Min storebror tyranniserer familien
Min storebror er som en tikkende bombe, og vi har flere gange været nødt til at tilkalde politiet, når han er gået amok. Mine forældre og jeg ved ikke, hvordan vi skal håndtere ham, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets Brevkasse.
Spørgsmål om problemer med storebror
Problemet er min storebror på 23 år. Han bor stadigvæk hjemme hos os. Han er lige blevet færdig med sin mekanikeruddannelse og holder et sabbatår, hvor han arbejder i en kiosk.
Der er konstant en dårlig stemning, når han er hjemme, for min bror er som en bombe. Siger mine forældre eller jeg noget forkert, så tænder han af og begynder at slå og ødelægge alt omkring sig.
Det har været så voldsomt, at vi mere end et par gange har måtte tilkalde politiet. Han er også utrolig kontrollerende overfor mig og mener, at han skal bestemme, hvem jeg ses med, hvor jeg går hen, og hvornår jeg kommer hjem.
Det skal siges, at min bror ikke altid har været sådan, han var tværtimod sød og fredelig, indtil han blev 16-17 år. Problemet er, at vi ikke aner, hvordan vi skal få min bror til at flytte ud.
Mine forældre har forsøgt og her også tilbudt at hjælpe ham med at finde et sted at bo. Det har han reageret voldsomt på, for han har ikke lyst til at flytte. Vi har også kontaktet kommunen, men de kan eller vil ikke hjælpe os.
Han bruger stort set hele sin løn på fest, sprut og smøger, og når han mangler penge, forventer han, at mine forældre betaler. Vi er alle sammen trætte af at blive tyranniseret, men samtidig er mine forældre bekymrede for ham, han er jo deres søn, som de siger.
Sådan har jeg det ikke. Jeg er træt af at blive kontrolleret og chikaneret, træt af, at han styrer hele familien med sine humørsvingninger. Hvad gør vi?
Vibeke Dorph råder til at søge hjælp
Det står klart i sol og måne, at nogen for længst burde have sat foden ned overfor din bror og ad den vej tvunget ham til at ændre adfærd eller smutte, hvis ikke han indvilligede i at gøre det.
At det ikke er sket, er dine forældres ansvar og ikke dit. For du er din brors søster, du har ikke den autoritet i familien, der skal til for at rette op på din bror. Det har kun jeres forældre, der af uvisse grunde har ladet ham hærge derhjemme og tilmed også ladet hans hærgen gå ud over dig.
Det er uansvarligt af dem, for hvorfor skal du bøde for, at din bror opfører sig så grænseoverskridende? Nu kan jeg jo desværre ikke rette op på din bror, det kan kun dine forældre.
Jeg kan dog forsikre dig om, at alt, hvad du føler, alt hvad du tænker, alt hvad du skriver her, ja, alt hvad du mener om din brors opførsel ikke bare vidner om, at du er et klogt og velreflekteret menneske, det vidner også om, at du er i stand til at se virkeligheden præcis, som den er.
Nemlig, at det er din bror og delvis dine forældre, den er helt gal med, og ikke dig. Du skal derfor begynde at sige mere ”jeg” i stedet for ”vi” og så handle derefter.
Var jeg dig, så ville jeg starte med at forklare dine forældre, at får de ikke din bror ud af vagten, så kommer de i stedet til at se ryggen af dig. For naturligvis skal du ikke fortsat finde dig i, at din bror blander sig i dit liv på den måde, som han gør det nu.
Så hvis dine forældre ikke handler, gør du det. Jeg er ikke den rette til at rådgive dig i, hvad du konkret gør for at kommer videre, men det er der andre, der kan. Start med at kontakt foreningen Lev uden vold. Tjek deres hjemmeside eller ring til dem på tlf. 1888. De vil anonymt kunne rådgive dig i, hvordan du skal agere.
Og handle, det skal du, for det er din familie og bestemt ikke dig, der er kørt af sporet her.