Sponsoreret indhold
Få stylistens 2 bud på et klassisk badeværelse
Når badeværelset skal renoveres eller står over for en make-over, er det for mange afgørende, at udseende, møbler og design kan holde i mange år. Med andre ord er der ofte fokus på det klassiske og tidløse – men det er ikke ensbetydende med, at det skal være kedeligt og kønsløst. Ofte kan du nemlig ændre udtryk eller stil med ganske få ændringer. Vi har bedt stylist og indretningskonsulent Katrine Roug om at komme med to bud på klassiske badeværelser, der holder i mange år.
Badeværelset er ikke et af de rum i boligen, der ofte gennemgår en forvandling. Står du overfor en renovering, eller vil du gerne ændre på udtrykket, kan det derfor godt betale sig at kigge efter løsninger, der kan holde i mange år – de klassiske løsninger.
”Når man taler klassisk indretning, er det næsten umuligt at komme uden om den fantastiske kulturarv og de traditioner, vi har i Norden inden for design og byggeskik. Mange af de materialer, der er blevet brugt gennem tiden, er holdbare i både kvalitet og stil, og derfor har jeg valgt at lave to bud på et klassisk badeværelse med terrazzogulv,” siger Katrine Roug.
Udnyt loftet til at skabe karakter
Katrine Rougs første bud handler om at indtænke loftet som et element i helhedsudtrykket. Hvor de fleste traditionelt blot lader loftet være hvidt og neutralt, anbefaler Katrine Roug, at du i stedet maler det i en farve, der komplementerer møbler og materialer. Udover loftet benyttes her få detaljer såsom kvadratiske glaserede vægfliser og møbler med træstruktur – alt sammen noget, der giver følelsen af en tidslomme, der aldrig går af mode.
”Mange tør ikke bruge farver i deres indretning, og slet ikke på badeværelset. Men her er det netop det gule loft, der giver hele rummet karakter og varme. Og tænk på, hvor nemt og hvor lille en udskrivning det er at male over, hvis du bliver træt af det fremfor at skifte fliser eller møbler,” siger Katrine Roug.
Stilrene detaljer giver ro
Til det andet bud har Katrine Roug sat mørkegrønne glaserede vægfliser til terrazzogulvet, og for at holde den klassiske stil har hun valgt hvide møbler. Resultatet er et ret cool look, der uden at være kedeligt hverken føles for anmassende eller larmende.
”Det her er mit bud på et badeværelse, der vil passe ind i de fleste hjem i mange år frem. Små detaljer såsom sorte greb og armaturer får rummet til at fremstå mere stilrent og moderne, men er du mere til messing eller stål, vil det klæde rummet lige så flot,” siger Katrine Roug.
Klassisk nu – og i fremtiden
Vælger du klassiske, holdbare og tidløse møbler, kan du altså med fx store farvede flader og udvalgte detaljer understøtte den stemning, du ønsker i dit badeværelse. Samtidig kan du nemt og relativt billigt male over med en ny farve eller skifte greb på møblerne, hvis du på et tidspunkt ønsker et andet udtryk. Resultatet er et klassisk badeværelse med masser af muligheder.
Få mere inspiration til dit badeværelse