Peter Mygind efter 30 års parforhold: ”Det handler om at steppe op, når lokummet vælter”

Hvis man vil sit parforhold, så skal man være der, når lokummet brænder.

Sådan lyder opskriften fra Peter og Lise Mygind, der har været sammen i 30 år, og som deler ud af deres erfaringer i et stort interview i denne uges ALT for damerne.

Parret mødte hinanden i marts 1991 og har siden da oplevet en masse op- og nedture.

Og netop i nedturene har det været afgørende, at de stimlede sammen som et team – som en familie – og løste problemerne sammen.

Det skete for eksempel, da deres søn Julius blev overfaldet to gange som 14-15-årig og senere røg ud i et hashmisbrug, som han er ude af i dag. Eller de tre gange, Peter er blevet ramt af blodpropper, som nær var ved at koste ham livet. Eller dengang Lise pludselig faldt om med et epileptisk anfald i Athen, og det viste sig, at hun havde haft en autoimmun hjernebetændelse, som ikke var blevet opdaget:

Peter: ”… Når vi nu taler om, hvad det er, der gør, at man har været sammen i 30 år, så handler det også om, at man må steppe op, når lokummet vælter. Når ens bedre halvdel pludselig ligger der, så må man beslutte sig for, hvordan man skal prioritere. Jeg stod lige foran en premiere, da Lise faldt om i Athen på en venindetur, men var den premiere vigtigere, end at Lise var faldet om? Nej. Jeg tog selvfølgelig straks til Athen og var der for Lise. Ens ægteskab er det vigtigste, hvis man gerne vil blive i det.”

Lise: ”Et andet tema i vores forhold er, at vi er rigtig gode til at finde gaven i lorten – undskyld mit sprog. Det er ikke for at sige, at man bare skal se det positive i alt, eller at det var godt, at alle de ting skete. Men NÅR der sker voldsomme ting i ens liv, så kan der ofte dukke nogle gaver op i forlængelse af det. Det har der altid gjort for os.”

Tør dele sårbarheden

Når sygdom og andre store kriser rammer ned i tilværelsen, kan det nemt få familier og par til at fjerne sig fra hinanden – men familien Mygind gør en dyd ud af at rykke sammen som enhed, forklarer de blandt andet i interviewet:

Peter: ”… Det er Lises og min styrke: Når verden derude brænder, så er vi den vildeste brandslukningsstation. Vi kan noget forskelligt, men vi tager hinanden i hånden, og så går vi igennem ilden sammen. Vi er også gode til at bede hinanden om hjælp og til at sige: ”Jeg er lidt bange nu, honey, kom lige og fortæl mig, hvad jeg skal gøre.”

Lise: ”Vi er ikke bange for at dele vores sårbarhed.”

Peter: ”Lise ved næsten hver dag, om jeg har det godt eller ej …”

Lise: ”Ikke bare ”næsten”, ha ha. Det VED jeg! ”

Peter: ”En anden vigtig ting er, at man skal lytte med hjertet, når ens bedre halvdel siger noget, i stedet for at se det som et angreb. Øv dig på ikke at angribe. Hvis du f.eks. synes, at I holder for lidt i hånd, så lad være at sige: ”Du holder mig aldrig i hånden!”. Man har jo ikke lyst til at holde en i hånden, der siger sådan. Men hvis du i stedet siger: ”Jeg elsker, når du tager min hånd”, så skal du bare se, hvad der sker.”

Læs hele interviewet her.