Hele ugen alene (uh, uh, uh)

Min kone og jeg har for første gang haft en hel uge uden børn. Helt overordnet et koncept, der ikke kunne slå fejl: Bryllupsrejse med fem overnatninger i New York, indlagte romantiske middage og uhæmmet shopping.

En stor datter hos sin mor og en lille datter parkeret i provinsen hos mormor. Alene udsigten til at sove længe og ikke bruge natten på at servere vand og berolige hysterisk prinsesse fik sommerfuglene i maven til at baske som armene på en elitesvømmer. Men allerede i Københavns Lufthavn begyndte jeg at savne den lille prinsesse – og sådan gik det ellers dag for dag:

Fredag kl. 17.07 (lokal tid, NY).

Udsigt fra værelset til Empire State Building, hvor King Kong i filmene kravlede rundt og smadrede fly. Lidt ligesom når Elisabeth smadrer de høje Lego-tårne, jeg bygger med hende. Nå nej, lige meget – det var den smukke udsigt, vi kom fra. Det tegner til at blive en vidunderlig ferie.

Min søde kone siger, at hun principielt burde have dårlig samvittighed over, hvor fedt det er at være væk fra sit barn. Men hun elsker hvert minut, selv om hendes kvindelige bekendte var bestyrtede, da de hørte om vores rejseplaner: “Ja, jeg kunne ikke være væk fra mit barn en hel uge,” var standard-kommentaren.

Lørdag kl. 8.32

Sidder og spiser pandekager til morgenmad i New York. Hvad mon hun spiser hjemme hos mormor? Nå nej, hun sover vel til middag nu, men hvad så når hun vågner? Nu giver mormor hende vel ikke pandekager, det er skide usundt, og hvad med syltetøj? Mormors veninder plejer også at fylde en masse is på hende. Får hun nu børstet tænder både morgen og aften? Jo, det gør hun nok.

Min kone: “Hvor er det fedt ikke at have dårlig samvittighed over at være væk fra mit barn!”

Lørdag kl. 21.13

Sidder og spiser lækker mad på bistro og er helt vildt Sex & The City-agtig. Altså ikke på den pigede måde, mere på den tjekkede storby-smarte måde. Nej, hvor er det dejligt igen at spise sen aftensmad. Men er godt nok lidt træt.

Søndag kl. 07.30

Det dér med at sove længe bliver ikke til noget. Vågner automatisk klokken seks. Pokkers tidszoner. Og hvad er nu det? Der er tikket en sms ind fra mormor, der fortæller, at vores lille skiderik har sovet helt til klokken ni. Hvad bilder hun sig ind? Hvorfor passer det ikke lige i møgungens kram at gøre det til daglig? Nå, men det er befriende at gå rundt og være kæreste med sin kone. Sådan bare lige sætte sig i solen og drikke en kop kaffe og se det travle storbyliv passere.

Mandag kl. 15.45

Hvad laver de hjemme hos mormor i Himmerland? Med hænderne fulde af indkøbsposer kommer jeg i tanke om dengang, hvor den lille blev passet hos farmor og faldt og slog sig på næsen, og hvor var det forfærdeligt, og havde de egentlig passet ordentligt på hende? Men så faldt hun også derhjemme straks efter, og så blev man lidt flov over at have tænkt bebrejdende i stedet for at være taknemmelig over, at farmor gad passe ungen.

“Hvor er det fedt at være væk fra sit barn! Jeg er en ravnemor, ha ha,” siger min kone, mens hun sender dagens anden sms til mormor for at høre, om hun og datteren har det godt.

Torsdag kl. 9.00

Hjemme igen. Min kone savnede endelig sit barn og græd på vej hjem i flyet. Nøj, hvor har det været en skøn rejse. I morgen kommer pigerne hjem. Så ryger nattesøvnen igen. Føj, hvor bliver det dejligt!