Overlæge Jens Lundgren: ”Uden familien havde jeg ikke siddet her i dag”
I flere år har overlæge Jens Lundgren kæmpet mod corona med alle de timer, han havde i døgnet. Det var familien, der fik ham igennem arbejdspresset – og især hans nye bedste ven, Alfred.
Se lige, hvad farfar har, siger Jens Lundgren begejstret og vifter med en lille pose vingummier.
Kort efter står Alfred på halvandet år foran sin farfar og springer glad op på skødet af ham. De to er bedste venner, men når farfar går på arbejde, er der noget mere alvor over det. Især de sidste tre år, hvor Alfreds farfar har været med til at bekæmpe en pandemi.
Alfreds farfar hedder Jens Lundgren, og han taler som overlæge i infektionsmedicin i telefon med mange mennesker hver dag. Men én telefonsamtale husker han særligt. Det var, da hans gamle kollega, en italiensk overlæge, ringede til ham i marts 2020 fra et stort universitetshospital i Milano.
"Hun fortalte mig, at situationen var desperat, og hun stod og prøvede at holde sammen på det hele. Personalet var bange for at blive smittet af patienterne, og de fleste af dem sov på hospitalet for ikke at smitte deres familier. Det væltede ind med alvorligt syge mennesker, og de manglede ilt, personale, værnemidler, alt. Der var ikke engang plads til de døde i kapellerne," fortæller 62-årige Jens Lundgren stadig chokeret.
Han har ellers været med til at bekæmpe både HIV og Ebola rundt omkring i verden, men han havde aldrig oplevet noget lignende det, der ramte Norditalien som det første sted i Europa.
"Italienerne var simpelthen ikke forberedt, men da jeg hørte min kollega fortælle om det, vidste jeg, at det også kunne blive Danmark. Heldigvis havde vi bedre tid til at forberede os," siger han.
I den periode tog Jens Lundgrens arbejdsliv lidt af et spring.
"Jeg var oppe allerede halv fem om morgenen. Jeg var tidligt blevet tilknyttet en stresscoach, og han anbefalede mig at holde mig fysisk i gang, så hver morgen sad jeg en time på min spinningcykel og hørte lydfiler fra forskellige krisemøder," husker Jens Lundgren.
"Så var der den danske presse om formiddagen og internationalt online-krisemøde hver dag klokken 13.30, når USA var ved at stå op, og Australien var ved at gå i seng, og så arbejdede jeg typisk til 22 eller 23 om aftenen. Jeg havde tre-fire folk, der alene sørgede for, at logistikken og min kalender gik op. Ude på vejen foran mit hus holdt TV2 og DR på skift," husker han og peger ud på den i dag rolige villavej i Charlottenlund.
Bekymret far
Det tog naturligvis hårdt på familielivet, og Jens Lundgren havde svært ved at sove om natten for katastrofetanker.
"Min kone opgiver mig altid, når jeg er i sådan en boble. Så er jeg en piv-dårlig familiefar, og så lader de mig være i fred. De sørger bare for, at jeg får noget at spise og drikke."
Annonse
Jens Lundgren bliver pludselig alvorlig.
"Hvis det ikke var for dem, havde jeg ikke siddet her i dag. Det blev meget vildt i den periode. Både fysisk og psykisk," siger han og ser frem for sig.
Til daglig er Jens Lundgren overlæge på Rigshospitalet i København. Han er gift med Bettina, som også er læge, og de har to voksne børn. Thomas arbejder med markedsføring, mens Louise er trådt i sine forældres fodspor og er læge.
Da corona var på sit højeste i april 2020, besluttede hun sig for at tage en ekstra tørn på en corona-afdeling på Herlev Hospital. På det tidspunkt var ingen endnu vaccineret, og hvis man fik corona, var der stor sandsynlighed for, at man blev alvorligt syg.
"En dag ringede hun til mig og sagde, at hun var bange for, at hun var smittet. Vi sørgede naturligvis for, at hun fik mad i sin lejlighed, hvor hun var isoleret, og hun er jo så ung, at det burde gå væk af sig selv."
Men Louise blev rigtig dårlig, og til sidst kom hun ind på en afdeling og blev set af en læge. I flere uger var hun sygemeldt, kunne ikke deltage i noget socialt og holdt sig hjemme på grund af en enorm udmattelse og hovedpine. Dengang vidste man intet om senfølger af corona.
"Jeg har aldrig været god til, når mine egne børn var syge, men jeg er god til at tale med Louise, og vi havde mange faglige snakke i den periode. Vi talte sammen som læger," husker han om Louises lange forløb med senfølger.
"En dag, da jeg havde internationalt krisemøde som sædvanlig 13.30, spurgte jeg mine kolleger ude i verden, ”Jeg har en patient, som er lyssky, har hovedpine, er udmattet. Har I set det?” Pludselig sad der folk i Barcelona og Japan og sagde, ”Det har vi også set”. Alle genkendte det mønster," husker Jens Lundgren.
I dag er Louise fri for sine senfølger, men det tog hende halvandet år, før hun var helt på toppen igen.
Annonse
Lys i mørket
Heldigvis er der altid et lys i mørket, og det kom også til familien Lundgren, da 2020 gik på hæld.
"Jeg sad sammen med Bettina i netop denne sofa," siger han og peger på sofaen i sin stue i Charlottenlund.
"Det var den 23. december, og vi havde lige pyntet juletræ, da Thomas og vores svigerdatter, Mette, kom med en juleklokke, hvori der var støbt: ”ETA juli 2021”."
ETA betyder ”estimated time of arrival” (forventet ankomsttid), og det tog ikke Jens og Bettina mange sekunder, før tiøren faldt, og det gik op for dem, at de skulle være bedsteforældre for første gang.
Annonse
"Det var suverænt årets højdepunkt," udbryder den 62-årige læge begejstret.
Heldigvis aftog arbejdspresset lidt, så da Alfred kom til verden i juli 2021, kunne Jens Lundgren give den en skalle som bedstefar, og han og Alfred har fået et tæt forhold, hvor de både læser bøger og spiser vingummier.
"Jeg elsker små børn," siger han henført.
I dag fylder corona meget lidt i de fleste menneskers bevidsthed, og Jens Lundgren har fået sit nogenlunde normale familieliv tilbage. Men hvor meget fylder corona hos ham i dag?
"Arhh, skal vi sige 150 procent," siger han med et smil.
"I dag arbejder jeg på at sørge for, at vi er bedre forberedt næste gang det sker. Det kommer til at ske igen, og Alfred kommer også til at opleve det, men det bliver aldrig så alvorligt som det, vi oplevede i 2020."
