Fine filtugler
Sy selv de sødeste ugler i filt.
FILTUGLER PÅ SNOR
Få mønstret til den lille og den mellem ugle her**MELLEMSTOR UGLE:
**STOR UGLE
Mål: 45 cm med fødder, 35 cm uden.
Materialer: 2 stk. orangegul, 1 stk. hvid og 1 stk. sort 3 mm tyk filt (håndfiltet Nepal Wool, 100 % uld – fås i stykker på 30 x 42 cm) • Hobbyfilt i pink, rødviolet og sort • Tekstillim • DMC 117-broderigarn i stoffernes farver samt orange • Syntetisk pudefyld.
Materialerne er fra Panduro Hobby, tlf. 48 40 00 80.
Vejledning: Tegn mønsteret til uglen af, og forstør det i kopimaskinen til 150 %. Klip af det tykke filt 2 stk. uglekrop af det orangegule filt, 2 stk. vinger og 2 stk. fødder af det sorte filt og 1 stk. ansigt af det hvide. Klip af hobbyfilten 1 næb, 2 cirkler til øjne og 2 stk. fødder i sort. Klip desuden 5 hjerter i pink og 5 bladformede dekorationer i rødviolet hjerternes midte.
Broderi: Sy med 3 deltråde i nålen. Ansigt: Sy munden med kontursting og cirkler til øjnene med sorte kædesting på det hvide hjerteformede ansigt, og lim derefter øjne og næb på ansigtet. Sy de bladformede dekorationer på hjerterne med knaphulssting, og sy hjerterne fast på kroppen med kædesting 2 mm fra hjerternes kanter med orange. Sy knaphulssting med hel tråd i nålen langs vingerne (kan udelades).
Montering: Læg fødderne sammen: 1 stk. tyk filt sammen med 1 stk. hobbyfilt, og sy delene sammen med knaphulssting med hel tråd. Læg kroppens for- og bagside sammen, og sy delene sammen med knaphulssting med hel tråd, men lad en åbning stå forneden. Kom fyld i uglen, placer fødderne, og sy det sidste stykke sammen forneden, idet fødderne samtidig sys fast. Lim hjerterne med dekorationer samt vingerne på forsiden af uglen.
Få mønstret til den store ugle her
Stor ugle
Hendes Verden nr. 39/2009
► SE OGSÅ: Ugle dørstopper
► SE OGSÅ: Strik selv: En ugle, der luner
► SE OGSÅ: Sød ugletunika