"En pige satte ild til mit hår, og en dreng tog billeder op under min kjole"

Sofie Bording og Philine Roepstorff er to af Københavns "it"-piger. De tjener penge på at se godt ud, de går klædt i det rigtige tøj, og de har et godt blik for æstetikken på Instagram, hvor de har henholdsvis 18.000 og 26.000 følgere. Men selvom tilværelsen som Instagram-navn lyder glamourøs, er der en bagside af medaljen.

De oplever nemlig krænkende kommentarer og adfærd både på de sociale medier og udenfor, fortæller de til Eurowoman.dk. Og de er ikke de eneste. Tidligere har vi talt med modellerne Gertrud Hegelund, Emilie Ellehauge og Maria Palm, som alle har oplevet at få grove kommentarer på deres Instagram-profiler. Ifølge to eksperter kan heldigvis vi alle sammen gøre noget for at stoppe chikanen. Dem taler vi med sidst i artiklen. 

LÆS OGSÅ: Derfor liker jeg dig ikke på Tinder 

"Du ligner en Auschwitz-fange"

Sofie Bording oplever både at blive kritiseret for sin krop og for sin livsstil. 

Philine Roepstorff understreger også, at de fleste kommentarer er søde, men også hun møder en meget hård tone. 

LÆS OGSÅ: Her er mændenes dom over din frisure

Oplevelserne

I takt med at flere ved, hvem de to er, rykker krænkelserne også ud i den virkelige verden, oplever de.

- Efter jeg begyndte at få en hel del følgere på Instagram, har jeg oplevet, at der var en pige som bevidst satte ild til mit hår, da jeg var på arbejde på en natklub i København. Her var jeg også ude for, at der var en dreng, der tog billeder af mig op under min kjole, for at se om jeg havde trusser på. Og for nyligt var der en lesbisk pige, der i en længere periode har udgivet sig for at være i et forhold med mig på de sociale medier, uden jeg overhovedet vidste, hvem hun var, siger Philine Roepstorff.

Sofie Bording kan også godt genkende, at folk reagerer anderledes på hende, når hun befinder sig offentlige steder, efter at hun har fået flere følgere. 

- Jeg har faktisk ikke oplevet noget direkte modbydeligt, men jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at alene det at lukke fremmede mennesker ind i dele af min personlige verden selvfølgelig har visse bagsider. Tit og ofte bliver jeg mødt med en forudindtaget holding til, hvem jeg er som person, og det i sig selv er da lidt ubehageligt for mig - folk danner holdninger, inden de møder mig, og mødet afspejler dette. Det ligger selvfølgelig alt sammen i mine hænder - jeg kunne bare gøre min profil privat eller slette den helt, siger hun.

Sådan takler de det

Sofie Bording og Philine Roepstorff har fundet deres egen måde at takle problematikken på, så de ikke bliver for påvirkede af de negative kommentarer. 

- Tidligere slettede jeg nogle af de meget vulgære og krænkende tilnærmelser på min profil for hey, mine forældre kigger sgu også med, men der er aldrig nogen kommentarer, der rammer mig eller direkte påvirker min hverdag. Jeg er meget bevidst omkring, at disse mennesker kommenterer på et billede af mig - og ikke mig som person, fortæller Sofie Bording.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at hvis man smider tre selfies op om dagen, så skal man være lidt selvoptaget. Og det er nok med til, at der skal lidt mere end en dum kommentar fra en pessimist til at påvirke mig. Hvis det var mennesker, jeg har tæt på, der sagde alle disse ting, ville det være en helt anden sag. Deres meninger betyder i den grad noget for mig, afslutter Philine Roepstorff.

Derfor er tonen så hård

Men hvorfor er tonen så hård på de sociale medier? Og hvad skal vi stille op, når vi selv eller andre udsættes for den? Det gør professor i formel filosofi Vincent F. Hendricks og forsker i sociale medier Trine-Maria Kristensen os klogere på.

LÆS OGSÅ: Hvad betyder det, når en mand vil putte bagefter?

Det er nemlig en kedelig udvikling, mener Vincent F. Hendricks, der er leder af center for Information og Boble Studier på Københavns Universitet. Han kan bekræfte, at det langt fra kun er et dansk problem - eller et problem der begrænser sig til "Instagram-pigerne": 

- Den hårde tone er meget udbredt på de sociale medier generelt. Amerikanske undersøgelser viser, at omkring 20 procent af de amerikanske unge mellem 15 og 22 har været udsat i større eller mindre grad for mobning på de sociale medier, fortæller Vincent F. Hendricks. 

Og ifølge ham er der en helt konkret årsag til, at det netop er på de sociale medier, at den chikanerende adfærd dominerer:

- På de sociale medier kan man ikke se, hvordan folk reagerer på det, man skriver – og så kan man også ofte være anonym. Så folk forpligter sig ikke på samme måde til, hvordan de kommunikerer, når man står face to face. Nogle gange tænker folk ikke engang over, at der er nogen i den anden ende, vurderer Vincent F. Hendricks.

