Uffe Buchard: "Hun er den model, der har haft flest Vogue-forsider"

I forbindelse med udstillingen, EXPOSURE – Dansk modefotografi i glimt, har vi talt med Uffe Buchard og Kim Grenaa. De står bag DANSK Magazine, hvorfra du også kan se smukke, provokerende og fantastiske billeder på udstillingen i Øksnehallen. Læs mere om udstillingen her.

Modemænd extraordinaires Uffe Buchard og Kim Grenaa, der har drevet en række kreative bureauer sammen og hver for sig, fortæller her, hvad det kræver at kreere et modefotografi, om det ansvar, der følger med, når man sender det ud i verden, og hvordan tidsånd er vigtigere end tøj.

De har nemlig 15 års erfaring efter at have udgivet magasinet DANSK, som udkommer i hele verden.

Hvordan ser I modefotografiet som medie?

Uffe: "Modefotografiet er billeder, der rummer vores liv og samfund. Det er et slags barometer på samtiden."

Kim: "Det er billeder, der spejler vores liv og tendenserne i samfundet. Sidste år fejrede DANSK 15-års fødselsdag, og hvis man ser på de billeder, vi lavede for fem og 10 år siden, vil man sige, at de er dybt politisk ukorrekte. Vores værdisæt har rykket sig så meget, og det er jo super interessant. Vi har benyttet os af mange forskellige ismer i DANSK-billederne i de forgange 15 år, men der har altid været en form for realisme i dem, fordi de altid repræsenterer deres tid."

Hvordan arbejder I med modefotografiet i DANSK?

Uffe: "Vi sætter os ned og diskuterer, hvad der sker omkring os. Hvor er vi selv, hvad er vores værdier, hvad fylder vores hoveder, og hvorfor er det mon sådan? Så er det sekundært, hvad det er for noget tøj, vi viser. DANSK er ikke hængt op på moden, når vi starter. Moden repræsenterer nærmere et tema i tiden."

Kim: "Hvis du vil have en platform, der kan rumme modefotografiet, må du hele tiden udvikle dig. Ellers er det lidt det samme som en kunstner, der maler det samme motiv om og om igen."

Hvad er det, modefotografiet kan, når det er allerbedst?

Kim: "Formidle den tid, vi lever i, og være en slags walk down memory lane. Det bedste må være, hvis man kan se samtiden og det værdisæt, som billederne er lavet ud fra. Derfor forpligter det også, hver gang vi laver et billede."

Uffe: "Og så er der æstetikken. Et modefoto kan ikke være grimt, for skønheden har mange ansigter. Men det skal altid provokere. Det skal skabe en følelse, hvad enten man griner eller bliver rørt."

Hvordan omsætter I jeres ideer til praksis?

Uffe: "I forrige nummer havde vi Karolina Kurkova på forsiden. Hun er efter modelstandarder ved at være oppe i årene. Hun er den model, der har haft flest Vogue-forsider – hele 65 – og er gammel Victoria’s Secret-pige. Vi kiggede på, hvordan vi kunne bruge hende på en ny måde, når nu hun har sådan et genkendeligt ansigt, der har sparket sig ned ad alle tænkelige catwalks. Vi satte hende i en mere moderne kontekst og legede med nogle maskuline versus feminine træk."

Kim: "Vi er begge chefredaktører, og det er ikke altid, at vi kan lide det, hinanden laver – det behøver vi heller ikke. Og det er heller ikke altid, at det er vores smag, det, de andre fotohold laver til DANSK, men vi vil også gerne selv provokeres – og ofte er det de billeder, vi kommer til at holde mest af efterfølgende. Som udgangspunkt er der ingen grænser for, hvad vi vil vise – igennem DANSK vil vi præsentere skønhed på så mange forskellige måder som muligt."

Hvad har været den bedste og værste fotoskydning i DANSKs 15 år?

Uffe: "Når alt går op i en højere enhed, så bliver man glad – det er den største fornøjelse, og man går hjem fra arbejde med et smil på læben. Det er de dage, hvor hele orkestret spiller sammen om at opnå det bedste resultat, og det kan nærmest føles, som om man har opfundet noget nyt. Vi er altid dirigenterne, der sørger for retningen. For mange år siden var det fotografen, der var drivkraften. I dag er det altid en holdindsats."

Kim: "Vi skulle på et tidspunkt lave en forside og fotoserie med kronprinsesse Mary. Hun mødte op, smuk, veloplagt og professionel, som hun altid gør. Det var den britiske topfotograf Rankin, der skulle skyde billederne. Det viste sig, at han var den største anti-royalist, og han opførte sig, som om han var queen den dag."

Hvad er jeres eget yndlings-modefotografi?

Uffe: "Mit er skudt af Helmut Newton for Vogue. Det er Nadja Auermann, der er model, og hun har metalstænger på det ene ben, som om hun er blevet opereret. Det er fra 1995, hvor modefotografiet trængte til at blive revitaliseret, og det gjorde det billede efter min mening."

Kim: "Tom Fords super elegante Gucci-kampagne fra 1996, fotograferet i et fantastisk hus i Californien, skudt af Mario Testino, stylet af Carine Roitfeld og med Georgina Greenwell som model. Det var et modspil til 90’ernes sjuskede grunge, og det var der, mode startede for mig."

