Sponsoreret indhold

Præsenteret af JP Politikens Forlag

Kom i form efter fødslen uden stress

Ny bog giver nemme tips til at genvinde en stærk krop efter fødslen, mens du er sammen med dit barn. Der er ingen løftede pegefingre - til gengæld får du masser af nyttig viden om din og barnets udvikling.

Da journalist Sarah Galán blev gravid, ledte hun efter tips til, hvordan hun kunne komme i form efter fødslen på en sund måde, der passede til livet med en lille baby.

– Dels ville jeg gerne vide, hvordan jeg kunne indrette min træning, så jeg tog hensyn til min krop efter den enorme belastning, som en graviditet og fødsel er. Dels søgte jeg øvelser, jeg kunne lave derhjemme, så jeg ikke skulle forlade min baby, forklarer Sarah Galán.

Da hun samtidig stødte på mange andre kvinder med de samme ønsker, blev Sarah enig med sin tidligere kollega, fotograf Camilla Stephan om at lave en bog til nybagte mødre om at komme i fysisk og mental topform.

Det vigtige var, at bogen blev fri for løftede pegefingre, uopnåelige idealer og præstationsræs.  Det skulle være en bog, nybagte mødre rent faktisk kunne bruge.

Træning måned for måned

Bogen, som kom til at hedde Mor og baby i topform, er inddelt i en række kapitler, hvor du måned for måned får nemme øvelser, du kan lave sammen med dit barn, samt tips til, hvordan du kan bruge barnet som vægt i øvelserne til både gavn og sjov for jer begge.

– Jeg har allieret mig med eksperter i efterfødselstræning og en ekspert i tumlelege for babyer, og sammen har vi udvalgt øvelser, hvor man kan inddrage sit barn, så det også bliver en leg for den lille, fortæller Sarah Galán.

Baby-leg på stuegulvet

For Sarah selv var det at blive mor det vildeste, hun nogensinde havde oplevet.

– Selv om jeg havde researchet grundigt på ’livet med baby’, blev jeg fuldstændig overvældet, da min datter kom til verden. Især af kærlighed og lykke. Men også af den store omvæltning det er pludselig at være nogens mor. Jeg sad der med min lille varme klump, og lysten til at smutte af sted til træning lod vente på sig. Derfor var jeg lykkelig for, at jeg kunne træne og tumle alt mellem 2 og 20 minutter om dagen sammen med min datter hjemme på stuegulvet, fortæller hun.

nytjpvbpic

Sarah har nøje udvalgt øvelser til bogen, som passer til, hvad du kan med din krop måned for måned efter fødslen.

Boost til sexlivet

Men hvorfor overhovedet gå i gang med at træne, mens man har en lille baby?

Det er der ifølge Sarah Galán tre vigtige grunde til:

  • For det første er det afgørende at genoptræne bækkenbunden og de stabiliserende mavemuskler, så du er stærk nok til at kunne bevæge dig rundt med dit barn i hverdagen, uden at du kommer til at tisse i bukserne. Der er faktisk mange kvinder, som har svært ved at holde på vandet, efter at de har født.

  • For det andet er det nødvendigt at have en grundstyrke i kroppen, hvis du vil kunne løfte dit barn og senere kravle rundt og lege uden at få ondt i fx ryggen.

  • For det tredje er en velfungerende bækkenbund vigtig for at kunne mærke noget, når du har sex.

Det vigtige er dog, at du finder dit eget niveau.

– Tag det roligt, og lad være med at få dårlig samvittighed over, at du ikke kommer i form med det samme. Jeg oplevede selv, hvor medtaget kroppen er efter en fødsel. Det tager tid at komme i form igen, og det er helt ok. Den første tid med dit barn skulle gerne handle mest om at nyde det lille vidunderlige væsen og finde dig til rette i rollen som mor. Og det handler bogen også om, siger Sarah Galán.

morogbaby3

Mor og baby i topform er udkommet på Politikens Forlag. Den kan købes i boghandlere over hele landet samt på nettet og koster 300 kroner.