Sponsoreret indhold

Vegansk aftensmad med ris og quinoa

Vegansk aftensmad på 20 minutter: Ærte-edamamecreme med ris og quinoa

Når jeg laver aftensmad, tænker jeg altid på at det skal være sundt og varierende. Det må gerne være uden kød, og ikke mindst skal det jeg laver tage så kort tid som muligt, fordi vi ofte er sent hjemme med ungerne, og jeg ikke gider bruge alle deres vågne timer i mit køkken.

Total:10 minutter

Ingredienser

  • 2 poser a´125 g. Uncle Ben's Ris & Quinoa
  • 600 g. frosne ærter
  • 400 g. frosne og bælgede edamamebønner
  • 200 g. (vegansk) flødeost
  • 1 stor håndfuld frisk persille
  • Saften fra en halv citron
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 2 spsk olivenolie
  • 4-5 fed hvidløg, presset
  • 20 mandler, grofthakket
  • Salt og peber

  1. Jeg er et kæmpe madøre, og elsker både at eksperimentere og udfordre mig selv i køkkenet, men ikke i hverdagen. Her skal det bare gå hurtigt, og maden skal være børnevenlig. Nogle ting hitter altid hos avlet, og én af dem er ris. Jeg vil ikke sige, at jeg er håbløs i et køkken, men jeg har virkelig svært ved at koge ris, uden at de brænder på.
  2. Derfor har jeg siden jeg var teenager og rykkede teltpløkkerne for første gang, været stor fan af ris i kogeposer. Her kan det bare ikke gå galt. Uncle Ben's har netop lanceret to nye, lækre produkter, Ris & Quinoa og Fuldkornsris & Qunioa, som jeg har eksperimenteret rigtigt meget med på det sidste. Jeg laver ofte ris/quinoa- og grøntsagsdeller sammen med diverse tapenader, og har vredet hjernen for ny inspiration med nogle af vores favorit-ingredienser, og har på det sidste haft stor succes med følgende opskrift, som jeg vil anbefale den madglade type, der elsker når det både er super sundt, skal gå lynhurtigt og heller ikke er vild med en stor opvask.
  3. Retten er super cremet, smager sødt på den gode måde, og kan både nydes varm (Ris/Quinoablandingen varmer cremen op) og kold. Den er også super god at have med som frokost dagen efter, hvis der er rester. Men det skal du ikke regne med at der er, for det smager virkelig godt ;)
  4. Sådan laver du ærte-edamamecreme med ris og quinoa :
  5. 1. De frosne ærter og edamamebønner hældes samlet i en skål, hvorefter du hælder kogende vand over. Imens du lader ærter- og bønner tø op, sætter du to Uncle Ben's Ris & Quinoa poser over i en gryde med kogende vand. Poserne skal blot koge i 10 minutter.
  6. 2. Herefter hælder du vandet fra ærterne og bønnerne. Tag en håndfuld hele ærter og bønner fra til pynt. Tilsæt nu knust hvidløg, saften fra den halve citron, eddike, olie, 3/4 del af persillen og flødeosten i skålen. Blend massen til en cremet masse med en stavblender. Smag cremen til med salt og peber.
  7. 3. Når risene er færdigkogt, klippes poserne op og det evt. overflødige vand hældes fra. Tilsæt nu risene til cremen og bland det hele rundt.
  8. 4. Hak mandlerne og den resterende persille groft. Hæld det over maden, sammen med de hele ærter og bønner, og spis :)

Om Sydhavnsmor

Jeg er May, en 34-årig pædagogisk antropolog. Dagligt beskæftiger jeg mig med PR, kommunikation og sociale medier.

Jeg er gift, har to små børn og bor i Sydhavnen. Her på Sydhavnsmor skriver jeg om alt fra familieliv og kultur til sund livsstil.