I modsætning til ham, er Trine-Maria Kristensen, der er frontløber inden for forskning, udvikling og anvendelse af sociale medier, ikke i samme grad bekymret for udviklingen. Tværtimod:

- Jeg har ikke indtryk af, at problemet er blevet værre. Jeg tror summen af ubehagelige individer, som føler, de har ret til at nedgøre andre mennesker, er konstant. Men der er ingen tvivl om, at det i ældre tid var mere besværligt for folk at komme med disse ondskabsfulde kommentarer. Dengang skulle der skrives et brev, og man skulle gå ned med det i postkassen. Det var der mange der ikke fik gjort. På den måde er det blevet lettere, hvis man er en ubehagelig type, at komme af med sine frustrationer, fortæller Trine-Maria Kristensen.

- Jeg må indrømme, at jeg nogle gange er mere overrasket over, hvor sober tonen er. Vi snakker meget om at tonen er blevet ih så forfærdelig, men når jeg kigger på, hvor meget tid vi bruger online, og hvor meget interaktion vi har med hinanden, så synes jeg egentlig at det går forbløffende godt, fortsætter Trine-Maria Kristensen.

Men Trine-Maria er enig med Vincent F. Hendricks i, at de sociale medier indbyder til en hård tone:

- Jeg tror, at alle former for teknologi, som er lavet til, at man ikke kan se personen i den anden ende, indbyder til, at man går over nogle grænser. I gamle dage ringede folk og lavede telefonfis, blandt andet var der fænomenet "stønnere", hvor personer ringede og stønnede ind i telefonen. Det ville aldrig ske i den virkelige verden. På samme måde med de her mennesker, der ikke kan finde ud af at være online, fastslår Trine-Maria Kristensen.

Hvem har det godt med at blive svinet til?

Selvom det er svært for forskerne at sige præcis, hvilken betydning den hårde tone på de sociale medier har og vil få fremover, er Vincent F. Hendricks overbevist om, at den får en betydning for os:

- Facebook har kun lige haft 10-års jubilæum, så det betyder, at vi ikke har et stort datasæt, der fortæller os, hvad betydningen er på længere sigt. Men samtidigt må man sige, at siden hvornår har mennesket haft det godt med, at blive svinet til? Det har vi ikke haft i de 250.000 år, vi har været mennesker, og sandsynligheden for, at vi får det godt med det på de sociale medier, er forsvindende lille, siger Vincent F. Hendricks.

Men hvad skal vi så stille op, hvis vi selv får grimme hilsner på de sociale medier, eller vi ser andre modtage dem? Ifølge de to eksperter er meldingen klar, vi skal være bedre til at stå sammen:

- Det bedste, man kan gøre, er at indføre sociale sanktioner. Det vil sige, at man i gruppen er fælles om at sige: "Ved du hvad, det er faktisk ikke okay, den måde du taler til folk på. Det bryder vi os ikke om i dette forum". Eller: "Det er ikke den slags tone, vi gerne vil have her". Sociale sanktioneringer i sociale netværk er noget af det, der virker bedst. Pludseligt bliver det en kollektiv øvelse at holde en god tone og behandle hinanden pænt, fordi hvis du forbryder dig mod den kollektive norm, så er der sanktioner. Og det ved vi virker, understreger Vincent F. Hendricks.

- Man kunne ønske sig, at vores fælles kultur mere var sådan, at vi alle sammen trykkede på "bloker", "slet" eller "anmeld", når vi ser personer, der skriver ondskabsfulde ting. Det vil gøre det svære for folk at have denne adfærd. Nu sidder mange og kigger på det og tænker godt det ikke er mig, der udsættes for dig ting. Vi føler ikke noget fælles ansvar, vi prøver ikke at rydde op i det eller sige fra overfor det. Vi går udenom at opdrage på hinanden i det nye offentlige rum, vi har fået. Så længe vi ikke gør det, så tror jeg ikke det ændrer sig.

Afslutningsvis foreslår Trine-Maria Kristensen, at vi bruger et helt bestemt middel fra ældre tid til at gøre op med den ubehagelige tone på de sociale medier:

- I alle kulturer har social udstødelse fungeret. Hvis man i en landsby havde en der rendte rundt og blottede sig, så isolerede man ham og udstødte ham. Indtil han var nødt til at flytte. Det samme bør man gøre på Facebook ved at bruge blokeringsknappen og på Instagram med anmeld knappen, afrunder Trine-Marie Kristensen. Og tilføjer en afsluttende kommentar til de unge kvinder, der gør karriere på Instagram:

- Hvis man tror berømmelse er gratis, så tager man fejl. Når man stiller sig til rådighed i det offentlige rum, så vil den negative opmærksomhed følge med. Derfor er det vigtigt, at man gør op med sig selv, om man er tykhudet nok til at være i branchen. 

LÆS OGSÅ: 15 lækre mænd du bør følge på Instagram

LÆS OGSÅ: Derfor liker jeg dig ikke på Tinder

LÆS OGSÅ: Sådan bruger vi Facebook, efter kæresten er skredet