Sy selv: En sød kanin fra Hendes Verden

Sy selv: En sød kanin

Den er ikke til at stå for og vil helt sikkert også vække glæde hos andre end børnene.

*KANIN

Mål: 35 cm.

Materialer: Rester af mønstret og hudfarvet bomuldsstof • 25 cm velourbånd (20 mm) • 1 fin knap • Broderigarn til øjne, næse og mund • Fiberfyld • Granulat/risfyld.

Vejledning: Inden der klippes, syes stoffet til ben og krop sammen ret mod ret til et helt stykke. Fold stykket sammen på midten ret mod ret med sammensyning mod sammensyning, og tegn mønstret af figuren på vrangsiden af stoffet, tillæg 1 cm’s sømrum ved halsen. Sy i de optegnede streger, og klip delene ud med 5-10 mm’s sømrum. Klip små hak mellem benene, og vend retsiden ud. Fyld benene med fiberfyld, fyld derefter granulat/ris i numsen, og fyld resten af kroppen med fiberfyld. Fold stoffet til hhv. arme og hoved sammen på midten ret mod ret, og tegn på de respektive stykker: to arme og et hoved. Sy i de optegnede streger, klip delene ud, og klip små hak i buen mellem ørerne. Vend, og fyld med fiberfyld. Fold sømrummet i halsen mod vrangen, læg hovedet ind, og sy delene sammen. Brodér ansigtet. Rynk velourbåndet, og sy det sammen om halsen. Sy knappen på maven.

Se diagrammet til kaninen her

Hendes Verden nr. 28/2013