Peter Ambys hjem "er en stor jazzpølse af ting, jeg har samlet, og som har overlevet utallige frasorteringer"

Beskriv dit hjem?

– Mit hjem er en stor jazzpølse af ting, jeg har samlet, og som har overlevet utallige frasorteringer, selv om mange nok vil mene, at jeg stadig har utrolig mange ting. Jeg forsøger at holde mig til ting, som har en historie. Min lejlighed er under konstant udvikling, da jeg godt kan lide at rykke rundt på tingene, skifte ud og male.

Hvad inspirerer dig i din indretning?

– Det er som regel kunst, der dikterer indretningen, fordi jeg altid omrokerer lidt, når der flytter ny kunst ind. Jeg bor, som jeg forestiller mig, at en italiensk reklamemand kunne have boet i starten af 80’erne.

Hvad bør der være i ethvert hjem?

– En seng, et sted at lave mad, et bad og et toilet.

Hvad er dit kæreste eje? 

– Lige for tiden er jeg enormt glad for et værk af min bror, Balder Olrik, som han lavede for at blive optaget på Kunstakademiet som 16-årig. Det er en blanding af et maleri og en væghængt skulptur, da det er et hvidt lærred, som bliver trukket ud fra væggen og er spændt op med en guitarstreng i en pyramideformet trækonstruktion. Så det er også en lydskulptur. Selv om jeg har haft det hængende i 15 år, genopdagede jeg det for nylig i forbindelse med, at jeg lavede en udstilling med kunstneren Freddy Fraeks fantastiske lydskulpturer. Hvis min bror ikke havde lavet dette fantastiske værk, var det ikke sikkert, at han var kommet ind på Kunstakademiet og var blevet kunstner, og hvis jeg ikke havde været vidne til hans spændende liv som kunstner, er det ikke sikkert, at jeg var blevet gallerist.

Hvilket er dit yndlingsrum i hjemmet?

– Hvis du spurgte de mennesker, som er tæt på mig, ville de formentlig, uden tøven, svare mit køkken, da det helt klart er mit primære opholdsrum. Jeg har holdt utallige fester der. Jeg elsker også at sidde i min lænestol i mit kontor, omgivet af alle mine kunstbøger og kigge over Nyboders tage, men også ved skrivebordet, hvor jeg kan se gennem stuerne. Og så er mit helle helt klart mit soveværelse. Stik imod alle anbefalinger om ikke at se ind i en skærm, inden man skal sove, føler jeg mig virkelig heldig, når jeg kan ligge i sengen og se film eller serier på min projektor.

Hvad er din seneste investering?

– Seneste møbel er en AEO-lænestol designet af Paolo Deganello/Archizoom for Cassina. Min far har, siden jeg var barn, haft den der plakat fra Vitra Design Museum med stoledesign fra de seneste 100 år, som jeg altid har elsket at studere. AEO-stolen er pudsig og lidt grim, og jeg synes, at det sundt at omgive sig med ting, som ikke bare behager. Så da jeg fandt et godt tilbud på den, slog jeg til. Den er helt vildt behagelig at sidde i, så nu har den fået en plads, hvor jeg kan drikke min morgenkaffe og lige akkurat kigge ud over Kastellet, hvis jeg kniber øjnene sammen. På kunstsiden er mine seneste investeringer et lille værk af Freddy Fraek, et tryk af Chris Burden, en lampe af Justin Morin og en meget smuk lille papirskitse af Gun Gordillo. Jeg har bl.a. et tredimensionelt neonværk af hende, som jeg er enormt glad for, men drømmer om at købe en af hendes store væghængte neonskulpturer. Der er både en stor, rød, væghængt neonkrølle, som jeg viste på messen Artissima i Torino, og et søsterværk i hvide neonrør, som jeg slet ikke kan få ud af hovedet.

Hvor køber du møbler?

