Sponsoreret indhold

Kender du æggehvide-tricket? Det er en vigtig ’motorvej’, du skal vide om din krop

Hvordan beskytter man sig mod graviditet, når man ikke længere er på p-piler? Det undersøger Josefine Stork i tredje afsnit af dokumentarserien ”Cyklusrevolutionen”, hvor hun tester, hvordan den naturlige præventionsform symptom-termo-metoden fungerer og finder ud af, hvor vigtigt udflåd faktisk er.

For et års tid siden stoppede 34-årige Josefine Stork med at spise de p-piller, som hun troligt havde spist i tæt på halvdelen af sit liv. Formålet var at blive klogere på sin egen, naturlige cyklus, som havde været sat ud af spillet i den periode, hvor hun var på hormonprævention.

Hun besluttede sig derfor for at undersøge alternative – og mere naturlige – præventionsformer, nærmere bestemt symptom-termo-metoden.

Se alle afsnit af Cyklusrevolutionen

Cyklusrevolutionen er en dokumentarserie i seks dele. Alle afsnit kan streames ved at klikke her. God fornøjelse.

”Naturlig prævention er en rodekasse af mange begreber, og der er virkelig nogle metoder i rodekassen, som er med til at trække sikkerheden rigtig meget ned for den store kasse, der hedder naturlig prævention. Og det har man besluttet fra Sundhedsstyrelsens side; at man kun taler om et samlet begreb, ”naturlig prævention”. Man går ikke ind og kigger på hver enkelt metode, og man anbefaler den derfor kun til nogle, som alligevel er på nippet til gerne at ville være gravide. Og dét, synes jeg, ikke er rigtigt. Jeg vil slå et slag for, at man både kan have en uregelmæssig cyklus, og at man kan bruge den som en sikker form for prævention – mere specifikt ”symptom-termo-metoden”,” fortæller Ida Axholm i tredje afsnit af dokumentarserien ”Cyklusrevolutionen”.

Om Cyklusrevolutionen

'Cyklusrevolutionen' er en dokumentarserie i seks afsnit produceret og tilrettelagt af videojournalist Vera Kaiser og journalist Josefine Stork. Dokumentaren har premiere den 7. marts og er lavet i samarbejde med ALT for damerne og Matas.

 

Ida Axholm er molekylær- og medicinalbiolog og underviser i cyklus generelt og mere specifikt i naturlig prævention. Og det er hende, som Josefine Stork har sat i stævne for at blive klogere på ”symptom-termo-metoden”.

Med et cyklustermometer og en tilhørende app skal Josefine Stork bl.a. tjekke sin kropstemperatur dagligt og notere det i sin app. Og for at sikre at målingerne bliver så nøjagtige og retvisende som muligt, skal de laves hver morgen, på præcis samme tidspunkt – inden hun har rejst sig fra sengen, spist eller drukket noget.

Med daglig tracking af kropstemperaturen kan man holde øje med, hvornår den stiger. Når det sker, betyder det nemlig, at man har haft sin ægløsning. Det er med andre ord et tegn på, at det fertile vindue er lukket, og at du ikke længere er i stand til at blive gravid i den pågældende cyklus, fortæller Ida Axholm.

Væskens betydning

Men temperaturmålingerne kan ikke stå alene, fortæller Ida Axholm.

”Hvis man gerne vil bruge naturlig prævention til at undgå at blive gravid; altså, man vil have en lige så sikker form for prævention, som hvis man fx var på hormonprævention, så skal man lære sin udflåd at kende. Det er, fordi kroppen ret smart giver én et ret tydeligt tegn på, hvornår i cyklus man begynder at være fertil.”

Hver dag tager man et kig i sine trusser for at se, om udflåddet har forandret fra dagen før – og ikke nok med dét, man løfter måske også noget af udflåddet af trusserne og undersøger, om det kan strække sig mellem fingrene, forklarer hun.

”For nogen vil det være sådan, at når man træder ind i det fertile vindue, så vil det (udflåddet red.) begynde at være cremet. Man kan ligesom mærke, at det giver sådan en smooth fornemmelse mellem fingrene, hvis man skulle prøve at løfte det af toiletpapiret eller sine trusser og mærke, og det fordamper ikke fra fingrene igen.”

Selvom den cremede form for udflåd ikke er lig med ægløsning, kan man godt blive gravid med den type, siger hun.

Og når ægløsningen så virkelig nærmer sig, så bliver det mere gennemsigtigt – og konsistensen bliver som rå æggehvider; også kaldet egg white quality, fortæller hun og uddyber:

”Det, man skal kigge efter, er, om det kan strække sig en lille smule mellem fingrene, for så er det meget fertilt. Nu er vi meget tæt på ægløsning, og udflåddet fungerer som en motorvej for sædceller, og nu begynder de at kunne overleve i fem dage (inde i kvindekroppen, red.), hvor de bare ligger klar til, at ægget kommer.”

Det er derfor, man taler om, at kvinden har et fertilt vindue på fem dage, selvom ægløsningen kun varer en enkelt dag. For sædcellerne kan overleve inde i kvindekroppen i plus fem dage pga. den konsistens, udflåddet har i perioden omkring ægløsningen. Derfor skal man også regne med mere end fem dage, hvis man vil bruge metoden som prævention, siger Ida Axholm – så er man på den sikre side.

Ida Axholms hjemmeside kan du læse mere om de tre stadier af livmoderhalsslim, som du bør øje med, og hvordan de adskiller sig fra hinanden, så du ved, hvornår du er fertil.