Det 10 år lange ægteskab var ved at briste, men så fandt Pernille Aalund nøglen til at bevare det
Da Pernille Aalunds mand krævede mere kropslig nærhed i deres relation, gik hun straks i forsvarsposition. Siden har hun lært en masse om kærlighedssprog og fundet nøglen til at bevare sit ægteskab. Og nu er hun aktuel med en bog om kærlighed.
I foråret blev Pernille Aalund indkaldt til et møde med sin mand. Han sagde, han ønskede ændringer i deres relation. Radikale ændringer. For han ville ikke leve sådan, som de gjorde.
Han sagde også, at hun skulle være indstillet på, at det var alvor – ellers ville han skilles. Udmeldingen kom fuldstændig bag på Pernille, som syntes, at de havde det helt, helt fantastisk i deres parforhold. Aldrig et skænderi. Aldrig en konflikt.
"Jeg var på vej ud ad døren for at undervise i fire dage på min uddannelse. Kim løftede lidt af sløret for, hvad det handlede om, og jeg gik straks i forsvarsposition. Men så var jeg nødt til at tage af sted, og for første gang nogensinde i de ti år, min mand og jeg har været sammen, talte vi ikke i telefon sammen i de fire dage, jeg var væk. Jeg var ikke sur, han var heller ikke sur, men det var en tænkepause for os begge.
Da jeg kom hjem igen, sagde han, nu skal vi snakke, men det magtede jeg simpelthen ikke efter at have været på hele tiden i fire dage. Så jeg gik i seng, men jeg vidste også godt, at næste morgen slap jeg ikke for denne samtale, for nu havde jeg trukket den i lang tid. Men på det tidspunkt var jeg også moden. For jeg ville jo ikke miste ham."
Pernille, som bor i Hundested i et hus, der mest af alt minder om en schweizisk alpehytte med havudsigt, sidder på sin terrasse i efterårssolens sidste, overraskende varme stråler og fortæller om det afgørende ”møde” for et halvt år siden. Anledningen er, at hun er aktuel med 'Kærlighedsdagbogen'. En bog med 365 budskaber og øvelser, der skal lede læseren igennem en proces, der styrker oplevelsen af kærligheden og meningen med livet.
Arbejdet med bogen har fået hende til at tænke yderligere over kærlighed i alle dens former. Noget, hun i forvejen er meget optaget af, og som nu er blevet endnu mere forstærket. Pointen er, siger hun, at hvis man har brug for mere i kærlighed i sit liv, så er man nødt til at løfte sin egen kærlighedsfrekvens: Kærlighed kræver kærlighed for at blomstre.
Man er nødt til at dele rigeligt ud af det, man selv gerne vil have tilbage, hvis det skal siges meget kort. Og til mødet med Kim i foråret gik det op for Pernille, at hun var nødt til at lære at give noget helt bestemt, hvis hun skulle beholde sin elskede mand.
"Det handlede ikke om sex. Det handlede om hud, tæthed og nærvær. Jeg hører bestemt ikke til blandt de mest kropslige mennesker. Jeg er diagnostiseret med Aspergers syndrom, og jeg er udfordret med hensyn til berøring i længere tid ad gangen. Det er svært for mig. Jeg er rigtig god til at sige ”jeg elsker dig”, men jeg hører ikke til dem, der putter sig i ske i sofaen.
Jeg lægger mig sjældent op ad min mand om natten. Men det ville han have. Han var også ked af, at jeg ofte stod op om natten og gik ned i stuen og sov i sofaen, så vi ikke vågnede op sammen om morgenen. Hvis jeg ikke kunne forandre de ting, så måtte vi skilles, sagde han, for han ville ikke leve uden hud. Uden nærhed. Uden intimitet. "
Hvordan var det at få det at vide?
"Jeg måtte bare sige til ham, at det forstod jeg godt. Altså, at det er et behov. Min mand er selv et overflødighedshorn af kærlighed. Han ejer ikke bebrejdelser og krav, og jeg kan være fuldstændig mig selv med ham."
Men det her var vel en form for krav?
Annonse
"Ja, men det var hans første krav nogensinde. Og derfor måtte jeg også komme ham i møde. Så dette forår og denne sommer har vi f.eks. haft weekender, hvor vi har rullet gardinerne mod naboerne ned og bare været nøgne og tætte. Ligget på sofaen og hørt fantastisk musik.
