Nanna Ditzel: Forgangskvinde og designikon
Nanna Ditzel var en af de få kvinder, der formåede at slå igennem i en tid, hvor de tunge herrer sad på stolene i designverdenen. Måske netop derfor vakte hendes organiske, smukke og venlige møbler særlig opsigt.
Møbeldesign blev af mange opfattet som et mandejob, mens kvinderne kunne tage sig af keramik, tekstilhåndværk og alt det andet. Det krævede mod at påkalde sig retten til at træde ind i den mandsdominerede produktdesign-verden, men Nanna Ditzel gjorde det, skridt for skridt, og hun er det store forbillede for den generation af kvindelige designere, som præger nordisk design i dag.
Nanna Ditzel blev, som mange af datidens designinteresserede kvinder, uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i København, hvor hun også mødte sin mand, Jørgen Ditzel.
Få kunne, som Nanna Ditzel, gribe over både møbler, tekstiler, smykker og glasdesign, og det stod på mange måder i kontrast til det øvrige og ofte mere konservative skandinaviske designmiljø. Hun lod sig gerne forføre og begejstre af nye materialer, noget som har gjort, at mange siden har sammenlignet hende med et andet velkendte design-legebarn, nemlig Verner Panton.
Nanna og Jørgen Ditzel: Et stærkt makkerpar
Nanna Ditzel bliver ofte beskrevet som ekstremt disciplineret. Hun læste både filosofikum og hospiterede hos Kaare Klint på Kunstakademiet, mens hun studerede på Kunsthåndværkerskolen.
Nanna og Jørgen Ditzel lagde stærkt ud efter deres afgang fra skolen. I 1946 etablerede de en fælles tegnestue og kastede sig ud i en strøm af spændende projekter og konkurrencer, hvor de præsenterede tapeter, møbler, glas og møbler. Allerede under studiet i 1944 og mange år frem deltog de i Snedkerlaugets årlige udstillinger, ligesom de vandt flere sølvmedaljer ved den verdensberømte designtriennale i Milano op igennem 1950’erne og en enkelt guldmedalje i 1960.
Store designvirksomheder havde nu for alvor fået øjnene op for den dynamiske danske duo, og parret startede samarbejder med blandt andre den kunstindustrielle virksomhed Unikavæv og Georg Jensen, som Nanna Ditzel skabte en lang række smykker og produkter for gennem hele sin karriere.
I 1956 modtog Nanna og Jørgen Ditzel Lunning-prisen, en nordisk designpris som blev uddelt årligt fra 1951-1970 – altid til to skandinaviske designere, der havde excelleret indenfor deres felt.
Annonse
London calling
I 1961 døde Jørgen Ditzel fra Nanna og deres tre små døtre.
Tegnestuen havde travlt med store opgaver og udstillinger i Amsterdam, Wien, Berlin og New York. Nanna Ditzel klarede at styre igennem og samtidig forfine og videreudvikle sit udtryk, der var udpræget moderne med en velbalanceret sans for rene linjer og modige farvevalg og generøse former. Hun arbejdede lige gerne i træ som i sølv og tekstil, og lancerede i disse år klassikere som Trissen og det ikoniske møbelstof Hallingdal for Halling-Kock Designcenter.
Mod slutningen af 1960’erne begyndte et nyt kapitel for Nanna Ditzel, da hun forelskede sig i møbelmanden Kurt Heide og bosatte sig sammen med ham i London. I den britiske hovedstad kastede ægteparret sig ud i flere fælles designprojekter, mens Nanna samtidigt fortsatte sit arbejde i eget navn og engagerede sig i bestyrelsesarbejde i anerkendte designinstitutioner.
Annonse
Dansk designs grand old lady
Nanna Ditzel arbejdede disciplineret gennem hele livet, og det var som om, at alle brikkerne for alvor faldt på plads i hendes mere modne år. I 1985 døde Kurt Heide, og Nanna Ditzel valgte at flytte tilbage til København, hvor hun igen etablerede tegnestue i eget navn.
Nu fulgte en lang række store prestigeopgaver og opsigtsvækkende design. Blandt andet farvesatte Nanna Ditzel DSB’s dengang spritnye IC3 tog og vandt flere præmier for især sine stole og siddemøbler.