Men det er ikke kun Uffe Buchard og Kim Grenaa, der er toneangivende i den danske modebranche. Også den 20-årige kvinde Eurowoman har noget at sige.

Eurowoman er ikke bare et vidnesbyrd om modens udvikling, men også om de hundredvis af kvinder, der igennem årene har fortalt deres historier. Tag med en tur ned ad mindernes gade.

Danmarks mest læste modemagasin

Eurowoman har igennem to årtier sat ord og billeder på mode, skønhed, kultur, kærlighed, komik, politik, feminisme, kunst, sex og rock’n’roll og var det første af sin slags i Danmark, da det landede på hylderne i 1998. Magasinet har i alle årene talt til den moderne kvinde i øjenhøjde, hvad enten hun har interesseret sig for stiletterne i modeserien, kunstnerens atelier eller interviews med tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, sangerinde Pernille Rosendahl, skuespiller Connie Nielsen eller kronprinsesse Mary.

1998-2003

De første forsider bød på en række kendte danskere: Skuespiller Laura Christensen, politiker Margrethe Vestager, tv-vært Trine Gregorius. Det var en tid, hvor økonomien var god. De store udenlandske modehuse havde kronede dage, og det vrimlede med store logoer. Det afspejlede sig også i Eurowoman, som i 2000 puttede den britiske topmodel Rachel Kirby på forsiden i et Dolce & Gabbana-sæt til 285.000 kr. Der var også flere penge at lave magasiner for, som da Eurowoman tog til Australien for at skyde en bikiniforside, fordi der var solgaranti i januar. Det var også i start-00’erne, at nogle af de mest succesfulde danske brands som Bruuns Bazaar og Munthe + Simonsen så dagens lys. Tidsånden var klar: Kvinder kunne både have karriere, humor og dyre sko – det satte Carrie Bradshaw og Sex and the City en streg under, da serien begyndte i 2001 og satte sit præg på en hel generation af kvinders selvopfattelse.

2004-2008

Årene, hvor forbrugsfesten peakede frem til 2008, hvor finanskrisen ramte. I 2005 fik modellen Freja Beha Erichsen sin første forside på Eurowoman, samme år som hendes modelkarriere skød af sted med raketfart og gjorde hende til en af de mest succesfulde danske modeller nogensinde. I 2005 stiftede tidligere chefredaktør på Eurowoman Eva Kruse Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week og skabte en platform, der samlede den danske modebranche, som med årene har udviklet sig til at blive Danmarks femtestørste eksport-erhverv. Det var også årene, hvor mange kvinder fra det danske kulturliv prydede forsiden på Eurowoman og definerede tidens kvindebillede i den tid – Iben Hjejle og Mille Dinesen skejede ud i Klovn og Nynne, og Connie Nielsen og Sonja Richter portrætterede socialrealistiske karakterer i Brødre og Det som ingen ved.

2009-2013

Efter-krisetiden satte også sit præg på modebilledet. Keep it simple-stilen havde aldrig været mere aktuel. Fra New Yorks vildskab var moden nu mere inspireret af les femmes très chics som skuespilleren og sangerinden Charlotte Gainsbourg og Vogue-redaktør Emmauelle Alt. Uniformen var ofte jeans, T-shirt og læderjakke – back to basics. Det var også i denne periode, at Eurowoman udgav sit første ‘grønne’ nummer med fokus på bæredygtighed – en tendens, som uden tvivl var et resultat af det tempo, verden havde kørt i i årene før krisen. Mode og politik var også et hot emne i disse år, og alverdens førstedamer satte agendaen: Michelle Obama, Carla Bruni, Samantha Cameron og ikke mindst Helle Thorning-Schmidt, der blev Danmarks første kvindelige statsminister i 2011. Modebloggerne begyndte så småt at gøre deres indtog online, det samme gjorde de sociale medier, og modebranchen og -fotografiet blev aldrig det sammen igen.

2014-2018

Modemagasinet kæmpede med de sociale medier og onlineudgivelser om læsernes opmærksomhed. Indholdet på magasinsiderne skulle pludselig være relevant på en helt ny måde, fordi de sociale medier tilbød indhold 24/7. Streetstylefotograferne havde allerede haft et kæmpe gennembrud i modebranchen og udfordret opfattelsen af det gængse modefotografi. Og med Instagram fik alle mulighed for at lege stylist, model og fotograf for øjnene af et massivt publikum. De sidste fem år har været kendetegnet af forandringer i modebilledet, som vi kender det. Der er flere politiske holdninger og mere diversitet blandt modeller, der i højere grad end tidligere kommer i flere størrelser og former, etniciteter og køn. En ny bølge af feminisme breder sig, hvor kvinder ikke længere gør sig mindre for at være i rum med mænd, kalder en spade for en spade og i højere grad lever et liv uden filter. Og i Eurowoman har én kvinde været en tilbagevendende gæst i alle 20 år: Helena Christensen. Helena holder stadig.

Læs mere om udstillingen EXPOSURE – Dansk modefotografi i glimt her.