Worship-musik, som har denne her vilde og opbyggende energi. Musik kan ændre frekvensen i et menneske, så det er et godt råd til alle: Sæt noget musik på, der gør dig glad, og som løfter dig. Musik kan ganske enkelt ændre din tilstand. Og hvis du vælger worship-musik, så vælg liveversionerne. Når der indspilles ”live”, opleves energien endnu stærkere. Tusindvis af mennesker synger med, energien er vibrerende – man kan ikke undgå at føle kærlighed."
Hvordan er det så for dig at skulle være så tæt, når det ikke er naturligt for dig?
"Det er jeg indstillet på, at jeg skal lære. Og når jeg beslutter mig for, at det er noget, jeg skal lære, så er jeg faktisk ret god til at få det gennemført. Og jeg elsker jo min mand. Jeg elsker hans duft. Jeg elsker hans favntag. Jeg har altid elsket at få et kram af ham, jeg har bare ikke været god til at blive i det. Eller blive liggende i hans arme.
Men jeg øver mig på det. Jeg vågner stadig tit om natten eller tidligt om morgenen og har brug for at gå ned i stuen og kigge ud over vandet og se solen stå op for at falde til ro. Men nu, hvor jeg ved, hvor meget det betyder for min mand, så nusser jeg ham altid lidt først, kysser ham i nakken og klemmer mig lidt ind til ham, inden jeg går ned."
Så han ved, at du ikke går fra ham, men til noget?
"Ja, præcis. Og jeg synes, at alle de her ting er en meget lille ”pris” at betale for altid at være i trygge hænder. Altid at have en, der tager sig af mig og lytter til mig. Og som elsker mig uanset hvad. Min vægt kan f.eks. godt stige med op til 17 kilo, når jeg skriver bog og har en periode, hvor jeg ligger meget på sofaen, men min mand elsker mig uanset hvad.
Selv når jeg ikke har vasket hår i en uge og har det sat op i en knold og sidder i det samme, gamle joggingtøj, fordi jeg skriver og skriver, så får jeg stadigvæk mit kys i nakken. Nus og gaver. Jeg bliver nødt til at sige det igen, min mand er et overflødighedshorn af kærlighed, så selvfølgelig kan jeg være tæt med ham, når det er det, han har brug for. Og det bliver også lettere og lettere for mig, sådan som det altid er med den slags.
Hvis man fortæller sig selv, at noget er svært, så bliver det svært. Og omvendt. Jeg har et punkt i min bog, der hedder: ”Du får altid ret”. Så det er min egen medicin, jeg skal tage, når jeg siger til ham, at jeg ikke er god til at være nær. For der begår jeg jo den fejl, jeg fortæller alle mennesker, de ikke skal begå. Nemlig, at jeg iscenesætter en tilstand i mig selv, som jeg efter al sandsynlighed kan ændre, hvis jeg fortæller en ny historie og i stedet siger: ”Nej, hvor er det dejligt at ligge tæt her hos min mand”.
For jeg lå jo tæt med ham uden problemer, dengang vi lige havde lært hinanden at kende. Og kroppen husker. Kroppen vil også huske forelskelsen, hvis man begynder at gøre noget af det, man gjorde, dengang man var nyforelskede."
Hvem er Pernille Aalund?
- Iværksætter, forfatter og underviser på sin egen uddannelse, Den Spirituelle Entreprenør, der kombinerer forretningsudvikling med spiritualitet, og i Klub Kærlighed, et abonnementsbaseret fællesskab med ugentlige online live-lektioner.
- Aktuel med 'Kærlighedsdagbogen – 365 budskaber og øvelser der kan forvandle dit liv'.
- Tidligere tv-vært og magasin-direktør.
- Hun er 61 år og bor i Hundested med sin mand, Kim Boye, og hunden Luffe. Har tre voksne børn fra tidligere forhold.
”Du får altid ret” er det første budskab i Pernilles nye bog, og det er et centralt punkt i hele hendes livsfilosofi. En kongesætning, kalder hun det faktisk. I bogen skriver hun blandt andet: ”Intet er så tiltrækkende som et menneske, der har valgt kærligheden, og dit sprog er det første vigtige skridt. Helt kort fortalt: Du får altid ret … dit sind lytter, og din krop følger med. Så hvordan vil du leve dit liv?”.
"Mange læger kan tale med om, at sandsynligheden for, at en patient bliver rask, hænger sammen med patientens indstilling. Det er ingen garanti for at overleve, at man tror på overlevelsen, og der er heller ingen garanti for, at man redder sit ægteskab, fordi man indstiller sig på at gøre det. Men sandsynligheden vokser. Vi kan se vores tanker og tale som en slags software, vi downloader i vores hjerne. En måde, vi koder vores sind på.
