Modeuge i New York dag 4: Marc by Marc Jacobs, makeuppens guru og modeller
New York Fashion Week er stadig i fuld gang, læs her om min fjerde dag fyldt med modeller, makeup og dejlig mode.
Dagens første show var Diesel Black Gold, og jeg var selvfølgelig på plads backstage for at snuse lidt til tøjet, makeuppen og hårlooket.Dagens guru
Til min store glæde var det makeup-guru Pat McGrath, der stod for makeuppen, og jeg spurtede selvfølgelig direkte hen til hende og resten af journalisterne, der flokkedes om hende.Dagens idol
Jeg har tidligere mødt Pat i Paris, og det var rigtig hyggeligt, at hun kunne huske mig.Dagens Covergirl
Showet var sponsoreret af makeupmærket Covergirl, men jeg fik hurtigt taget et lille snapshot af Pats makeupstation og hendes hudplejeprodukter. Jeg ved, at hun elsker den multifunktionelle salve Lucas Papaw Ointment, som også kan ses på billedet.
Den svenske blogger og moderedaktør på Aftonbladet Sofi Fahrman var også backstage og optog tv til Sofis Mode. Her står hun med en style fra Diesel Black Gold-kollektionen.En af mine yndlingsmodeller Siri Tollerød får lagt makeup: smokey eyes med både sort kohl og flydende eyeliner.
Smukke SiriModeredaktør Maiken Winther fra Costume og mig selv til Diesel Black Gold-show.Dagens Diesel Black Gold
Diesel Black Gold er som regel ung, sort og eksklusiv – og AW2012 kollektionen var ingen undtagelse. Designer Sophia Kokosalaki viste print, skjorter, læder og korte løse bukser, der alle var tilsat ankelstøvler. En kollektion med mange og meget forskellige elementer, og med – ja, tør man næsten sige det – kraftige referencer til den aktuelle Acne-kollektion.
Kokosalaki havde dog tilsat leo-print, brede bælter og kig til navlen, men med en kollektion, der er så bred og gaber over så meget, sidder man ofte tilbage med en følelse af, at man mangler en klar retning. Hvor vil de hen? Hvad vil de?
Som Style.coms Alison Baenen skrev i sin anmeldelse: “Det lignende den slags outfit, som en rock-pige ville smække sammen efter at være vågnet op i sengen med en bankmand.”
I sandhed en kollektion, der går i flere retninger.
Backstage @Marc by Marc JacobsDagens produkterDagens LindsayDagens Marc by Marc JacobsFor en gammel moderotte som mig er det altid sjovt at se aktuelle kollektioner og så sammenligne dem med tidligere. Og jeg må indrømme, at der næsten trillede en lille 90’er-grunge-tåre ned ad min kind, da jeg så Marc by Marc Jacobs AW2012. For hr. Jacobs har ladet 90’ernes utilpassede grunge-pige blive voksen. 2012’ernes grunge pige går – ifølge Marc Jacobs – stadig i flade militærstøvler, men ellers er hun mere poleret, mere stilet og ja, på sin egen skrabede facon, mere rå.
Og det er i sandhed en befrielse at se, at voksen grunge ikke betyder nitter, forvasket denim og plaidskjorter, men i stedet a-line nederdele, smukke print og trommedrenge-hatte.
Alt i alt et frisk pust på noget som var ved at ligne en gammel traver.
Bravo!
Se også: Modeuge fra New York
Dag 1: Gisele, Caroline & Natasha »
Dag 2: Victoria Beckham og supermodellerne »
Dag 3: Backstage hos Betsey Johnson og alt det andet »