1. Klip et midterkvadrat. Klip derefter en strimmel, hvis færdige bredde er halvt så bred som midterkvadratet, og som har samme længde som kvadratet. Læg de to lapper sammen, ret mod ret, hæft og sy sammen.

2. Fold lapperne ud, og pres sømmene fladt til én side. Klip endnu en strimmel, som har samme længde som kvadratet + bredden af den første strimmel. Bredden på strimlen, der er ens for alle strimlerne = midterkvadratets halve bredde plus 2 gange sømrum. Læg de to lapper sammen, ret mod ret, hæft og sy sammen.

3. Fold lappen ud, og pres sømmen fladt ud til én side. Klip endnu en strimmel, som har samme længde som kvadratet + den forrige strimmels bredde. Læg lapperne sammen, ret mod ret, hæft og sy sammen.

4. Fold lappen ud og pres. Klip endnu en strimmel som har samme længde som kvadratet + den forrige og den første strimmels bredde. Læg lapperne sammen, ret mod ret, hæft og sy sammen. Blokkens første runde er hermed syet færdig.

5. Fold lappen ud og pres. Fortsæt til bloken har den ønskede størrelse.

Den færdige Log Cabin blok.