Sy et stort pyntehjerte til dør eller vindue fra Hjemmet

Sy et stort pyntehjerte til dør eller vindue

Sy et fint hjerte, som du kan hænge på din dør eller i dit vindue til jul.

Tegn hjertet over på mønsterpapir og op i den størrelse, du ønsker. Klip 1 hjerte ud i karton, 1 stk. i tyndt pladevat og 2 stk. i julestof med 2 cm's sømrum. Lim pladevattet på den ene side af kartonhjertet.

Pynteblomsterne er lavet af cirkler i forskellige størrelser: Fold 7-8 mm sømrum ind mod vrangen. Sy med dobbelt sytråd risting hele vejen rundt. Træk trådenderne gennem midten af cirklen om mod retsiden. Rynk blomsten hårdt sammen, og bind de to dobbelte tråde sammen. Klip ikke trådene af, de skal bruges til at sy blomsterne på baggrundsstoffet. Læg blomsterne på hjertet og sy dem fast. Sy 3-4 usynlige sting i yderkanten af blomsten fra bagsiden.

Læg kartonhjertet med pladevatsiden mod vrangsiden af stoffet. Klip hak i de buede linjer. Læg en limstribe langs yderkanten af hjertet, og lim sømrummet fast. Hold sømrummet på plads med små klemmer eller papirklips. Læg de to hjerter sammen vrang mod vrang, hold dem sammen med klemmer og sy dem sammen med små usynlige sting i hånden. Silkesnoren på 50 cm sys med ind i sømmen.

► Skabelon til pyntehjertet - klik her

Opskriften er fra Hjemmet nr. 47/2013