Sponsoreret indhold
Ann-Marie om vejen ind i Forsvaret: ”Du kan meget mere, end du selv tror”
At starte som kvinde i Forsvaret var i langt højere grad en indre kamp frem for en ydre. Vi har snakket med Ann-Marie om hendes syn på work-life balance i Hæren, og hvordan officersuddannelsen har været med til at ruste hende til livet.
Da vi møder Ann-Marie, står det hurtigt klart, at der er tale om en kvinde, der elsker struktur, rammer og faste arbejdsdage – derfor blev hendes rejse ind i Forsvaret også noget af det mest spontane og impulsive, hun nogensinde har gjort.
Hun var netop ved at være færdig med sin kandidat i idræt, da hun på en uddannelsesmesse i København blev grebet af en lyst til at prøve kræfter med Forsvaret. Allerede dagen efter stod hun på Frederiksberg Slot til et åbent hus-arrangement, og vidste at hun måtte tilbage.
”Da jeg så folk i uniform og mærkede stemningen, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville søge ind. Jeg havde tidligere været i værnepligten, og der er bare noget ved ansvaret, kulturen og forventningerne, som jeg trives rigtig godt i,” fortæller Ann-Marie.
Her har vi spurgt hende om, hvordan det er at være kvinde i Hæren, hvad hun har taget med sig videre – og hvordan hun balancerer hverdag og arbejde i et erhverv, der udefra set er en del anderledes.
En del af drengene?
Ann-Maries tid i Forsvaret startede for alvor i 2019, da hun begyndte på Hærens Officersskole. Her blev hun en del af et hold, hvor størstedelen var mænd. I dag tænker hun ikke længere over, at mændene er i overtal i Forsvaret. Men tilbage på officersskolen tog det tid, før hun for alvor kunne lægge usikkerheden på hylden og stole på sine egenskaber.
”Jeg tror, at flere kvindelige officerer i starten kan have tendens til at sidde med den her impostor syndrome. At man går og venter på, at der er nogen, der finder ud af, at man ikke bør være der,” siger Ann-Marie og uddyber:
”Men det interessante er, at det i høj grad var en følelse, der kom indefra, en usikkerhed jeg selv bar rundt på. Jeg oplevede i hvert fald ikke, at det var de ydre faktorer, der var årsag til det.”
Hvordan slap du af med den følelse?
”Jeg lærte heldigvis med tiden at sige til mig selv; prøv at hør, du har været igennem en lang udvælgelsesproces, du er blevet målt og vejet, været igennem adskillige tests. Du kan sagtens det her. Du kan meget mere, end du selv tror, ” forklarer Ann-Marie.
Hvordan oplevede du det sociale sammenhold på officersuddannelsen?
”Der opstår helt naturligt et unikt sammenhold, fordi man jo bliver udsat for nogle både fysiske og mentale hårde ting. Det rystede os sammen på en helt speciel måde og har været noget af det bedste ved uddannelsen,” forklarer hun.
”Men det sjove ved fordelingen af mænd og kvinder var egentlig, at du som kvinde tit fik at vide; “Jamen du er jo en af drengene.” Og når det er ment som et kærligt kompliment, kunne det nogle gange godt være svært at sætte spørgsmålstegn ved,” siger hun og uddyber:
”Min oplevelse er egentlig, at de fleste kvinder i Forsvaret ikke har lyst til at være en af drengene. Men rigtig gerne vil være en del af gruppen uden at give afkald på, at man er kvinde. Det føler jeg heldigvis, at der var god mulighed for under uddannelsen. Vi var jo så tætte og så gode venner i gruppen, at vi sagtens kunne tage snakken, hvis der blev taget unødigt hensyn.”
Om selvudvikling og gaven ved robusthed
Officersuddannelsen er forbundet med en stor portion selvudvikling – både på det fysiske, men i den grad også på det personlige plan. Da vi snakker med Ann-Marie, fremhæver hun især de gode muligheder for udvikling som et vigtigt skridt på vejen til at kunne forstå sit eget potentiale.
”Vi har været igennem nogle ret hårde presture. Vi havde for eksempel en tur, hvor vi blev presset godt og grundigt af Frømandskorpset, og der var lige et kort tidspunkt på den tur, hvor jeg tænkte, at det faktisk ikke ville gøre mig noget, hvis jeg brækkede benet lige nu. For jeg kunne næsten ikke mere. Men jeg kom over det, gennemførte det,”
”Vi har også været på et kursus oppe ved Jægerkorpset i Aalborg, hvor søvn ikke var det der var mest af. Her kunne man ikke andet end at grine, fordi man var så langt ude og manglede en masse søvn. Men man fungerede jo, og man løste opgaven.”
Hvis du vil se mere om, hvordan det er at være officer kan du se videoen nedenfor eller dykke ned i videoserien på hjemmesiden her.
Hvad har det givet dig at være presset til det yderste?
”Det er jo virkelig givende at finde ud af, at man godt kan, og at man endda også kan løse en opgave forholdsvis godt, selvom man nærmest ikke har sovet og er begyndt at se syner. De oplevelser vil jeg virkelig ikke være foruden. Det er jeg virkelig glad for, at jeg har oplevet,” siger Ann-Marie.
Hvordan bruger du den erfaring i din hverdag?
”Jamen det er egentlig ret ofte, at jeg står i en eller anden situation, hvor jeg kan sige til mig selv, at jeg jo har prøvet det, der var værre, og det hjælper faktisk en hel del. For lige pludselig er der rigtig mange ting, der ikke er nær så hårde som først antaget,” siger hun og uddyber:
”Så det giver jo en eller anden form for robusthed, som du både kan bruge på dit arbejde og i dit privatliv. Der sker bare noget, når man har prøvet at være helt derude, hvor man troede man ville give op – men kom igennem. Det er jo den vildeste følelse.”
Tiden er kostbar – og skal give mening
Ud fra Ann-Maries beskrivelser af sin tid på officersuddannelsen, giver det på mange måder ganske god mening, at hun, som kursusleder i dag, arbejder ud fra succeskriteriet om, at kurserne skal være givende – både for kursisterne og hende selv.
“Tid er en sparsom ressource i Forsvaret, så den tid, de er på kurset, skal være relevant og effektiv uden at gå på kompromis med work-life balance. Min aller vigtigste opgave er derfor at klæde kursisterne så godt på som muligt til at kunne indgå i deres første stilling," fortæller hun.
Hvordan blev work-life balance et vigtigt parameter for dig?
“Der er jo nogen, der trives med at arbejde en masse og så holde fri – og det er der jo også rig mulighed for i Forsvaret. Men det duede ikke rigtig for mig. Jeg sætter pris på at have nogle forholdsvis faste arbejdstider, hvor jeg kan fordybe mig i større planlægningsopgaver, og hvor jeg har mulighed for at undervise,” siger hun.
Savner du nogle gange felten?
“Ja, det gør jeg nogle gange, men heldigvis er jeg stadig med på kurserne derude – og hvem ved, om jeg en dag ender med at være tilbage i det grønne igen. Som officer er der i hvert fald rig mulighed for at prøve lidt forskelligt,” afslutter hun.