Sponsoreret indhold
De bedste børnebøger til sommerferien
En god historie er et sikkert hit, når ungerne skal underholdes på bagsædet, når det er tid til lidt skyggehygge ved poolen, eller når hele familien endelig har tid og ro til at trække stikket og slappe af sammen. Her er 20 bud på skønne børnebøger, du kan pakke i børnenes feriekuffert.
Fra nostalgi til de nyeste hits – Vi har samlet inspiration til gode historier til både de yngste, de mellemste og de lidt større børn med humor, spænding, finurlige fakta og sjove aktiviteter.
Bøger til de 0-3-årige
Anker og råbemanden
af Alberte Winding & illustreret af Claus Bigum
Alberte Winding har skrevet en sjov og hverdagsnær billedbogsserie om den opfindsomme Anker, der altid udfordrer sin fars temperament, men som lige så ofte smelter hans hjerte.
Fra ca. 2 år
Min egen kuffert med dyrekort
af Sebastian Klein
Et sikkert hit til de alleryngste dyreglade børn. Kufferten indeholder 25 slidstærke dyrekort. På den ene side af kortet er der et foto, og på den anden side fortæller Sebastian om dyret.
Fra ca. 12 mdr.
Totte går ud – og tre andre historier
af Gunilla Wolde
Husker du Totte og Lotte? Gunilla Woldes elskede historier og klassiske streg går stadig rent ind hos de yngste. Denne eksklusive jubilæumsbog udkommer i anledningen 50 års-jubilæet for den første Totte-bog og indeholder den første historie om Totte samt tre andre klassiske historier.
Fra ca. 2 år
Carlsens godnathistorier for de mindste
af diverse
Syv sjove og hyggelige historier for de mindste samlet i en fin højtlæsningsbog. Perfekt til at skabe en rolig stemning inden sengetid.
Fra ca. 2 år
Plet – Min store æske med små bøger
af Eric Hill
Tag med Plet på stranden, på legepladsen eller besøg bondegården. Plet-æsken er perfekt til at tage med på tur. Den søde æske indeholder ni papbøger om hunden Plet, der passer til små, nysgerrige hænder.
Fra ca. 6 mdr.
Bøger til de 3-6-årige
Bamse møder den store verden
af Gitte Melgaard & Katrine Hauch-Fausbøll & illustreret af Gabriel Diaz
En helt ny, illustreret højtlæsningsbog med kapitler om vores allesammens Bamse, som må drage ud i den store verden helt alene for allerførste gang. Det bliver en rejse, hvor Bamse får nye venner og lærer om mod, forskellighed og – ikke mindst – om at dele.
Fra ca. 3 år
Peter Plys – Historier fra Hundredemeterskoven
af K. Emily Hutta & Illustreret a Carson Van Osten, John Kurtz og Disney Storybook Artists. På dansk ved Annelise Ebbe.
Tag med Plys, Grislingen, Æsel og alle de andre på eventyr i Hundredemeterskoven i denne fortryllende højtlæsningsbog med fire fortællinger, der er skrevet i et sprog, som også børnehavebørn kan forstå. Her får du ren Disney-magi i en lækker luksusudgave.
Fra ca. 5 år
Sallys far bander (ad helvede til)
af Thomas Brunstrøm & illustreret af Thorbjørn Christoffersen
Der er dømt hyggelig, politisk ukorrekt og morsom ferielæsning i selskab med den populære billedbogsserie om Sallys far. Sally vil gerne i Tivoli og prøve alle rutsjebanerne og karrusellerne. Far vil sådan set også gerne i Tivoli – problemet er bare, at det er alt for dyrt at tage i Tivoli. Men da Sally hører om noget, der hedder en bandekasse, får hun en idé ...
Fra ca. 4 år
Jan Lööf – De bedste historier
af Jan Lööf
I mere end 50 år har Jan Lööf skrevet og tegnet børnebøger i en helt særlig og magisk stil. Bogen indeholder 12 af hans allerbedste historier, bl.a. Morfar er sørøver og Historien om det røde æble – selvfølgelig akkompagneret af de originale tegninger.
Fra ca. 4 år
Hvor er pøllerne?
En søg-og-find-bog til børnehavebørn, der er optaget af l… Her er en flok pøller(!) taget på en eventyrlig rejse rundt i verden. Opgaven er simpel: Børnene skal finde Prinsesse Puha, Flyder-Finn, Superpølle og resten af banden på hvert opslag. Fra en sjov dag i vandland til spændende oplevelser i lufthavnen og en fest på rulleskøjter.
