Signe var syg med stress, da hun prøvede denne terapiform

I et splitsekund lignede det en stor edderkop, der kravlede rundt på Signes hånd. Forskrækket smed hun den på gulvet. Men det var ikke en edderkop, der ramte gulvet. Det var Signes øjenskygge. Hendes stress udløste så voldsomme synsforstyrrelser, at øjenskyggen i hendes øjne havde forvandlet sig til en edderkop.

"Jeg havde i flere år kæmpet mod stress, for jeg var sikker på, jeg ville miste mit job og ende som hjemløs under en motorvejsbro, hvis jeg gav slip. Jeg var handlingslammet og følte mig malet op i et hjørne, mens jeg betragtede mit liv som et trafikuheld i langsom gengivelse," fortæller Signe Zahle Wilcke.

Signe og hendes mand havde på daværende tidspunkt været gennem syv år med fertilitetsbehandlinger, samtidig med hun forsøgte at navigere i et job som gymnasielærer, hvor nedskæringer betød, hun hele tiden blev mødt med nye krav.

"Det var mit ønskejob, og jeg nægtede at acceptere, at det ikke var godt for mig. Ligesom jeg nægtede at acceptere, at fertilitetsbehandlingen var hård. Jeg troede, at mit liv først ville give mening, når jeg blev mor, og derfor gav jeg ikke mig selv lov at føle smerte," siger Signe.

Læs også

Hvad er terapiformen ACT? Forstå den her

Fødderne i den rigtige retning

I dag har Signe accepteret, at det er et vilkår, at livet kan være hårdt og gøre ondt. Hun stiftede for et par år siden bekendtskab med terapiformen ACT, hvor hun arbejdede med at normalisere og acceptere de svære ting i tilværelsen i stedet for at bekæmpe dem.

"Jeg har aldrig før oplevet en terapiform, hvor det hele faldt på plads. Jeg fik noget konkrete redskaber, som jeg kan bruge, og nogle erfaringer, som jeg kan bygge videre på. Jeg har tidligere været gennem flere terapiforløb, der mest føltes mest som en redningsvest i øjeblikket. Når jeg kom hjem, anede jeg stadig ikke, hvordan jeg skulle sætte fødderne for at gå i en anden retning. Jeg savnede en bevidsthed om, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde," forklarer Signe.

Tankegangen bag ACT er, at jo mere, man prøver at bekæmpe fx stress og angst, desto mere kommer det til at fylde at fylde. 

"Derfor kunne jeg ikke mærke mig selv og træffe de rigtige valg for mig selv. Tidligere følte jeg mig handlingslammet, men man har altid et valg eller muligheden for at gøre tingene anderledes. I dag har jeg et fyrtårn at navigere efter, og det hjælper mig til at træffe de rigtige valg," siger Signe

Chips og følelser

I ACT arbejder man med at frigøre sig fra sine mønstre og i stedet fokusere på det liv, man gerne vil leve. Man arbejder med at fokusere på de ting, man kan ændre, i stedet for at fokusere på det, man ikke har kontrol over. Livet behøver ikke at være et produkt af ens forhistorie, men består af de valg, man træffer.

"Jeg havde ingen omsorg og venlighed overfor mig selv og kunne derfor heller ikke trøste mig selv, når der skete ting, som var udenfor min kontrol. Hvis man ikke kan trøste sig selv, er man hele tiden afhængig af andres trøst, og så bliver du afhængig af andres følelser," forklarer hun.

I stedet havde hun en hård stemme, der beordrede hende op af sofaen og i gang.

"Det var den stemme, der havde fået mig gennem mit universitetsstudie, men det var også den, der havde givet mig angst, og det var på tide, at jeg skilte mig af med den."

Når livet gjorde ondt, åbnede Signe en pose chips til at dulme følelserne og spiste til kvalmestadiet, mens hun hadede sig selv for det. Det gør hun ikke mere.

"Jeg har lært at være i mine følelser på en anden måde og sige det højt, når jeg oplever smerte. Før var jeg bange for min følelser. Jeg var bange for at blive opslugt af et ildhav, hvis jeg slap min vrede løs, så jeg flygtede fra følelsen. Nu øver jeg mig på at acceptere den," forklarer hun

På rette vej

Signe blev sygemeldt med stress i januar 2017 og var sygemeldt i et halvt år. Under sygemeldingen blev hun gravid og blev i 2018 mor til en datter.

"Jeg vil gerne vise min datter, at man skal være venlig mod sig selv, for det har jeg ikke selv været. Jeg har spist meget på mine følelser for at flygte fra det, der var svært. Når man flygter, mister man nærværet og er ikke til stede i nuet," påpeger Signe.

I dag bruger hun ofte datteren som det pejlemærke, hun skal styre skibet efter.

"Det er selvfølgelig nemmere, at det er hendes behov, jeg skal tilgodese, men jeg er også blevet bedre til at træffe gode valg for mig selv. Jeg stopper op og mærker efter, om jeg er på den rette vej eller på vej ud i mørket," siger hun.

Signe arbejder ikke længere som gymnasielærer. Hun har uddannet sig til coach og arbejder blandt andet med problematikker omkring fertilitetsbehandling, vægt og overspisning. Hun bruger selv ACT i sit arbejde.