunne faktisk godt pege i retning af en fødselsdepression. Om det forholder sig sådan, ved jeg jo ikke, men ligegyldigt hvad, så er det for mange kvinder hårdt at blive mor. Især da, hvis de ikke lige har et spejl i form af en god og tryg barndom, som de kan spejle sig i, og det har hun jo ikke.
Jeg tænker derfor, at det er med det blik, du skal prøve at møde din svigerdatter. I stedet for at lade dig gå på af hendes vrede og forvirrende adfærd, så prøv at lade det fare, se igennem det, og ager i stedet som en tryg klippe, hun kan læne sig op ad og søge råd hos. Fortæl hende, at du godt ved, at det kan være en stor og voldsom oplevelse at blive mor, og at du derfor meget gerne vil være der for både hende og barnet – på hendes præmisser.
Se din svigerdatters adfærd som et udtryk for afmægtighed og forsøg via din opførsel at være den gode og omsorgsfulde mor, som hun ikke har. Vær kort sagt hendes medhjælper i stedet for modstander og hold så ellers ud. For barnet bliver ældre, hun vænner sig til rollen som mor og falder til ro. Indtil det sker, må du og din søn hjælpe og støtte hende, så godt I nu kan. Eventuelt også med at søge professionel hjælp, skulle der blive brug for det.
