Sponsoreret indhold
Sådan gør I familieferien mere afslappende - for både børn og forældre
Lyder ordene ”afslappende” og ”familieferie” i samme sætning for godt til at være sandt i dine ører? Faktisk kan det godt lade sig gøre at forene de to ting! Her er fire tips fra rejseselskabet Sunweb, som kan være med til at gøre rejsen med børn skønnere for både store og små.
Flyrejse med skrig og skrål, børn der hurtigt keder sig og en fuldstændig uoverskuelig mængde planlægning og forbehold … De fleste børnefamilier har sikkert oplevet, at ferien kan ende mere i stress end nydelse, og efter en uge afsted kan man sidde tilbage med følelsen af at have brug for en ekstra uges fri - frem for at være blevet ladet op med ny energi.
Heldigvis behøver jeres næste familieferie slet ikke at ende sådan! Ved at gøre jer et par ekstra overvejelser hjemmefra, kan I få afslapning højere på dagsordenen og sætte rammerne for en rejse, både små og store vil elske. Se med her, hvor vi har samlet fire gode tips.
1. Acceptér vilkårene
Mange parferier rimer på afslapning, spontanitet og voksentid, men når vi får børn, skifter ferien typisk til en noget anden form - og det er sundt at være indstillet på allerede før afgang. Starter rejsen nemlig netop som en forventning om ét, mens virkeligheden viser sig at blive en helt anden, kan stemningen hurtigt blive lunken.
Regn i stedet familieferien for, hvad den er – og glæd dig over det! Der er massevis af helt fantastiske ting ved at dele en ferie med sine børn, og er det i stedet dem, vi har i tankerne, når vi arrangerer en ny rejse, kan det næsten kun blive dejligt.
Tænker du tilbage på dine egne ferieoplevelser fra barndommen, er det garanteret også her, en del af dine bedste minder opstod, og det er noget helt særligt at kunne give nogle af de samme skønne og spændende oplevelser videre til sine egne børn. Så betyder det (næsten!) ikke så meget, at forældrene får lidt færre timer på langs, end de drømmer om.
2. Charterrejse = tid til mere afslapning
Er det afslapning, I har allermest brug for som familie, så prioritér dette, allerede når I begynder at planlægge jeres tur. Brug lidt ekstra tid på at finde den helt rigtige charterrejse, så I kan lægge bekymringer om praktik og logistik på hylden, når først I er fremme. Uanset om I er til spændende feriebyer, hvide sandstrande eller spændende vandland, er det med garanti muligt at finde en charterpakke, der passer til jeres behov og ønsker.
Mange børnefamilier vælger All Inclusive-løsningen - og med god grund! Når hotellet sørger for både lækre måltider og læskende drikke hele opholdet igennem, kan familien blot koncentrere sig om at blive opvartet og forkælet – uden at det er mor og far der skal stå for showet. I slipper for både indkøb, madlavning og at finde ud af, hvilken restaurant I skal spise på. I stedet får I flere timer til det, familieferien i virkeligheden handler om; nærvær og at komme tættere på hinanden.
De fleste forældre kan nikke genkendende til, at rejsedagene ud og hjem kan være noget af det mest hektiske ved at tage på familieferie. Som regel starter ferien bedst, hvis transporten forløber så nemt og gnidningsfrit som overhovedet muligt, og derfor kan det være en fordel at udse jer en destination, I kan komme til med direkte fly. Book også transfer til hotellet på forhånd, så I kan tage det helt roligt, når I lander i lufthavnen. For mange gør det en forskel at tage et par fridage hjemme, før de skal afsted, så familien allerede er lidt nede i gear før afgang.
3. Overvej at invitere bedsteforældre med på tur
En hel uge med egne forældre eller svigermekanikken? Alene tanken kan virke skør for nogen, men faktisk er der mange fordele ved at invitere et eller begge sæt bedsteforældre med, når I tager på ferie.
Foruden den nok mest tiltrængte – aflast, så der er chance for lidt ekstra kærestetid, en middagslur ved poolen eller endda en date-night – er det også en god mulighed for at være sammen som familie på en anden måde, end I plejer. Mens samværet med bedsteforældrene i dagligdagen hurtigt kan komme til at dreje sig mest om pasning, hente- og bringe-aftaler og børnefødselsdage, giver en dasetur sydpå rum til, at I sammen kan få nye, spændende oplevelser, der skiller sig ud fra hverdagens rutiner.
Spørger du børnene, vil de helt sikkert elske idéen om mere tid med mormor eller farmor! Når man tænker over det, burde man faktisk næsten gøre det til en fast tradition.
4. Tag børnene med på råd
En rigtig god familieferie er typisk en, hvor der er noget for enhver smag. Tag derfor gerne en snak om, hvilke særlige ting og faciliteter der kan gøre ferien ekstra skøn for jer hver især - både forældre og børn - før I vælger en destination.
Selvfølgelig kan samtlige ønsker fra alle familiens medlemmer ikke nødvendigvis indfries, men bliver ferien fx fuldstændig fortryllende for den 8-årige, bare der er adgang til en swimmingpool med rutsjebane, eller en strand hvor man kan bygge sandslot, er det måske værd at tage med i overvejelserne.
Selve stedet, hvor I skal bo og sove, spiller også en vigtig rolle i, at hele familien føler sig tilpas på rejsen. Det betyder meget, at der er plads til, at I kan være sammen. Har I en baby, foretrækker I måske at bo på et familievenligt hotel med rigeligt med rum til både pusleplads, amning og legetæppe, mens det kan være rart med en ferielejlighed, frem for et værelse, hvis I har både børn og bedsteforældre med på tur.