Hvis du altid siger, at du er træt, eller at der er noget, du ikke kan, så bliver du træt, og du kan ikke. Du får altid ret. Men omvendt, når man først bliver opmærksom, så finder man også ud af, hvilken kæmpe indflydelse det har på alt i ens liv. ALT. Og så vælger man sine ord med omhu. Det er også vigtigt at sige, at det ikke kun er det, du siger, der betyder noget. Det er også, hvad du tænker. Hvis du tænker, det er en lortedag, så bliver det sandsynligvis en lortedag. Omvendt kan du også tænke og tale dig frisk.
Mennesker, der glæder sig til at komme på arbejde, fordi de fortæller sig selv, at det bliver en fantastisk dag, kan møde op med den mest utrolige energi, selvom de kun har sovet to timer om natten. Men folk, der fortæller sig selv, at det bliver en forfærdelig dag på jobbet, fordi de ikke har sovet, de må tage en lur på handicaptoilettet, for de kan næsten ikke komme igennem dagen.
Annonse
Du FÅR ret. Altid. Hvis du tænker, mit ægteskab kommer til at gå dårligt – jamen tillykke, det får du ret i. Eller, mit ægteskab har potentiale for forbedring – ja, det får du også ret i. Og det er to sider af samme sag. Det kan være det præcis samme forhold, det handler om, og det ender på to forskellige måder.
Tænk også på det i omgangen med andre mennesker. Sidder du med fire veninder og taler om, at din mand da også er så og så dum og irriterende, så har du de fire veninders sindelag med dig hjem. Dine celler er fyldt med det faktum, at de alle sammen gav dig ret i, at han er en idiot.
Og hvordan kommer du så hjem og kigger på din mand? Hvad er det for en energi, du møder ham med? Hvad tror du, du får igen af ham? Er det der, han begynder at komme med blomster, kærlighed og kys? Er det der, han bliver bedre til at svinge støvsugeren? Eller tage børnene? Er det der, han lægger armene omkring dig lidt senere oppe i sengen? Og vil du overhovedet ha’, at han gør det, eller skubber du ham væk?
Dybest set handler det om, at der inde bag dette – til tider – kaos af følelser sidder et lille menneske, som bare gerne vil elskes. Og dette lille menneske lever i os alle sammen. Så hvis du administrerer dine ord og tanker i forhold til din partner, så vil jeg love, at du ikke bare får det bedre selv: I får det bedre!"
Pernille og Kim har det godt igen. Da vi lavede aftalen om interviewet her, skrev Pernille begejstret til mig, om jeg ikke ville komme op i deres ”kærlighedshjem”, når vi skulle tale sammen. Og hun kan slet ikke lade være med at vise rundt i huset, mens Luffe, hendes et-årige American Bully, følger med rundt som en logrende, legesyg maggiterning af kondenseret kærlighed.
"ALT i det her hus er kærlighed. Alt har en historie. Og det er både Kims og mine ting, der er med til at skabe energien. Gamle ting, som kommer fra vores familier, eller som vi har fået eller anskaffet os i kærlighed. Vi har jo ingen smag, vil mange nok sige, og ja, vi bor lidt Christianiaagtigt, men vi går efter kærlighedsvibrationen.
For alt er energi. Jeg kan have det lidt svært ved ”hotelhjem”, helt blottet for personlighed, som man tit ser det i boligmagasinerne. Helt kliniske med den samme seng som naboen. Jeg opfordrer altid til, at man prøver at bløde det lidt op. Se, om du tør have din mormors pude stående. Eller find et hjørne til din elskede farfars gamle stol, som du har fået ombetrukket. Den kærlighedsvibration og energi, der er i ting fra mennesker, du har elsket, forsvinder aldrig."
Du har også et lille alter i stuen?
"Ja, og som jeg skriver i min bog: Byg dit eget lille alter eller et hjørne med ting, der betyder noget. Alle de kors, jeg har hængende, har deres egen historie. Et har jeg fået af en kræftsyg veninde, kort før hun døde, et har jeg købt på en særlig rejse. Og så videre. Det kan også være, at du har nogle sten eller krystaller, der betyder noget. Det er ikke vigtigt, hvad det er, eller hvilken tro, det repræsenterer, det er op til den enkelte, men det er dejligt at have sådan et ”helligt” hjørne, hvor man kan finde ro."
Betyder hjemmet lige så meget for Kim som for dig?
