Sponsoreret indhold
Har du styr på cyklen? Gode små tricks som gør cykelturen til skole mere sikker
Sommerferien er ved at være slut, og børnene hopper igen på cyklen og ud i trafikken. Men har du husket at tjekke, at alt kører, som det skal? Her er nogle vigtige råd til hjelm, cykel og træning - for en sikkerheds skyld.
Det er skønt at cykle. Det giver frihed, motion og frisk luft. Men som forælder kan man godt få en klump i halsen, når den lille øjesten pludselig er omringet af biler, eldrevne ladcykler, fodgængere og racercyklister.
“Man kan jo godt være lidt presset, når man cykler med børnene i trafikken,” siger Henriette Madsen, generalsekretær for Børneulykkesfonden og selv mor til to børn.
Derfor har Henriette også selv gjort meget ud af sikkerheden, især da børnene var små.
Nu starter skolen igen, en ny årgang cyklister prøver kræfter med trafikken, og det er perfekt anledning til at kigge på, hvordan du selv kan gøre turen sikrere for dine børn. Nogle små tricks kan gøre en stor forskel.
En hjelm er ikke bare en hjelm
En af de første ting, du kan gøre, er at tjekke, hvordan cykelhjelmen sidder. Hvis den sidder forkert, hjælper den ikke meget. En cykelhjelm skal ligge cirka vandret på hovedet, sidde stramt – men ikke for stramt – og så må den ikke have været udsat for slag. Du kan se fem gode råd om cykelhjelme på sikkerhverdag.dk.
Cyklen er også vigtig. En slingrende væltepeter er bare ikke lige så let at køre som en ny cykel. Så tjek størrelsen og sørg for, at der er luft i dækkene, alle reflekser sidder, som de skal, bremserne virker og hjulene kører uden slinger.
Læs mere om hvordan du vælger den rigtige cykel til de små poder her.
En tur til isboden
Det vigtigste, når det kommer til sikkerhed, cykler og børn, er måske at træne med sit barn.
“Når jeg skulle øve med mine børn, da de var mindre, lokkede jeg nogle gange med en is,” siger Henriette Madsen, “mange børn synes jo, det er sjovere at øve trafikregler, hvis der venter en belønning for enden af turen.”
En tur til isboden(p)Det er vigtigt, at barnet kan holde balancen, bremse sikkert og cykle uden at slingre. Derefter er det en god idé at øve at køre med én hånd – så kan barnet selv give signaler i trafikken og på den måde gøre turen meget sikrere.
Henriette Madsen har selv gjort meget ud af at snakke trafikregler med sine børn. Det kan godt gøres hyggeligt, “for eksempel med en lille quiz eller en leg i sofaen,” siger hun.
Når I alligevel sidder i sofaen, kan du vise dem den lille film i bunden af denne artikel, som i børnehøjde gennemgår nogle af de vigtigste ting at huske, inden man hopper på cyklen. Børneulykkesfonden har også udviklet en app, hvor I sammen kan tjekke, om dit barn har styr på reglerne. Den hedder TRAFIK-KLAR, og den kan du hente som app på Appstore og Google Play.
Læs meget mere om cykel, hjelme og trafik-fif på sikkerhverdag.dk