"Selvom vi vedligeholder højteknologisk udstyr, må vi ikke glemme menneskerne bag – de har også brug for et systemtjek"

Ninna Toxvig Hansen har i en alder af blot 29 år været en del af Forsvaret i ti år – en karrierevej hun valgte, fordi hun havde svært ved at sidde stille og trives bedst i en aktiv hverdag, hvor hendes kreative og idérige popcornhjerne kan få lov til at udfolde sig.

Hvordan har det været at blive voksen under sin uddannelse i Forsvaret?

”Det er klart, at når jeg har været i Forsvaret i hele mit voksenliv, så skabes der helt naturligt et særligt tilknytningsforhold. Det bliver en stor del af ens identitet. Generelt set, tror jeg egentlig, at det vigtigste er, at du lander et sted, der passer til der, hvor du er dit liv, og hvem du er som person,” forklarer hun og uddyber:

"Der er jo sket helt vildt meget fra, da jeg startede som 19-årig til i dag. Men jeg synes faktisk, at der i Forsvaret har været gode muligheder for at kunne flytte sig steder hen, der har passet til min personlige udvikling.”

Hvad er den største forskel fra da du startede i Forsvaret til nu?

”Dengang jeg startede, tilbage i min værnepligt, der handlede det i høj grad om at prøve mig selv af. Altså at finde ud af, er det virkelig så hårdt, som de siger? Kan jeg holde til at skulle grave huller i jorden og være våd og kold hele tiden? Er jeg egentlig i virkeligheden sej nok til det her?” fortæller Ninna.

”Men da jeg så startede på sergentskolen, så handlede det nok mere om at skulle forme sit lederskab: Hvem er jeg, når jeg har ansvar for nogle mennesker? Og hvad er det så egentlig, der er vigtigt? Hvilke værdier er vigtige for mig i det her virke?”

”Og nu hvor jeg er nyuddannet officer og har skiftet rolle, så er det faktisk nogle af de ting, der går igen. For nu er jeg blevet en anden type leder, og det giver da en del refleksioner om, at et godt lederskab jo er noget, der skal skabes over tid,” forklarer hun.

“Bare fordi man har været på en eller flere uddannelser, er det jo ikke ensbetydende med, at man 100% ved, hvordan ens lederevner virker ude i den virkelige verden. Det er jo lidt ligesom at tage et kørekort. Det er først i mødet med menneskerne, at man finder ud af, at okay, her er noget, der fungerer, eller noget jeg skal blive bedre til.”

Om at flytte skrivebordet

For Ninna har det været vigtigt at træde ind i lederrollen med en stor portion ydmyghed kombineret med en bevidsthed om, at der er tale om en livslang opgave, hvor hendes rolle gennem årene skal udvikles og finjusteres.

”Når man træder ind i en ny lederstilling, tror jeg, det er vigtigt at minde sig selv om, at det hele jo sagtens har kunnet køre rundt, inden jeg var der. Ligesom det forhåbentligt også kommer til at køre rundt, når jeg ikke er der længere. Så spørgsmålet har i høj grad været, hvad er det, de er vant til at gøre? Og hvad er det så, jeg kan tilføre situationen?” fortæller Ninna.

Hvad har været vigtigt for dig at kunne tilføre?

”For mig har det været vigtigt at turde tillade sig selv at tage et andet perspektiv på tingene ved at lytte til de ting, jeg bliver præsenteret for. Vi er jo alle formet af noget forskelligt - og når jeg har fået ansvaret for den her gruppe mennesker, er det vigtigt for mig, at de også føler, at de bliver mødt af et menneske,” fortæller hun.

”Men det er jo en balancegang, for du skal jo også kunne tilføre noget nyt og sætte dit eget præg på den daglige gang. Jeg fik fornyeligt at vide, at når du starter som leder, er det vigtig at flytte på skrivebordet – og det gælder egentlig både i sin reelle betydning, men også i overført betydning.”

”Selvom mange af tingene skal gøres, som de plejer, så skal du også på en eller anden måde ubevidst eller bevidst sætte dit eget præg på det. Der gik noget tid, før jeg købte hele linjen, men jeg endte rent faktisk med at flytte på skrivebordet, male væggen på mit kontor i håbets farve og tage nogle af de ting med, som var meget mig,” fortæller hun.