"Nu talte vi om, hvad Kim gerne vil have fra mig, jeg har også noget, som jeg gerne vil have mere af fra Kim. Han er vokset op i et kærlighedsløst miljø og er en rigtig mønsterbryder. Han har boet mange forskellige steder, og som lille dreng var han meget tit alene hjemme i flere dage med et tomt køleskab.
Jeg er omvendt opdraget med, at hjemmet og haven ER kærlighed, og jeg elsker at gå og nusse med det hele. Det, jeg ønsker mig fra min mand, det er, at han også tager sådan nogle dage med mig. At vi f.eks. klipper vinen her på terrassen sammen 2. juledag og laver et hyggeligt arrangement ud af det. At vi ordner nogle praktiske ting sammen. Sådan nogle små, skæve redebyggerprojekter, de betyder noget for mig.
Kim elsker, at jeg gør alle de her ting, men han er ikke selv optaget af det, fordi han er vokset op, som han er. Han besøger lidt sorg, hver gang det handler om traditioner og noget med hjemmet."
Så det er noget, han skal lære at deltage i for din skyld?
"Ja. Vi skal lave nogle traditioner sammen, som er vores. Og det vil jeg gerne hjælpe ham til at kunne lide."
Du taler jo også om de fem kærlighedssprog i din bog …?
"Ja, lige præcis. Min mand siger, at jeg er ”ord”. Ord og gaver er mit kærlighedssprog. Min mands kærlighedssprog er berøring og tid."
Så hvis du tror, at din mand bliver glad, når du siger, at du elsker ham, er det i virkeligheden slet ikke nok eller det rigtige?
"Nej, det kan han ikke mærke. Og nu lyder du fuldstændig som ham."
Hun griner højt.
"Men du har helt ret. Og vi bliver nødt til at tage imod de informationer, vi får. Det er menneskeligt at have vaner. Den samme ost, samme te og kaffe, yndlingspladsen i stuen. Og vi giver ikke frivilligt slip på de ting. Men vi vil ofte gerne have forandring i vores liv og vores parforhold, og det er et skisma."
Det er jo ikke alle, der har en mand som Pernilles, der er så eksplicit, så hvordan kommer man videre i et udslukt ægteskab, hvis man ikke bliver konfronteret med det på den måde? Ved at stille de rigtige spørgsmål, mener Pernille.
"Og ved at undgå ordrer, krav og bebrejdelser. Ja, min mand stillede et krav i foråret, men hvis ikke han havde gjort det, så tror jeg, at jeg var blevet ved med at vride mig udenom. Så han var nødt til at sige, hvis du ikke handler på det her, så har det konsekvenser. Men det er muligt at komme frem til det samme resultat ved at sige ”jeg føler sådan her, og hvis jeg fortsætter med at have det på denne her måde, så har det en konsekvens”.
Det er ikke et krav, man fortæller udelukkende, hvordan man har det. Og jeg er overbevist om, at man i rigtig, rigtig mange tilfælde kan få ved at give. Vi åbner op for vores partner, når vi er generøse. Morgenmad på sengen. En lille symbolsk gave. Et brev, hvor der står ”jeg elsker dig”. Med jævne mellemrum skriver jeg tekster til min mand, hvor jeg fortæller ham, hvor meget jeg elsker ham. Jeg skriver blandt andet på vores køleskab, og den tekst, der hænger der nu, og som vi begge har underskrevet, er med i bogen som den sidste side."
Hun smiler over hele ansigtet.
"Jeg er heldig med mit kærlighedssprog, at jeg kan producere ord, der beskriver mine tanker og følelser, og derved kan få folk til at føle, at de er elsket. Jeg er heller ikke bange for at give komplimenter, de kommer helt spontant og uden filter, og de kommer fra en kærlig kilde. Men hvis du ikke er god med ord, må du kommunikere på en anden måde. Med tid, gaver, berøring. Jeg laver blandt andet også mad til min mand. Og god kaffe. Det elsker han. Og igen … det er jo noget, han ikke fik som barn, og som han har brug for.
Så det handler om at finde ud af, hvad der gør din partner glad, og så gøre mere af lige netop det. I stedet for at blive irriteret og frustreret over det, som du måske selv mangler at få. Der er altid nødt til at være en, der først rækker hånden ud. Og vi ved jo godt, hvad vores partner har brug for. På samme måde som vi godt ved, hvad vores børn har brug for hver især."
Måske er det også mere ”rent” i forhold til ens børn, end det er til ens partner, hvor der kan være mange gamle frustrationer?
