Strik hue

Strik selv: Varm hue med trappemønster

Gratis strikkeopskrift på vamset hue med trappemønster.

Strik hue med trappemønster 

Str.: Onesize.

Hovedmål: Ca. 56-60 cm.

Garn: Tundra, 1 ngl natur (fv 00) fra BC Garn.

Kvalitet: 100 % merinould. 100 g = ca. 110 meter.

Pinde: Rundp nr. 7 (40 cm).

Strikkefasthed: 13 m x 15 p i trappemønster = 10 x 10 cm på p nr.

7. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller

grovere pinde.

Bemærk: Huen strikkes rundt nedefra på rundp.

Hue med trappemønster

Strik hue i trappemønster og lun dine ører når der bliver vinter.

Slå 64 m op på rundp nr. 7, og strik 5 omg rundt i rib (2 r, 2 vr). Skift til trappemønster: 1.-4. omg: *2 r, 6 vr*, gent fra * til * omg rundt. 5.-7. omg: *6 r, 2 vr*, gent fra * til * omg rundt. 8.-11. omg: 4 vr, *2 r, 6 vr*, gent fra * til *, til der er 4 m tilbage, 2 r, 2 vr. 11.-13. omg: 2 r, *2 vr, 6 r*, gent fra * til *, til der er 6 m tilbage, 2 r, 4 vr. Gent omg 1-13 1 gang til, og tag derefter ind således: 1. omg: *2 r, 2 vr sm, 2 vr, 2 vr sm*, gent fra * til * omg rundt. 2. omg: *2 r, 2 vr sm, 2 vr sm*, gent fra * til * omg rundt. 3. omg: *2 r, 2 vr sm*, gent fra * til * omg rundt. Bryd tråden, træk den igennem m. Stram til, og hæft ender.

Hendes Verden nr. 2/2016

Enkelt mønster

Trappemønsteret ser ud af en masse, men er lige så enkelt at strikke som et ribmønster.