Irma er 'container-arkæolog': Her er hendes fire tips

"Jeg fik måske nok sniffet lidt rigeligt Araldite i min barndom."

Irma Brondbjerg griner.

Hun er tilbage i sin barndoms land – på en gård i det vestjyske, hvor der var plads til at rode og regere. Med et sæt forældre, som hun betegner som tingfindere, og hvor der var adgang til alverdens sager, hun kunne save og sømme i. Selv om det med limen er en joke, så var der rigeligt af den, og den er blevet til duften af den kreativitet, der har formet Irma som menneske.

"Jeg har aldrig mistet trangen til at skabe, siger hun og begynder på en længere opremsning af sit skaberværk":

"Som barn fremstillede jeg små lygtefamilier af gamle vækkeure, som jeg limede en fatning ind i, så jeg kunne tænde og slukke dem. Jeg savede store klodser til børn ud af gamle planker, jeg skilte et fjernsyn ad, så det fungerede som teater for stangdukker, og jeg syede fantasipuder på min farmors håndsvingsmaskine. Jeg lavede også små personer ud af stoleben og forsøgte engang at montere sofafjedre under mine sko," smiler hun og tilføjer:

"Men det var nu ikke en god plan."

Kreativiteten dør

"Det hele gav mig en selvtillid, som betyder, at jeg i dag ikke har en indre kritiker, der stopper mig," konkluderer hun.

Irma er 58 år og betegner sig selv som container-arkæolog – én, der graver og finder glemte skatte i andres affald. Som i barndommen har hun i dag sit eget tingfindersted, hvor legen fortsætter, nemlig i en ombygget garage ved rækkehuset i Tørring. Hun er her mest alene, men også sammen med andre, når hun holder kurser i at fremstille smykker og ikoner – eller i selve det at finde sin kreativitet.

Den kan nemlig godt blive væk.

"I barndommen er de fleste kreative, men i teenageårene vågner den indre kritiker. Så holder vi op, og hvis vi tager kreativiteten op senere i livet, er vi på det stadie, hvor vi stoppede. Og så lyder det: ”Jeg kan ikke finde ud af det.”

Irma smiler, for hun har et middel mod den slags.

"Jeg siger til kursisterne, at det gør ikke noget, for først skal de prøve at lave noget grimt. Det vil folk gerne. Ligesom når vi kalder det en leg, tager det presset væk," forklarer hun.

Lys i fars øjne

Når Irma i dag skal sætte ord på sin skabertrang, er vi tilbage på barndomsgården, hvor hendes forældre, der var aktive KFUMspejdere, opbevarede sager til årets loppemarked.

"Jeg havde udset mig nogle ting på forhånd, som jeg brugte mine lommepenge på," fortæller Irma.

"Når markedet var ovre, var der også altid ting, som ikke var blevet solgt, og dem kunne jeg skrue fra hinanden og bruge til, hvad jeg ville," fortsætter hun.

"Mit fællesskab med min far handlede meget om ideudvikling, og hvis jeg spurgte ”har du en trekant i jern?”, fik han lys i øjnene. Så gik vi ud og ledte."

LÆS OGSÅ: 10 nemme ideer til halloween

Fra sin mor fik hun en anden form for kreativitet, nemlig sang, tegning og madlavning.

"Jeg forstår kreativitet bredt som det at være skabende."

Det kan være at skabe gode relationer, arrangere blomster, udtænke it-programmer eller tænke nye tanker, mener Irma, der er vokset op med et kristent livssyn. 

"For mig er kreativitet også en måde at ære Gud på: en gudstjeneste. Fordi han har lagt noget af sin skabertrang ind i mit system," forklarer hun.

Amatørens kærlighed

Irma arbejder på et kristent botilbud for voksne, hvor hun har fokus på kreativiteten, som hun betegner som en muskel, der skal holdes ved lige. Og netop det er svært for mange. Men det findes der selvfølgelig råd for, forsikrer Irma.

"Først og fremmest handler det om at vælge at ville; beslutte sig for at nære den lille kreativitet og anerkende den, du allerede har i dig," siger hun.

"Det er god ide at finde en legekammerat og begynde at samle ting sammen, som du kan lide at se på og røre ved."

LÆS OGSÅ: Kom på besøg i Grethes frugthave på Tåsinge

Kreativitetens fjende nummer et er nemlig selvkritik, men Irma slår et slag for dem, vi ofte kalder de glade amatører.

"Udtrykket bruges tit lidt nedladende, men at være amatør er fantastisk. Ordet kommer af det græske amare, som betyder at elske – vi amatører gør altså det, vi elsker," erklærer Irma.

Husk og glem

Selv er hun i værkstedet hver dag. Her fremstiller hun blandt andet øreringe af kagedåser, laver citatakvareller og meget andet, men allerhelst arbejder hun med ikoner. Ikoner er oprindeligt religiøse billeder, men for Irma er de gode daglige påmindelser om det, der er værd at huske – og glemme.

"Jeg håber, at ikonet giver hjertet noget at hvile i og hovedet noget at arbejde på," forklarer hun.

De ting, Irma sætter sammen til et ikon, har hver især en betydning, som sætter tanker i gang. Her får den gamle nøgle, den flade dåse, det irrede køleelement eller kapslen nyt liv. 

"Jeg ser kreativiteten som den visuelle del af min selvudvikling," siger hun – og opsummerer: 

"Kreativiteten er mit åndedrag."