Maria tager på vandreferier med sin datter: ”Her dyrker man virkelig nærværet”

Hvornår begyndte I at dyrke naturen som familie?

"Inden vi blev forældre, havde vi som par besteget Kilimanjaro, men naturen var ikke på den måde en integreret del af vores liv. Vi brugte naturen og var på små ture sammen herhjemme, men vi var ikke sådan en friluftsfamilie, der bare havde styr på det."

"Da vores datter var 13 måneder gammel, og vuggestuen var ferielukket, havde min datter og jeg tid alene sammen, fordi min mand skulle arbejde. Jeg tænkte over, hvordan jeg kunne gøre vores tid sammen til et eventyr. Vi kunne jo godt have drukket cafékaffe og været på legepladsen, men så fik jeg idéen om at vandre med Aviaya."

"Jeg har altid gerne villet gå Hærvejen, og jeg tænkte: ‘Hvorfor ikke tage hende med?’ Jeg vil gerne opdrage min datter ind i alt det, jeg selv elsker og drømmer om. Så jeg købte en bæretaske, som hun kunne sidde i, og sprang ud i det. Vi skulle gå fra Viborg til Jelling, 150 kilometer på en uge, og da vi nåede frem, skulle vi kysse Jellingestenene sammen. Jeg ville gerne udfordre mig selv, og hvis det skulle gå helt galt, kunne vi altid tage hjem."

Hvordan gik det så?

"Første dag gik jeg 35 kilometer, og så blev jeg træt. Vi havde gået alt for langt, men jeg skulle ligesom lige finde en rytme. Og jeg lærte, at målet ikke var at gå langt med min datter, men at være i nuet, dyrke pauserne, give tid til at synge en sang til himlen. Når man er småbørnsforælder kan det godt være overvældende at tage på sådan en tur, fordi man ikke ved, hvad det indebærer og har mange bekymringer. Men når man er afsted, klarer man det jo. Det gjorde vi også."

"Og troen på, at vi kan meget mere som småbørnsforældre, end vi tror, blev styrket i mig. Vi overnattede på herberger, og det var en stor mundfuld at sove sammen med andre mennesker på en sovesal, når man har en tumling med. Men det kunne jo sagtens lade sig gøre. Ligesom at skifte en ble i vejkanten, man løser det."

"Det var virkelig fedt, og på den tur fik jeg lyst til, at Aviaya og jeg tog på sådan en tur igen. Når man vandrer med børn, dyrker man virkelig nærværet og er sammen i naturen. Det er lige nu, det handler om – de små hjælper med at holde øjnene på stien og tanken på nuet. Man plukker mælkebøtter og synger sange og kommer væk fra hverdagen og den fyldte vasketøjskurv. Jeg er glad for, at jeg fik den åbenbaring, da Aviaya stadig var så lille."

Hvordan får I naturen ind i hverdagen?

"Efter arbejde har vi hentet Aviaya i vuggestuen og taget ud til et shelter i en skov, hvor vi har overnattet, stået op til kaffe og havregrød på kogevand fra Trangia og taget direkte i vuggestue og på arbejde. Det handler for os om at skabe vores egne, små mikroeventyr i hverdagen. Og man kan jo gøre det nemt for sig selv ved at tage bilen derud og tage mad med hjemmefra. Det behøver ikke at være sværere. Når man tager af sted næste morgen, er man fyldt op af en anden energi."

"Da min mand havde fødselsdag, prøvede vi også at bryde med familiens vante rammer med boller og lagkage derhjemme, så vi inviterede alle gæsterne ud på en naturlegeplads, hvor vi først vandrede sammen, og efterfølgende lavede bål sammen. Det var en måde at invitere vores familie ind i det, som vi elsker. Vi havde tærte og flødeskum med hjemmefra, og så lavede vi kakao og popcorn over åben ild. Det var virkelig fedt."

Hvad var jeres næste store tur sammen som mor og datter?

