Rosalinde Mynster har lært en særlig ting af en munk på YouTube – og nu gør hun det hver dag
Skuespiller Rosalinde Mynster har gjort det til en vane at lave taknemmelighedsøvelser, der minder hende om, hvor lykkelig hun er for sit liv, for de muligheder, hun har og for at vågne op med den mand, hun elsker.
Hvornår føler du dig allermest lykkelig?
"Når jeg vågner om morgenen, laver jeg tit sådan nogle taknemmelighedsøvelser. Det er noget, jeg har lært af en munk på Youtube.
Tænk, at jeg er så heldig, at jeg vågner op sammen med det menneske, jeg elsker, og mine to katte, og at jeg er tryg, og der er ikke noget farligt, som jeg skal frygte. At jeg er en af de få meget, meget heldige mennesker på Jorden, der har så vidunderligt et liv. Og at jeg får mad på bordet, har rent vand og kan tjene penge på noget, jeg synes er fantastisk at lave.
Alle de ting, som man nogle gange måske kommer til at tage for givet. Det gør mig lykkelig at huske på, hvor heldig jeg er."
Hvornår føler du dig mest frygtløs?
"Jeg synes egentlig, at jeg generelt er en ret frygtløs person i forhold til at jeg gerne vil prøve alt, mens jeg kan. Også når det kommer til min drivkraft i for eksempel mit arbejde, hvor jeg ikke er bange for at springe ud i noget, selvom jeg måske ikke har prøvet det før. Og hvis der er noget, jeg gerne vil opleve, synes jeg også, at jeg er ret god til at føre det ud i livet.
For eksempel har jeg boet i forskellige lande og rejst en del. Måske er det også bare, fordi jeg har en stor sult efter at gøre alting på en gang. Det er jo meget smart, for det gør jo én lidt frygtløs. Det er dog ikke, fordi jeg ikke kan være bange for verden, kæmpe med selvtilliden og føle mig ængstelig, hvis jeg for eksempel er meget overarbejdet.
Men generelt vil jeg altid gerne tage den højeste rutsjebane og ud at gå på klipper, selvom jeg har højdeskræk. Jeg er nok ikke så dødsangst. Min angst går mere på, om der skal ske dem, jeg elsker, noget. Der kan min fantasi løbe løbsk, hvis nogen pludselig ikke tager telefonen, så kan jeg begynde at forestille mig det værste."
Hvilket øjeblik ville du gerne opleve igen?
"Jeg ville gerne blive gift med min mand igen og holde endnu en bryllupsfest. Der var så meget kærlighed samlet på et sted den dag. Alle dem, jeg elsker, var der til at fejre det dejligste i verden. Det var bare virkelig magisk.
Det ville jeg gerne gøre igen – og det tænker jeg også bare, at jeg kan gøre. Man må vel gerne blive gift flere gange?"
Hvad skal en mand gøre for at gøre indtryk på dig?
"Min type af partner har altid været én, der er meget passioneret omkring noget. Jeg synes, at det er spændende, når mennesker har en indre verden. Det er sexet at gå op i noget. At være meget nørdet omkring et emne, uanset hvad det så er.
Og så betyder det meget for mig, at vi kan tale om følelser og have en følsomhed sammen, hvor vi kan forstå hinanden på et dybere plan. Jeg er ofte overstimuleret og sætter pris på den ro, der opstår, når man er sammen med et menneske, man kender ud og ind.
Der er så meget fokus på det ydre i vores verden, så hvis jeg ikke havde en partner, som jeg kunne gå ind i en indre verden med, og som jeg også kan dele mine underlige fantasiuniverser med, tror jeg, at livet ville føles enormt tomt for mig. Der er jo også en hverdag og ting, der skal ordnes, som vi også deler, hvilket er helt fint, men det er vigtigt for mig, at et parforhold ikke drukner i praktik og travlhed."
Hvornår synes du, at man er voksen?
"Det føler jeg, at jeg er nu. På min egen måde. For ti år siden troede jeg, at det ville se anderledes ud at være 32 år, som jeg er nu. Jeg havde nogle helt andre forventninger til, hvad den alder indebar.
Nu kan jeg jo godt se, at jeg bare kan indrette mig i den alder, som jeg selv vil. Jeg kan stadig blive ved med at lege og behøver ikke at settle. Så heldigvis er der også overraskelser i voksenlivet."
Hvordan havde du forventet, at dit liv ville se ud nu?
"Jeg tror bare, at jeg havde tænkt, at jeg ville være mere sikker på ting. Det er man jo heldigvis aldrig i livet. Eller jeg tror, at hvis man tror, man er sikker på noget, så finder man nok ud af på et tidspunkt, at det var man ikke alligevel. Vi har lidt en idé om, at livet skal være som en trappe, hvor tingene hele tiden udvikler sig opad.
For eksempel i vores karriere kan vi have en forventning om at få mere indflydelse og magt, måske tjene flere penge og få bedre og bedre vilkår. Den tankegang, er jeg bare begyndt at synes, er enormt uhyggelig. Det at man skal være så sikker på, hvad man vil, og så bare udvikle sig opad derfra. Og der kan jeg godt lide tanken om, at man ikke behøver at gå opad, men man også godt gå tage nogle anderledes sidespring og på den måde udfordre normerne for et klassisk liv, hvor man skal passe ind.
Jeg tror også, at man går glip af meget, hvis man hele tiden skal bevæge sig opad, for lykken er jo ikke noget, der ligger og glimter ude i fremtiden. Det tror jeg i hvert fald ikke. Lykken opstår jo i nuet. Måske forsvinder den så igen på et tidspunkt, og så kan den komme tilbage i morgen."