– Etage Projects er nok overrepræsenteret i mit hjem, da jeg er enormt glad for mange af de designere, de arbejder med, og synes, at Maria (Foerlev, indehaver, red.) har et fantastisk godt øje. Det er en gave til København, at hun har skabt et afbræk fra alle egetræsmøblerne, der skal ligne de danske møbelklassikere eller noget fra vores forældres og bedsteforældres hjem. Jeg er især glad for FOS, som jeg tror, at jeg har noget af i samtlige rum, og mit favoritmøbel er nok mit skrivebord, som er lavet af Jo Nagasaka. Derudover har jeg købt en række møbler på auktion i ind- og udland.

Hvad er dit bedste indretningstip?

– Køb kun noget, som du ved, at du aldrig vil kunne få dig selv til at smide ud. Det er et paradigme, som jeg virkelig synes, at alle burde leve efter, både af hensyn til bæredygtighed og af hensyn til dig selv. Jeg tror ikke, at det er sundt at omgive sig selv med ligegyldigt junk. Så hellere lidt, men godt og, vigtigst af alt, noget som betyder noget for dig. Kunst er noget af det mest bæredygtige, du kan investere i. Uanset hvor træt du bliver af et kunstværk, er det uhørt at smide det ud, og det er virkelig undtagelsen, at ejeren ikke vil sørge for at finde et nyt hjem til det eller blot stille det væk. Det kan vi godt nok ikke sige om særlig mange ting i dag, selv om vores fremtid er afhængig af, at vi holder op med at producere og købe ting, som skal smides ud kort tid efter.

Hvor kommer din interesse for kunst fra?

– Min storebror Balder Olrik kom ind på Kunstakademiet samme år, som jeg blev født, i 1982, og det mest spændende var at blive passet på hans atelier og se hans værker blive til. Jeg tilbragte også utallige weekender på Louisiana med mine forældre. Da jeg var omkring 10, begyndte jeg at arbejde som assistent for min bror en dag eller to om ugen og fik lov til at følge tilblivelsen af værkerne endnu tættere. Det var virkelig en gave og har været meget afgørende for min interesse for kunst og møbler. Han byggede mange af sine møbler selv, og det blev ofte til nogle sjove konstruktioner. I dag har jeg både møbler, han har bygget, og møbler fra min morfar og oldefar, og så bygger jeg også selv møbler, jeg har brug for, som en ny seng og møbler til altanen. Det er en virkelig dejlig beskæftigelse at udtænke og udføre dem, da man kun skal bruge sit hoved og sine hænder. Og enormt tilfredsstillende at se resultatet, når jeg er færdig med projektet.

Hvad er det, kunst kan?

– For mig er det et abstrakt rum at træde ind i, som giver en tænkepause fra alle de konkrete, regnearks-agtige ting, som resten af hverdagen er bygget op af. Det er et frirum til at opleve noget, som ikke har en løsning. Kunst kan enormt meget, men friheden ved det er, at det ikke har en defineret funktion.

Hvordan opstod ideen til dit eget galleri?

– Da jeg gik i gymnasiet, forsøgte min storebror at få mig til at undersøge, hvordan jeg kunne blive gallerist, og hvad jeg eventuelt kunne læse for at blive det. Selv om kunsten var min største interesse, havde jeg nemlig ingen trang til at blive udøvende kunstner. Men jeg havde ikke modet til at blive gallerist, fordi jeg forbandt det med at sidde alene i et stort rum og vente på, at verden kom til mig. Så jeg begyndte at læse jura og handlede med kunst ved siden af studiet, som en slags studiejob. Jeg fik aldrig gjort mit studie færdigt, men jeg fandt ud af, at jeg skulle bruge al min tid på kunsten. De første par år som kunsthandler, rådgiver og kurator på udstillinger. Jeg solgte kunsten fra min lejlighed, men da min ekskæreste flyttede ind med sine børn, var jeg nødt til at finde et andet lokale. Jeg blev en del af et galleri, og siden åbnede jeg for mig selv.