"Jeg har altid gerne villet vandre på Island, fordi der er så smukt. Så da Aviaya var fyldt to år, tog vi på endnu en stor tur sammen. Min mand var ikke inviteret, det var bare en tur for os. Ruten hed Laugavegur Hiking Trail, og det var vores første tur sammen i udlandet, og den indebar vulkanudsigter, glaciers og hot springs."

"Det krævede en del planlægning. Vi kendte vores rute på forhånd, jeg havde lavet offline-playlister, som jeg kunne underholde med på vejen, og vi skulle have alt med hjemmefra, fordi vi ikke kunne købe noget undervejs på vores tur. Der var en sund læring i, at man ikke har brug for så meget. Jeg skulle lægge nogle praktikaliteter på hylden."

"Og der skete faktisk det, at vi løb tør for bleer. Det var jo bare mig og min datter, der var afsted, så vi måtte selv løse situationen. Heldigvis mødte vi nogle venlige fremmede, som kunne køre os, så vi sparede en dagstur, og kunne komme hurtigere frem til slutdestinationen og købe bleer. En stor del af sådan en tur er faktisk også at bygge et forhold til andre mennesker, og i det her tilfælde havde vi virkelig brug for hjælp."

"Det var en hård tur, men jeg ville gøre det igen. Der er opstået noget særligt ved at være afsted på de her ture, bare mor og datter. Hvis Kenneth havde været med, havde det ikke været det samme. Når det kun er Aviaya, så er det hende alene, jeg er på eventyr med, vi forholder os til hinanden og er i nuet og oplevelsen sammen – uden der hele tiden går voksensnak over hendes lille hoved."

Lige nu er du højgravid, og snart har I to børn, hvad bliver det næste for jer som familie?

"Når vi til sommer får endnu et barn, så kan det være, at Kenneth i begyndelsen tager Aviaya med alene på far datter-tur i bæretasken, mens jeg er hjemme med den lille. Men det kan også være, at det er mig, der tager med Aviaya, mens Kenneth er hjemme med den lille. Nu må vi se."

"Det er fedt at kunne dyrke friluftslivet på tværs i familien. Men vi drømmer også om eventyr sammen som en familie på fire. Aviaya var ni måneder, første gang hun overnattede i shelter med os. Vi har også talt om at tage på cykelferie, og om at leje en autocamper i Australien, når vi er på barsel med vores søn. Friluftsliv er blevet en del af os og vores familieliv."

Hvilke tips kan du give til andre, der drømmer om at komme i gang med at vandre med børn?

"Du behøver ikke alt muligt sejt gear til at begynde med. Første gang vi overnattede i et shelter, bestilte vi pizza. Man kan også forberede noget mad hjemmefra; snitte nogle grøntsager og tage kokosmælk med på dåse, som man kan varme op på Trangia og bom – så har man et skønt måltid! Og så skal man huske sig selv på, at det ikke handler, om kilometerne man går, men i højere grad om at give det tid, slå sig ned, nyde naturen og dyrke pauserne."

"Når man skal vandre, er det godt med en bæretaske, hvis man har en tumling med. Man kan eventuelt låne én eller købe en brugt. Når barnet sidder i bæretasken, kan det være smart med et lille lommespejl, så man kan se om til barnet. Derudover er det en god idé at finde en markeret rute, så man ved, hvor man ender."

"I begyndelsen kan man gå i nærheden af, hvor man bor. Og så skal man aldrig gå ned på hygge og snacks. Da Aviaya var lille, havde vi rosiner, juice og sæbebobler med. Man skal se det som et mikroeventyr, og så kan man opjustere langsomt. Man skal vælge det, som passer til ens familie. Man kan sove i telt i haven eller tage ned på stranden og lave sandslotte, hvis det er dér, man finder småbørnseventyret. Friluftsliv behøver heller ikke at være skrabet; du kan vandre og overnatte på hotel i stedet for i telt. Tage glas og (børne)champagne med ud i shelter. Eller lave tre-retters på Trangia, mens solen går ned."