Hvis du vil møde andre officerer, kan du i videoen nedenfor møde Katrine, der ligesom Ninna har fundet sin rette hylde i Flyvevåbnet. Du kan desuden også dykke ned i hele videoserien på hjemmesiden her.

 Hvilke personlige egenskaber har du taget med ind i dit lederskab?

”Jeg er meget mig selv, så jeg bringer også det til bordet, som jeg ville gøre i alle mulige andre situationer. Jeg tillader mig selv at bruge de egenskaber, der falder mig naturligt, og derfor er der masser af følelser i mit virke. Nede ved mig er jeg den eneste kvinde, som nu ovenikøbet er blevet deres chef, så det har nok været lidt en omvæltning for dem. Særligt sårbarheden har vist sig at være en styrke, hvilket måske godt kan virke lidt overvældende til en start,” siger hun og uddyber:

”Men det er vigtigt for mig at tage mig af mine folk. Mit mål hver dag er derfor også, at vi går hjem i hvert fald i mindst lige så godt humør, som da vi kom. I vores arbejde vedligeholder vi højteknologisk udstyr, men vi skal huske at tage os af os selv og vores kollegaer – menneskerne bag arbejdet skal også have et systemtjek.”

En krøllet hjerne i en stringent verden

Ninnas krøllede hjerne er et af hendes helt store karaktertræk, og selvom man umiddelbart kunne tænke, at den kreative tilgang ligger fjernt fra Forsvarets til tider lidt firkantede facon, gør Ninna det klart, at det er en værdsat egenskab, som er enorm brugbar.

”Under uddannelsen starter du med at få grundklodserne på plads, og det gør selvfølgelig, at man bliver god til at være struktureret og arbejde indenfor nogle rammer. Men det ændrer ikke på, at der i Forsvaret er masser af jobs, hvor det rent faktisk kræver, at man har lidt en krøllet hjerne eller kan se muligheder, selv når det er svært,” siger hun og uddyber:

”Jeg omgiver mig til daglig med rigtig mange mennesker, der er enormt kreative og innovative – og det er netop de egenskaber, der gør, at ting kan blive ved med at lykkes. Min punchline er lidt, at jeg tror, at alt kan lade sig gøre, det handler bare om at finde ud af hvordan. Og det er den tilgang, jeg har til det meste. Hvis du virkelig gerne vil det her, så finder vi en vej, og nogle gange skal vi ikke gå ligeud.”

”Min pointe er i hvert fald, at jeg selv har været typen, der gennem min karriere i Forsvaret har været skeptisk og stillet mange spørgsmål, og  det har der været plads til. Det er nok også meget heldigt, for jeg kan simpelthen ikke lade være, det vælter ud med idéer,” fortæller hun.

Hvad er det, der gør dit job meningsgivende?

”Jeg synes, jeg har fået mange ting med mig, og mit personlige why i Forsvaret er, at så længe, jeg føler, at jeg kan gøre en forskel og kan være med til at sikre, at vores arbejdsplads bliver ved med at være et sted, der også er interessant for de næste, der skal komme, så har jeg et formål med at være her. At passe på Danmark, mine medmennesker og vores frihed vil altid være ”the big why”, men så længe man kan være en del af den forandring, der gør, at vi rykker os et bedre sted hen, så synes jeg, at der er noget at kæmpe for,” siger hun og afslutter:

”Og så tror jeg helt generelt, at min tid i Forsvaret har haft stor indflydelse på, hvem jeg er blevet som menneske. Jeg er formet af en tilgang, der har gjort mig enormt reflekterende, ligesom jeg har en åben tilgang til alle slags mennesker, som jeg egentlig gerne vil lytte til og forstå. Så jeg tror, jeg har fået mange forskellige værktøjer med, der gør, at jeg både kan være rummelig og bestemt – og jeg vigtigst af alt ved, hvornår jeg skal sætte de forskellige egenskaber i spil.”

Vil du også være officer?

Forsvarets officersuddannelse udbydes i 8 forskellige uddannelsesretninger fordelt på Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet eller Beredskabsstyrelsen, og udmønter sig i en unik lederuddannelse, der styrker dine faglige og menneskelige kompetencer.

Du kan ansøge officersuddannelsen med en bachelor, en professionsbachelor eller en kandidatuddannelse.

Værnepligt eller anden form for militær erfaring er ikke et krav for at kunne søge ind. Du kan læse mere om officersuddannelserne og sende din ansøgning på blivofficer.dk

Ansøgningsfristen er den 15. marts.