Igennem 1990’erne modtog hun en lang række hædersbevisninger i både Danmark og England, blev udnævnt til ridder af Dannebrogsordenen og modtog Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1998. Nanna Ditzel døde i 2005.
Nanna Ditzels' mest kendte design
Foto: lauritz.com
Høj stol, 1955
Nanna Ditzel var ikke bange for at skabe design ud fra et dybt personligt udgangspunkt og behov. Det vidner den høje børnestol om, som hun skabte specifikt, da hun selv stod og manglede et praktisk og smukt møbel til sin egen datter Dennie.
Dermed var hun blandt de første danske designere, der tog opgaven med at skabe møbler til børn seriøst, og stolen er en klassiker, der blev produceret og solgt helt frem til 2002, hvor Forbrugerombudsrådet dømte stolen for ustabil til moderne sikkerhedskrav inden for børnemøbler.
Foto: lauritz.com
Hængende æg, 1959
Baggrunden som møbelsnedker og Nanna og Jørgen Ditzels fælles materialenysgerrighed blev blandt andet forenet i den helt særlige hængende stol, ægget, formgivet i rattan. Materialet var ekstremt populært i perioden, hvor mange danske designere eksperimenterede med at skabe stilrene møbler i de eksotiske rør, og det hængende æg er et blandt flere kurvemøbler fra ægteparret Ditzels hænder.
Foto: lauritz.com
Trissen, 1962
Annonse
Børn sidder sjældent stille længe ad gangen. De leger, rumsterer og flytter sig konstant – og det skal møblerne kunne klare. Nogenlunden sådan lød ræsonnementet bag Nanna Ditzels i dag ikoniske Trisse, der kunne rulle, stå, bruges som bord, stol eller hvad nu fantasien krævede netop den dag på børneværelset. Trissen er et smukt eksempel på Nanna Ditzels materialeforståelse og baggrund som møbelssnedker – ligesom at de runde og legende former er et af hendes kendetegn.
Foto: lauritz.com
Lulu vuggen, 1963
Endnu et godt eksempel på Ditzels evne til at kanalisere sit eget liv over i sit design er Lulu. I begyndelsen af 1960’erne var Ditzel nyslået enke med tre små døtre, og hun havde selv stået midt i kaoset med at skabe fornuftige, funktionelle og æstetiske rammer for sig selv og sine børn.
Den enkle og meget smukke vugge, opkaldt efter den ene af døtrene, er født på denne tid – i blødt formet bøgetræ og med et sengeleje, der kan sættes i blid bevægelse. Lulu vuggen blev sat i produktion igen i 2011 af Brdr. Krüger Trædrejeri.
Foto: nanna-ditzel-design.dk
Hallingdal-tekstil, 1965
Nanna Ditzel var en af de nordiske kvindelige designere med størst succes og en enorm produktivitet inden for næsten alle genrer af design. I 1965 skabte hun tekstilet Hallingdal i samarbejde med den engelske baron Halling-Kock og den norske Gudbrandsdalen Uldvarefabrik. Tekstilet har været i produktion lige siden, idag hos Kvadrat, og er et foretrukket møbeltekstil blandt verdens førende designere.
Foto: lauritz.com
Bænk for to, 1989
Kombinationen af det lyse og mørke træ og sofaens unikke vinkling, feminine former og ekstremt moderne udtryk indbragte Nanna Ditzel en guldmedalje for siddemøblet Bænk for to på den japanske designudstilling Asahikawa i 1990. Møblet blev skabt i samarbejde med Fredericia Furniture.
Foto: lauritz.com
Trinidad, 1993
Nanna Ditzel var en moden kvinde på 70 år, da hun præsenterede Trinidad-stolen. Stolens vifteformede rygsæde i finer har slidser, der lader lyset komme igennem – skåret med en laserteknik, der kun lige var kommet frem, da den fremsynede Ditzel tog den i brug.
Trinidad er et kunstfærdigt og skulpturelt møbel, der samtidigt fungerer – lader sig stable og er behageligt at sidde i. Trinidad er opkaldt efter Trinidad-øerne, hvor Ditzel fandt inspiration i husenes smukke træudskæringer på facaderne. Stolen produceres fortsat af Fredericia Furniture.