"Ja, det er rigtigt. Men jeg plejer at sige til de kvinder, jeg taler med om de her ting, at de godt selv kan bestemme, et langt stykke henad vejen, hvordan deres forhold skal være. Medmindre han har fundet en anden og allerede har forladt en, kan man ofte selv styre tingene i den rigtige retning, hvis man gerne vil beholde ham.
Og selv hvis han er gået, er der en mulighed for at få ham tilbage, hvis det er det, man vil. Ved at indtage en anden rolle og ved at vælge et liv i overflod. Ved at give og give. Ikke økonomisk, men følelsesmæssigt. Kærligheden kan overvinde det meste."
Pernille rejser sig og henter nogle små kort, hun har fået lavet. På forsiden af det ene kort står der: ”Jeg lever et liv i overflod”. På det andet: ”Jeg er mod”. Og på det tredje: ”Jeg er kærlighed”. Det er meningen, at man skal underskrive kortene, der ligner små kreditkort, og så bære dem på sig.
"Kort som disse kan være en ledetråd for en kvinde som hende, vi lige talte om, der gerne vil bevare sit parforhold, men som ikke ved hvordan. Til hende vil jeg sige: Beslut dig for, at du er kærlighed. Beslut dig for at leve et liv i overflod. Du har adgang til alt, hvad du behøver. Du kan handle. Du kan gøre noget. Ting kan ske. Dit liv slutter ikke nu. Du kan få det til at fungere. Du kan starte med at elske. For du ER kærlighed.
Men ja, det kræver mod at beslutte sig for at give. At turde være sårbar. At turde eksponere sig selv. Og hvis du er i et konfliktfyldt forhold, så vil du måske i ni ud af ti tilfælde blive mødt med afvisning i begyndelsen. Fordi bitterheden har sat sig og har fået lov til at tage plads. Men lige der skal du huske på, at der sidder et såret menneske over for dig, som er lige så kærlighedsforladt, som du selv er. Som er lige så ulykkelig. Og som nu har barrikaderet sig.
I den situation kræver det virkelig mod at blive ved med at række hånden ud. Og det kræver, at man ændrer sin vante måde at være på. Det er derfor, billedet på kortet ”Jeg er mod” er en fugl, der flyver ud af sit fuglebur. Forleden dag talte jeg med en kvinde, som fortalte mig om sit svære forhold, og jeg sagde til hende: ”Hør her, du kan gå hjem og ændre alt dette her. Gå hjem og elsk ham. Elsk ham i sænk. Og hvis I ikke har haft sex i tre måneder, så få gang i det. Use it or lose it. Du må forføre ham. Men fremfor alt: Elsk ham! Det kan han ikke modstå i længden”."
Hun holder en lille kunstpause.
"Og sådan blev det!"
For nu at bruge et af Pernilles egne ord, så er hun på alle måder et overflødighedshorn af gode idéer til, hvordan man kan få mere kærlighed ind i sit liv, og hvordan man kan give mere kærlighed til sig selv og de mennesker, man har omkring sig. ”Kærlighedsdagbogen” rummer 365 tekster til mere kærlighed i eget liv, og der er særligt en af dem, som er værd lige at få med, fordi den er så enkel og samtidig helt genial og lige til at kopiere. Faktisk stammer idéen fra Kim.
"Da min mand og jeg lige havde mødt hinanden, og han skulle kode mig ind på sin telefon, skrev han ikke bare ”Pernille” ved mit nummer. Han skrev ”Min dejlige Pernille”. Senere blev det til ”Min kære og dejlige forlovede”, og i dag er det ”Min elskede hustru”. Efterfulgt af en masse hjerter. Det fantastiske er, at når jeg ringer til ham, så kigger han ned på telefonens display og læser ubevidst, hvad der står, og når han så tager telefonen, siger han altid: ”Det er jo min elskede hustru!”. Det gør mig helt blød om hjertet. Hver gang.
Han har også skrevet forskellige søde ting ved sine børns numre, og jeg har kopieret den gode idé. Både i forhold til mine børn og i forhold til ham. Jeg har også en helt særlig kærlighedssang fra begyndelsen af vores forhold som hans ringetone. På den måde bliver jeg både med ord og musik mindet om vores kærlighed, hver gang han ringer."
Ny bog
Pernille Aalund er aktuel med 'Kærlighedsdagbogen – 365 budskaber og øvelser der kan forvandle dit liv', der udkommer på Gyldendal 2. november. 384 sider, 245 kr.