Hvordan bruger du kunst i din indretning?

– Der er kunst på alle flader, og der er møbler, lamper og lysestager af kunstnere. Panelerne er et kunstværk af Mathias & Mathias, fjernsynene i stuerne er videokunstværker, ja selv nøglehullet på badeværelset er et kunstværk. I køkkenet er skåle og tallerkener af Natsuko Uchino og andre tallerkener, og bestikket er af Ingvar Cronhammar. For et par år siden lavede jeg en regel om, at nye lyskilder i lejligheden kun måtte være lavet af kunstnere. Der er bl.a. lamper af Franz West, FOS, Justin Morin og lysbaserede værker af Gun Gordillo, Ulrik Weck, Jonathan Monk og Ariel Schlesinger.

Skifter du ofte din kunst ud?

– Jeg skifter det sjældent ud, men rykker ofte rundt på det og tilføjer nyt.

Hvilket kunstværk skiller du dig aldrig med?

– Det er et umuligt spørgsmål at stille en gallerist, men som udgangspunkt er det meste, jeg anskaffer, noget jeg agter at beholde.

Hvad er din største kunstoplevelse?

– Chris Burdens Metropolis II på LACMA i Los Angeles er altid en enormt overvældende oplevelse og Constantin Brancusis atelier, som er genskabt 1:1 i en bygning tegnet af Renzo Piano ved siden af Centre Pompidou i Paris, hvor du oplever de sidste 20 år af hans arbejde. Min største kunstoplevelse det sidste år har nok været Giorgio Morandi hos Galerie Karsten Greve i Paris. Det var enormt interessant og imponerende at se så stor en samling af hans stillebens, skabt gennem hele hans karriere, i ét rum. Og Sarah Sze på Copenhagen Contemporary, da det stadig lå på Papirøen. Hvor er det synd for byen, at det ikke kunne blive der. Den udstilling, der nok har efterladt det største indtryk på mig, var Pierre Huyghe hos Esther Schipper i Berlin. Den bestod af en navneopråber, 10.000 myrer, 50 edderkopper og en mand med influenza, som skulle trykke gæsternes hænder, og som endte med at smitte mig.

Hvor holder du øje med nye kunstnere?

– På Instagram, kunstmesser, andre gallerier, gennem andre kunstnere, i magasiner og på Kunstakademiet.

Hvad er dit yndlingsmuseum?

– Jeg aldrig bliver træt af at besøge Centre Pompidou og Musée d’Art Moderne i Paris, New Museum og Dia:Beacon i New York, Fondation Beyeler i Basel, LACMA i Los Angeles og selvfølgelig Lousiana. Og så synes jeg, at Monnaie de Paris har sat flere gode udstillinger op i de seneste år.

Hvilket kunstværk drømmer du om at eje?

– Jeg har en meget lang ønskeliste, som jeg kan prøve at begrænse. Af afdøde kunstnere drømmer jeg om næsten hvilken som helst skulptur af Constantin Brancusi, et Marcel Duchamp-værk, et stort Henri Matisse-udklip, et stort Yves Klein-værk – jeg vil ikke være picky, så det kan både være et monokromt eller en kvindekrop, et selvportræt af Edvard Munch fra hans tid i København, et Giorgio Morandi-maleri, et maleri eller en skulptur af Lucio Fontana, et stort værk af Cy Twombly, et godt stilleben eller portræt af Vilhelm Lundstrøm eller noget fra hans krøllede periode. Og måske et godt J.F. Willumsen. Af nulevende: Pierre Huyghe, Gabriel Orozco, John Baldessari, Ed Ruscha.

Hvilket møbel må gerne flytte ind hos dig?

– En sofa af kunstneren Franz West eller Ron Arads Little Heavy, Size 10 eller Well Tempered-stole i rustfrit stål.