Da Camilla Bendix skulle klæde sig af for rullende kameraer, manglede hun én ting – så hun tog et valg

Du er aktuel i Odense Sommerevy. Hvad synes du, revygenren kan?

"Jeg kan godt lide, at der er kontant afregning fra publikum.

Du siger noget, og så mærker du med det samme, om folk er med dig.

Læs også

’Badehotellet’-optagelser tog pludseligt en drejning for Anne Louise Hassing: ”Det var meget sårbart”

Derfor skal du også forsøge at styre salen og bruge din teknik til at sige ”det her er sjovt” og så sørge for, at salen følger med. Derfor kræver det en vis form for selvtillid at lave revy, for man skal turde sige ”jeg tror på det her”, og du har kun få minutter til at få folk til at genkende noget menneskeligt og fortælle en lille delhistorie, imens du i en film eller et ”almindeligt” teaterstykke har meget længere tid til at fortælle din historie."

Du er for nyligt blevet uddannet intim-koordinator. Hvad ligger der i det?

"Det handler om at lave rum, hvor folk kan arbejde trygt og godt, og hvor man kan være sig selv. Og at sikre, at det intime også bliver et arbejdsrum. Det er jo ikke sjovt at tage tøjet af alene foran et helt filmhold, så hvad kan man gøre mentalt, for at rummet bliver trygt og sikkert og rart for alle at være i?

For syv år siden skulle man selv finde ud af, hvordan intime scener skulle foregå, eller arbejde sig frem til det med sin egen seksualitet. Nu kommer jeg ligesom ind som et lille stykke mellemlægspapir og kan hjælpe med at gøre det trygt. Derudover handler det om, at man skal kunne gå virkelig dybt ind i sit arbejde, og når man så er færdig, skal man ligesom kunne trække hjernen tilbage til sig selv og gå hjem."

Hvordan arbejder du med at skabe trygge rum?

"Det vigtigste er at tale sammen. Men det kan jo være svært, hvis der er nogen på settet, der for eksempel har mere magt eller er større stjerner end én selv. Så jeg har mange samtaler, og så bruger jeg både min intuition og alle de teknikker, jeg har lært. Nogle vil gerne selv finde på undervejs, og det kan de jo så få lov til at sige. Andre vil gerne have intime scener koreograferet. Så bliver det, ligesom hvis man skulle lave en stuntscene.

Der er noget, man skal lære, for at det ser rigtigt ud, men man bliver jo heller ikke slået rigtigt i en stuntscene, og på samme måde kan man heldigvis snyde på rigtig mange måder, når man laver sexscener eller intimscener.

Der er så meget at gøre, som ville være ærgerligt at afsløre, for folk skal jo se film med åbne sind og tænke ”Gud, det er da meget intimt, det der”, imens de medvirkende ved, at der har ligget alt muligt som barriere imellem dem, eller at det i virkeligheden bare var en indøvet ”dans”, de dansede."

Har du haft brug for en intimkoordinator i løbet af din egen karriere?

"Ja! Hvis jeg skulle have en lussing, stod der en stuntmand ved siden af. Hvis jeg skulle sætte mig nøgen ovenpå en mand og ride ham, så skulle jeg gøre det selv. Det viser, hvor lidt kommunikation, der er om det intime liv, og det bør der være, når man arbejder med det. Det er jo helt grotesk, at de fleste af de sexscener, jeg har lavet, har været noget, jeg bare skulle gøre.

Læs også

Lise Baastrups store last: Det føles næsten som utroskab, hvis han besøger butikken uden mig

I nogle af de kyssescener, jeg har lavet, kan jeg nærmest se, hvornår instruktøren har sagt ”værsgo”, hvorefter jeg kaster mig ind i hovedet på et stakkels andet menneske og snaver ham i jorden, og så slipper jeg og skynder mig at trække mig væk. Det har været svært, fordi vi ikke har kunnet tale om det, og det derfor er blevet meget privat. Man kan spille meget bedre, hvis man kan spille ind i noget, man har talt om."

Hvordan det?

"Man kan jo simpelthen fortælle så mange historier med et kys, så det er interessant at kigge på, hvad der sker inden kysset. Hvad sker der under kysset? Og hvad sker der, når kysset slipper? Så man skal tale det igennem: Hvad er det, det skal kunne, det her kys? Altså, er det en, man er forelsket i? Er det en, man ligger under for? Er det en, man bare vil have?

Der er så mange forskellige retninger i et kys. Og det rum, der som regel er mest intimt og interessant, er jo i virkeligheden der, hvor man ikke kysser. Der, hvor man står så tæt på hinanden, at man kan lugte hinandens ånde. På forestillingen "Under Dybet" var jeg med til at lave en scene, hvor 45 mennesker arbejdede i det rum, og det var utroligt smukt."

Vil du generelt gerne arbejde mere ”bag kameraet”?

"Min passion er klart at være skuespiller, det er det, jeg kan, og som jeg har gjort i 30 år, men qua min alder og mit køn bliver der desværre færre roller. Og det skal man jo tage stilling til på et tidspunkt i sit liv. Ikke dermed sagt, at jeg ikke har noget at lave, men det er på en anden måde nu. Så hvis nogen sagde ”jeg kunne godt tænke mig, at du skulle instruere det her”, så ville jeg sige ”det vil jeg da gerne prøve”, for jeg vil det hele. Jeg vil gerne prøve alting i det her liv.

Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, jeg ville være rigtig god til det. I hvert fald til det, der har med mennesker at gøre. Det tekniske ved jeg jo ikke noget om, men jeg tror, jeg ville være en ret god instruktør. Det er helt hovskisnovski sagt, men det tror jeg altså."