Sponsoreret indhold

Kylling i karry med asiatiske havreris

Kylling i karry med asiatiske havreris

4-6 personer

Ingredienser

  • Kogt kylling:
  • 1 hel økologisk kylling
  • Salt
  • Peber
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 stjerneanis
  • 1 stang kanel
  • 10 korianderfrø
  • 2 laurbærblade
  • 10 peberkorn
  • Karrysauce:
  • 50 g smør
  • 2-4 tsk. karry (alt efter styrke)
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 3 spsk. hvedemel
  • 2 løg
  • 2 æbler
  • 1 knold ingefær på størrelse med en 2-krone
  • Skallen fra en lime
  • En stængel citrongræs
  • 2 dl piskefløde
  • Ca. 1 liter kyllingefond (kogelagen fra kyllingen)
  • Salt
  • Peber
  • Asiatiske havreris:
  • 4 dl havreris
  • 1 dl ponzu
  • 2 lime
  • Salt
  • Peber
  • Et bundt koriander

Kylling

Kom kyllingen i en gryde med løget delt i kvarte, de to fed hvidløg samt alle krydderier, og hæld vand på, så det lige netop dækker. Bring vandet i kog, og skum af. Kog kyllingen ved meget svag varme i omkring en times tid.

Tag kyllingen op af vandet, og lad den køle af. Smid ikke kogevandet fra kyllingen ud – sæt gryden til side. Det skal bruges til saucen.

Pil skindet af kyllingen, og pluk alt kødet fra ben og skrog. Sæt det til side.

Karrysauce

Varm smørret i en gryde. Svits hakkede løg og æbler i tern i smørret. Løgene og æblerne må ikke tage farve. Tilsæt karry, og rist med i et minuts tid.

Kom herefter melet i, og rist også det med i et minuts tid.

Kom den hakkede limeskal ved.

Tilsæt omkring en halv liter af kogevandet fra kyllingen lidt ad gangen, mens du rører rundt. Er væsken meget tyk, så tilsæt lidt mere kogevand.

Tilsæt fløden og kyllingefond, og lad saucen koge i omkring fem minutter.

Tilsæt det plukkede kyllingekød til saucen, og smag til med salt, peber, karry og limesaft undervejs.

Asiatiske havreris

Sæt en gryde med vand til at koge. Når vandet koger, tilsæt havrerisene, og kog dem i 10-12 minutter. Risene skal have en lille smule bid, men ikke være hårde.

Hæld risene over i en si, og skyl dem let i koldt vand, så de skiller sig lidt ad.

Smag risene til med hakket koriander, ponzu, limesaft og salt og peber.

Se flere opskrifter med havreris her.

OM FAZER HAVRERIS

Havreris er lavet af 100% nordisk kvalitetshavre, som er kendt for at være verdens bedste. Smagen er mild og rund, og havreris kan spises både kolde og varme og bruges til alt det, du normalt bruger almindelige ris til. 

Et højt indhold af protein, fiber og sunde fedtsyrer gør havreris til et sundt valg til måltidet, og så kan de nydes med god grøn samvittighed, for klimapåvirkningen er kun en sjettedel sammenlignet med almindelige hvide ris importeret fra. f.eks. Thailand.

Havreris kan bl.a. købes i Føtex, på Nemlig.com og Bilkatogo.dk

Se flere opskrifter med Fazer Havreris her.Validoo_Fazer-boxe-havreris-614.png