FOLDEKANT MED LIGE HJØRNER

1. Fold kantstrimlerne på midten vrang mod vrang, og pres.

2. Sy først kanter på tæppets “lodrette” sider.

Læg den enkelte strimmel på tæppets retside, således at trevlekanterne flugter med tæppets kant, og sy en stikning igennem alle lag.

3. Fold derefter strimlen om på (tæppets) vrangside, og sy til med små sting i hånden.

4. Sy derefter kanter på tæppets “vandrette” sider.

Sy den enkelte strimmel fast på tæppet som beskrevet til de øvrige sider, men husk at bukke sømrummet ind for enderne, inden strimlen sys til på tæppets vrangside.

FOLDEKANT MED SKRÅ HJØRNER

1. Klip strimler i den ønskede bredde, og sy dem sammen, til den samlede længde er den samme som tæppets omkreds + ca. 10 cm. Fold strimlen på midten vrang mod vrang, og pres.

2. Åbn strimlen, fold sømrummet ind for den ene ende, og fold igen strimlen.

3. Læg strimlen på tæppets retside, således at trevlekanten flugter med tæppets kant. Sy nu en stikning igennem alle lag, idet der startes ca. 5 cm inde på tæppet.

3A. Sy således hen til x cm (= sømrummets bredde) fra det første hjørne. Hæft.

4. Fold kantstrimlen om hjørnet, således at trevlekanten flugter tæppets næste side. Der vil således komme et “læg” i kantstrimlen.

4A. Sy nu en stikning gennem alle lag til x cm fra det næste hjørne. Fortsæt som beskrevet fra 3A.

5. På den sidste kant stoppes syningen ca. 5 cm før start/slut.

For enden klippes kantstrimlen til, så den overlapper begyndelsen af kantstrimlen.

5A. Læg enden af kantstrimlen inden i strimlens start, og sy hjørnet på samme måde som de øvrige hjørner.

6. Fold nu kantstrimlen om på tæppets vrangside, således at “læggene” foldes diagonalt i hjørnerne, og sy til med små sting i hånden.