Sponsoreret indhold

Kom mobning til livs.

Sådan kommer du dine børns mobning til livs - 10 gode råd

Annonce: Chef på BørneTelefonen, Bente Boserup, mener, at mobning skal løses i fællesskab - både mellem børn og forældre, men det er os voksne, der til syvende og sidst har ansvaret!

Mobning er et stort problem for mange børn, og problemet er som regel tilstede i et eller andet omfang i den gennemsnitlige klasse.

Konsekvenserne er store, for mobning presser børn ud af fællesskaberne i skolen. Mobbeofrene sættes uden for social omgang og isolerer sig selv mere og mere som resultat heraf. 

Det er en ond cirkel, der i mange tilfælde leder til ensomhed, depression og endda selvmordstanker. Det er realiteten hvert eneste år på BørneTelefonen hos Børns Vilkår, hvor mere end 1000 unge mobbeofre, giver udtryk for det.

Mobning er de voksnes ansvar og det er de voksne, der skal løse det. Så kontant er konklusionen, når man skæver til forskning om mobning i ind- og udland.

Og løsningen er ikke den sædvanlige reprimande om, at "nu skal du opføre dig ordentligt", for det har sjælden nogen effekt.

I stedet er et tæt samarbejde mellem skole og forældre den rigtige løsning.

- Mobning er et mønster, der præger hele klassen, og mobning skal derfor også løses i fællesskab, fortæller Bente Boserup, der er chef på BørneTelefonen. Og fortsætter:

- Der er brug for, at lærere og forældre trækker samme vej, og at man stiller krav til skolen om at tage problemet alvorligt. Det gælder altså også de børn og de forældre som ikke umiddelbart har del i mobningen.

Bente Boserup mener derfor også, at det er vigtigt at understrege, at for at komme mobning til livs er det vigtigt at forstå, at det vedrører hele klassen og derfor også skal løses i fællesskab, ligesom de voksne også må gå sammen om problemet.


I forbindelse med kampagnen #DeVoksnesAnsvar ønsker Børns Vilkår og TrygFonden at sætte fokus på, hvorledes forældre kan bidrage til at komme mobningen til livs. Til det formål er der lavet 10 råd, der er gode til at forebygge mobning.

1. Tal pænt om de andre børn, forældre og lærere i dit barns påhør.

2. Prioritér at deltage i klassearrangementer. Vær opmærksom på at opsøge forældre, du ellers ikke plejer at tale med.

3. Tilbyd din hjælp, hvis nogle børn har svært ved at deltage i klassearrangementer på grund af praktiske omstændigheder.

4. Støt dit barn i at lege med forskellige klassekammerater. Det kan betale sig at gøre en ekstra indsats for at få legeaftaler med dem, man ikke 'plejer' at lege med. Giv klassekammeraters invitationer til fødselsdage og legeaftaler høj prioritet.

5. Lær alle børnenes navne at kende. Også dem, der ikke naturligt kommer i jeres hjem. Brug evt. klassebilledet til en snak med dit barn om, hvem barnet går i klasse med. Hjælp dit barn med at finde de positive egenskaber hos de andre børn.

6. Spørg til, hvad der er sket, hvis dit barn er ked af noget. Anerkend dit barns følelser, men hjælp også ham eller hende til at tænke over, om andre børn kunne have oplevet tingene på en anden made.

7 Vær nysgerrig og anerkendende over for andre forældres holdninger – også selvom du ikke er enig.

8. Vis interesse i dit barns digitale liv. Reagér, hvis du oplever, at tonen og omgangsformen er hård og kan gøre nogen kede af det.

9. Opmunter dit barn til at sige fra, hvis en klassekammerat blive dårligt behandlet. Man kan både trøste, 'sige fra' eller og få hjælp af en voksen.

10. Reagér, hvis du bliver bekymret for et barns trivsel. Du kan tage kontakt til de pågældende forældre og/eller drøfte situationen med læreren.