Fysisk nærhed gavner dit barns udvikling

Kan du huske duften af dit nyfødte barn? Den særlige duft, som desværre ikke kan fås på flaske, så man ville kunne (gen)dufte den, når ungerne er blevet store. Hvad med følelsen af din nyfødtes hud mod din? Åh så blødt... Og de fleste forældre ved jo, hvor vigtigt det er at ligge hud mod hud med sin baby og dufte, kysse og nusse. Det kommer helt af sig selv, fordi kropskontakten skaber en tryg relation mellem den lille ny og dig.

    – Oxytocin – som kaldes kærlighedshormonet – og serotonin – som kaldes lykkehormonet – bliver aktiveret ved kropskontakt og giver både velvære i kroppen og dæmper aktiviteten i vores sympatiske nervesystem, som forbindes med stress og fare på færde, forklarer fysioterapeut Chalotte Runge og understreger, at kropskontakt er vigtigt for både nyfødte, tumlinge, teenagere og voksne.

    Men hvornår har du så sidst duftet, nusset og kysset din 8-årige? Putter du tæt lige så ofte med din treårige, som da han var lille og ny? Mange kan sikkert nikke genkendende til, at kys, kram og nus er flest ved fødslen og bliver færre, som junior bliver ældre, og mor og far bliver sååå pinlige, når de vil kramme eller holde i hånd.

Påvirker nervesystemet

Uanset, hvor gammel man er, er det vigtigt, at man får masser af kropskontakt. De hormoner, som den fysiske nærhed producerer, er nemlig med til at aktivere vores parasympatiske nervesystem, som skaber ro i kroppen og sørger for, at vores organer og systemer i kroppen har fred til at arbejde. Anderledes ser det ud, når vi befinder os i det sympatiske nervesystem, for det sørger nemlig for, at kroppen er flugt- og kampklar og dermed i højeste alarmberedskab. Organer og systemer bliver ofte sat på standby, så vi kan tage os af den 'fare', som vi står overfor.

    – Det er vigtigt at stimulere det rolige nervesystem med kropskontakt, fordi det bringer kroppen i en rolig tilstand, hvor den får mulighed for at genopbygge sine ressourcer. Kroppen kommer med andre ord i balance, og det betyder, at vi får en bedre fordøjelse og bedre kan optage næringsstoffer, vi kan bedre tage læring ind, og vi kan bedre mærke os selv, forklarer Chalotte Runge og tilføjer:

    – Når kroppen er i balance, påvirker det også sindet til at være i balance. Og når krop og sind er i balance, betyder det, at vi bedre kan klare hverdagens krav, og vi er også mere modstandsdygtige over for sygdom.

     Det sympatiske nervesystem kan være fint at være i, når vi har behov for at handle hurtigt i en presset situation, eller når vi skal være fysisk aktive. Men hvis det står på for længe, begynder vi at udskille stresshormonet kortisol, og det tærer på kroppens ressourcer i stedet for at bygge dem op. Det kan give ondt i maven og hovedpine. Derfor handler det om at skabe balance mellem de to nerve-systemer, forklarer Chalotte Runge, og netop det kan den nære kropskontakt være med til, fordi den aktiverer den rolige del af nervesystemet.

    Som bonus er det også en dejlig måde at vise sin kærlighed på. Og faktisk så vigtigt, at hvis man ikke får nok kærlig omsorg med øjen- og kropskontakt som lille, kan der ske uoprettelige skader i forhold til udvikling, tryghed og tillid, tilføjer Chalotte Runge – men beroliger med, at for de fleste er det helt naturligt, og vi kan slet ikke lade være med at kysse, kramme og nusse.

Flere kram i hverdagen

Kram, kys og nus er selvfølgelig en oplagt måde at få masser af kropskontakt ind i hverdagen, men man kan også aktivere det rolige nervesystem ved at være 100% nærværende og have øjenkontakt. Et kram er bare langt mere effektivt til at få sat gang i produktionen af de kærlige hormoner, siger Chalotte Runge.

    – Men øjenkontakt, berøring, massage og selv samsovning er også gode måder at komme tættere på hinanden i hverdagen, så behovet for kropskontakt bliver opfyldt. Og så er det dejligt og en god måde at være sammen med hinanden på, siger fysioterapeuten, som også kan anbefale tumlelege, at sidde tæt og læse en bog sammen i sofaen, danse sammen til musik og selvfølgelig puttesituationen, som er oplagt til at ligge tæt, læse og tale sammen under dynen.

    Nogle gange skal det rolige nervesystem dog lige varmes lidt op, før junior er klar til at kramme, tumle eller massere, for nogle børn er altid klar på et kram, mens andre først skal falde til ro og føle sig helt trygge, siger Chalotte Runge.

    – Det kan være svært at få berøring ind, hvis barnet har et meget overaktivt og stresset nerve-system efter en lang dag i børnehave eller skole, og så skal du måske først lige varme det rolige nervesystem op med fx et varmt bad, lidt dans eller bare sidde lidt stille sammen, foreslår hun.

Mit barn vil ikke

Men hvad nu, hvis dit barn bare ikke er den store fan af de lange krammere eller altid slipper din hånd, så snart du tager den? Hvad gør du så med den der kropskontakt?

    – Så må du acceptere, at der er forskel på børn. Nogle er mere til kram end andre, og det har også stor betydning, om det er noget, I altid har gjort og derfor trygt og naturligt for dit barn, eller om det er noget, du pludselig har fået lyst til. Så kan det nemlig godt kræve lidt øvelse og tid, før dit barn også er med på den, forklarer Chalotte Runge.

    Det kan også skyldes, at dit barn måske er en anelse sensitiv på følesansen, og så skal der ikke meget berøring til, før nervesystemet registrerer det, og et kram kan føles ubehageligt.

    – Hvis dit barn er sensitivt, er det ikke fordi, det ikke vil kramme med dig. Ofte vil det faktisk gerne kramme, og systemet har også brug for berøring. Du kan prøve med mere faste tryk og faste berøringer, for det opfanger et sensitivt nervesystem ofte som noget rart og roligt, siger Chalotte Runge og slutter:

    – Men først og fremmest gælder det om at skabe en tryg situation, og det gør du ved at fyre godt op for det rolige nervesystem. Tænk også over, hvornår du vil kramme, for nogle tider og steder er bedre end andre. Skolegården er måske ikke så oplagt for dit skolebarn, men når I putter sammen om aftenen, får piben sikkert en anden lyd.