Sponsoreret indhold

Tandbørstning

Annonce: Børnenes tænder er forældrenes ansvar

Afdelingstandlæge på Københavns Universitet lægger ansvaret over på forældrene, når det kommer til børns tænder. Et ansvar der skal tages særligt alvorligt, når børnene rammer treårsalderen, hvor mælketandsættet på tyve tænder er komplet.

Junior er blevet fire år gammel. Han er én af de store nede i børnehaven, og nu vil han selv! Basta!

Det skal han også have lov til, bare ikke når det kommer til tandbørstning. For ifølge Hanne Gaard, afdelingstandlæge på Københavns Universitet, er børn først motorisk udviklet og klar til at børste tænder selv, når de er mellem ti og tolv år gamle.

“Børn må jo i princippet børste alt det de vil, men de skal bare forstå, at det er de voksne, der har ansvaret for, at tandbørstningen bliver gjort ordentligt,” fortæller Hanne Gaard.

Hun bakkes op af tandbørstningsbrochuren ‘Dit barns tænder – dit ansvar’, der er udviklet i et samarbejde mellem Jordan og fagfolk indenfor tandpleje. I denne kan man læse, at børn i treårsalderen ofte får huller, fordi forældrene ikke sørger for at børste deres tænder grundigt nok.

Treårsalderen er en kritisk alder, når det kommer til tænder. Her bryder de bagerste kindtænder nemlig frem, og mælketandsættet på tyve tænder er komplet.

Får vi som forældre ikke børstet børnebisserne grundigt nok, så kommer det til at kunne ses, fortæller afdelingstandlægen.

“Så ser vi tandkødsbetændelse og begyndende huller,” forklarer Hanne Gaard, der, udover at arbejde som afdelingstandlæge på Københavns Universitet, også  arbejder som tandplejer i Roskilde Kommune.

“Når man er tre år, har man fået alle sine mælketænder, og så skal man børste nogle flere tænder. Vi anbefaler faktisk, at forældrene allerede bruger tandtråd, når barnet er fire-fem år”.

Sjove tandbørster i kampen mod trodsalderen

Treårsalderen er for mange børn også lig med trodsalderen. Der kan pludselig være mange udfordringer forbundet med at få junior til at børste tænder. Ifølge Hanne Gaard er afledning dog altid et godt udgangspunkt, når der skal børstes tænder på en modvillig og bestemt ung dame eller herre.

“Så kan man børste tænder ved radioen, fjernsynet kan være tændt eller måske skal man hen på spisebordet. Det handler om at gøre det så trygt og behageligt for barnet som muligt”.

Jordan har lavet en sød tandbørste-video med musik til, hvor både krokodillen, løven og flodhesten får hjælp af deres venner, når der skal børstes bisser. Du kan se videoen i linket nedenfor (Tandbørstning: Syng dig til rene tænder). 

Og så handler det også om den rigtige tandbørste, mener Hanne Gaard. “Man skal bruge de tandbørster, der fungerer. Men tandbørstehovederne må ikke blive for store. Brug en lille tandbørste, som er til at komme omkring med i munden på barnet”.

alt

Step By Step: Jordans nye tandbørsteserie designet til børn.

Jordan har med tandbørsteserien Step By Step relanceret en række tandbørster, der er designet til børn i treårsalderen. En serie af farverige og sjove tandbørster, der med sjove figurer, sugekopper og gadgets som to-minutters timeglas (den anbefalede børstetid) motiverer børnene til at få børstet tænderne ordentligt.

Dog mener Hanne Gaard, at når det kommer til så vigtig en ting som et barns mundhygiejne, må der aldrig lægges op til diskussion.

“Min erfaring er, at hvis man har børn under seks år, så skal man ikke argumentere med dem, når det kommer til tandbørstning”, forklarer Hanne Gaard. “For det kan de slet ikke, når de er så unge. Her er det vigtigt, at man børster barnets tænder grundigt, om barnet vil det eller ej. Men man skal selvfølgelig anerkende barnets følelser og bevare roen”.