Fra ca. 4 år
Bøger til de 6-9-årige
Sebastians store quiz om dyr
af Sebastian Klein
Er det løven, krokodillen eller den indiske kobra, der dræber flest mennesker? Det er bare ét af de 1000 spørgsmål, som Sebastian Klein, Danmarks største dyrenørd, stiller i denne sjove quizbog. Der gemmer sig mange timers underholdning med i alt 100 kategorier, og Sebastian giver dig uddybende svar, så du også bliver klogere, imens du banker dine modstandere i dyrequiz.
P.S. Det er den indiske kobra, som er svaret. Den dræber nemlig hele 25.000 mennesker om året, men det vidste du selvfølgelig godt!
Fra ca. 6 år
Historierne om Hanne Hundige
af Tomas Lagermand Lundme & illustreret af Thomas Hjorthaab
Krummerne møder Pippi Langstrømpe i denne sjove og fantasifulde højtlæsningsbog til drenge og piger. Hanne ved godt, hvordan tingene hænger sammen. Hun ved, at det er dronningen, som bestemmer slikpriserne i Danmark, og at 8 plus 8 er mindst 3000 og firs. Det er faktisk både bombe- og bolsjesikkert. Men nogle gange har Hanne altså lidt svært ved at opføre sig præcis, som mor og far gerne vil have …
Fra ca. 5 år
Hundemand – Loppernes herre
af Dav Pilkey
Hundemand er betjenten, der kan få dit barn til at læse! Loppernes herre er nyeste skud på stammen i den rablende sjove og skøre serie af skaberen bag Kaptajn Underhyler. Der findes allerede fem bøger i serien.
Fra ca. 6 år
Isens hjerte
af Ida-Marie Rendtorff & illustreret af Emil Landgreen
Der skal læses 20 minutter hver dag - også i ferien. Den nye fantasyserie ISENS HJERTE af Ida-Marie Rendtorff er så spændende, at det ikke bliver noget problem. Den handler om Aira og Ulk, der bor i en verden fuld af is og magi. Aira er ismaner. Ulk er fanger. Tilsammen er de modige. Og mod får de brug for.
Fra ca. 6 år
Krølle & Puha – Den belgiske slikindsamling
af Jacob Riising & illustreret af Claus Bigum
Børnene kender Jacob Riising fra tv, men han skriver også virkelig sjove børnebøger. Krølle & Puha-bøgerne kommer med lattergaranti og masser af tegninger – perfekt til fans af Karmaboy og Wimpy Kid-bøgerne.
Fra ca. 6 år
Bøger til de 9-12-årige
Verdens vildeste børn
af David Pepe Birch & illustreret af Rasmus Juul Pedersen
Messi fik som dreng at vide, at han aldrig kom til at spille fodbold, og Greta Thunberg får børn fra hele verden til at pjække fra skole for at få politikerne til at gøre noget for klimaet. En inspirerende bog om børn, der har forandret og forbedret verden!
Fra ca. 8 år
De 5 på skatteøen
af Enid Blyton. På dansk ved Lisbeth Valentin Madsen
Tag med Julian, Dick, Anne, Georg og Tim ud på eventyr i en ny og opdateret udgave af Enid Blytons udødelige spændingsserie om De 5. Der er masser af bøger i serien, så når børnene først er hooked, er det bare med at fylde på.
Fra ca. 8 år
Percy Jackson og lyntyven
af Rick Riordan
Første bind i successerien om Percy Jackson er spækket med humor, spænding og det bedste fra mytologiens verden. 12-årige Percy Jackson er på vej til at blive smidt ud af endnu en skole, fordi han har pulveriseret sin lærer. Han ved ikke helt, hvad der skete, men det er ikke første gang, der sker besynderlige ting omkring ham. Da han efter en dramatisk flugt ender i Halvblodslejren, møder han væsner, der kun burde optræde i bøger om græsk mytologi.
Fra ca. 10 år
Karmaboy – Klokkeværk og kvindelejr
af Jacob Riising & illustreret af Claus Bigum
Ny bog om superhelten Karmaboy fra Skovlunde Bytorv. Hvis ikke I allerede er i gang med serien, så har I masser af grineflip til gode. Den slags bøger, som man HÅBER at børnene insisterer på at få læst højt. I den nye bog har Helse Else har forladt torvet. Hun er taget på kvindelejr og har truet med aldrig at vende tilbage. Karmaboy og Niller må gøre noget.
Fra ca. 8 år
Hjerte af pap
af Kristina Aamand
Hjerte af pap er første bog i en humoristisk og varm serie til de 10-14-årige om Sif på 13 år, der lever i en sammenbragt familie. Sifs far er åh så forelsket i den onde stedmor, Sif har fået to papsøskende, hendes lillebror Sigurd lever i et computerspil, hendes mor er sur som en citron (men mest skuffet), og Konrad, den nye dreng i klassen, har kun øje for ørkenprinsessen Kashmir.
Fra ca. 10 år