Lær dit barn at løse konflikter

Bang, krasjj!

Åh nej, der røg den nye vase. Offer for endnu en konflikt mellem husets yngste. De skændes, slås og krammer i fem minutters intervaller, og du ORKER det ikke. Som sædvanligt iler du til for at undgå flere blå mærker og ødelagt inventar. Du skælder måske den ældste ud, fordi han burde da vide bedre. Den lille går ikke fri, for han kan jo ikke bare tage storebrors legetøj. Men hov, stop lige. Kan du ane ligheden til en boksekamp? Med dig som dommer? Den rolle skal du ikke have, mener familieterapeut Fie Hørby, for børnene skal lære selv at løse deres konflikter uden mor eller far som dommere.

    – Vi er vokset op med ret og uret, men det får konflikterne til at blive til kampe, og det er så med til at forstærke konflikterne mellem os. Vi voksne skal ud af dommerfeltet, for ret og uret er uinteressant, når vi har med mennesker og familie at gøre, siger Fie Hørby og understreger, at vi skal lade børnene klare konflikterne selv et langt stykke af vejen, for det er en god øvelse i at få erfaring med følelser og sociale relationer.

Alle har konflikter

Du føler måske, at dine børn er særligt ude efter hinanden, for der går nærmest ikke et minut, uden du skal skille det ene barn fra det andet. Mere præcist er det nok fem minutter, for det er normalt, at børn med under fire års aldersforskel har en konflikt hvert femte minut, siger Fie Hørby.

    – Børn har mange konflikter, og det er en del af den måde, som de udtrykker deres binding til hinanden på. Hvis de er søskende, kan de hyppige konflikter nemt fortsætte op i teenage-årene! Men fordi det er så almindeligt, giver det god mening ikke at bruge så mange kræfter på at få dem til at gå væk, siger Fie Hørby og understreger, at konflikter jo bare betyder, at de er to, som gerne vil noget sammen, men de vil altså noget forskelligt, og opgaven er at finde en måde at være sammen om det alligevel – men det er ikke forældrenes opgave til en start.

    – Når vi forældre blander os i konflikten, kommer vi ofte til at optrappe den. Børn har brug for, at vi giver dem plads til at øve sig i konflikterne – for de vil også være der i deres voksne liv – og her er fx søskenderelationer en unik chance for at få en masse øvelse, siger Fie Hørby.

     Men hvorfor kan de to kamphaner ikke bare tale sammen, hvorfor skal det altid ende med, at den ene slår den anden med legetøjssværd, legoklodser eller lussinger? Ifølge fysioterapeut Chalotte Runge skyldes det, at de små endnu ikke – og jo yngre, des mere uøvede – har lært at tælle til ti, før de reagerer. Den del af hjernen, som styrer det, er også den del af hjernen, som udvikles til sidst.

    – Når konflikten kommer, tager det sympatiske nervesystem over; den del af vores nervesystem, som aktiveres ved stress og gør os kampklar, og barnets krop kører i højeste alarmberedskab. Når det sympatiske nervesystem tager over, kan du ikke nå dit barn med fornuft eller tale, siger hun.

    Kort sagt: dit barn kan faktisk ikke gøre for det, når en konflikt får hans krop op i det røde felt. Det sympatiske eller urolige nervesystem er simpelthen stukket af med ham.

Tal til kroppen

To børn, der skændes om et stykke legetøj, kan ofte ende med, at den ene tjatter til den anden. Og den anden tjatter tilbage. Og så har vi balladen. Men det ser ofte voldsommere ud, end det er, og jo yngre børnene er, des mere kropslige er de ofte i konflikterne, siger familieterapeut Fie Hørby.

    – De griber jo til det sprog, som de er tryggest ved og har mest erfaring med, og det er det kropslige. Så de er ofte ret korporlige i deres omgang med hinanden, siger Fie Hørby og understreger, at vi selvfølgelig ikke skal lade børnene gå løs på hinanden, selvom de skal øve sig i at klare konflikterne selv.

    – Men hvis du kan mærke, at du er nødt til at blande dig, så prøv bare at gå ind i rummet til dem, for alene din tilstedeværelse vil ændre dynamikken mellem dem. Eller spørg venligt, om der er noget, du kan hjælpe med, uden at gå op i, hvad der sket, og hvem der har gjort hvad, råder familieterapeuten.

    Når først junior er oppe i det røde felt, nytter det nemlig ikke at forsøge at tale ham ned eller løse konflikten ved at tale til hovedet. Om noget vil du sikkert bare opleve, at konflikten eskalerer, og vreden vokser sig større.

    – Dit barn reagerer fra krybdyrhjernen, og den har ikke noget sprog, så derfor må du tale til dit barn gennem kroppen. Det gør du ved at støtte en aktivering af det rolige nervesystem, for det er først, når det urolige nervesystem er dæmpet, og det rolige aktiveret, at vi kan tale om, hvad der skete, siger Chalotte Runge og anbefaler øjen- og kropskontakt som for eksempel en hånd på skulderen eller et kram, og ellers bare at være nærværende til stede i rummet uden at tale, da det også er med til at berolige nervesystemet.

Forebyg og øv konflikterne

En god måde at undgå de opslidende konflikter er både at forebygge dem og at øve, hvordan man løser dem. Børnene øver sig i konflikter ved, at de får lov til at klare dem selv, uden at de voksne agerer dommere i kampens hede. Det er selvfølgelig svært, hvis de kommer hen til os, mens de råber i munden på hinanden om, hvem der slog hvem – og afventer mors dom.

    – Men her skal vi være mere optagede af, hvordan børnene har det, end hvad der sket. Man kan fx anerkende begge børn og sige 'aj, må jeg se, gjorde det ondt?' uden at blande sig i, hvem der gjorde hvad. En forudsætning for, at de kan løse konflikten er nemlig, at de begge føler sig hørt – og det tager også kampen ud af konflikten, siger familieterapeut Fie Hørby.

    En anden måde at tage kampen ud af konflikten og helt forebygge dem er ved at fyre ekstra op for det rolige nervesystem i hverdagen, siger fysioterapeut Chalotte Runge. Det rolige nervesystem reagerer på netop ro og tryghed. Efter en lang dag kan du for eksempel skabe ro ved at lytte til beroligende musik, give hinanden massage eller ligge sammen og kigge ud i luften. Gør det til et fast ritual at indarbejde små mentale åndehuller i hverdagen, for så vil der sandsynligvis være længere vej til de store konflikter.

    For at kunne aktivere det rolige nervesystem hos dit barn, er det alfa og omega, at du også selv er rolig, indskyder Fie Hørby, for din tilstand smitter af på dit barn, og det samme gør den måde, mor og far taler sammen og løser konflikter, siger familieterapeuten

    – Det er vigtigt at have i mente, når vi undrer os, hvorfor ungerne nu igen råber af hinanden.

Men bare ved at droppe ret og uret og dommerrollen, vil tonen og stemningen i familien blive bedre, og på et tidspunkt vil børnene begynde at lytte til hinanden og være interesseret i, hvordan den anden har det. Og løse konflikten selv, siger Fie Hørby.