Sandt eller falsk? Her er 17 myter om dig og din baby
De gode råd står i kø, så snart du springer ud som nybagt mor. Ja, faktisk allerede fra du er synligt gravid. Det gør skrækhistorierne, advarslerne og ’ammestuehistorierne’ også. Det kan være svært at kende skidt fra kanel, når du som førstegangsmor i forvejen bevæger dig på nyt og uprøvet terræn. Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen forklarer her, hvilke myter der holder vand, og hvilke der drypper.
1. Det er normalt, at babyer har ondt i maven
Helen: Ja. Mange nyfødte har lidt ondt i maven i starten. I livmoderen har mave- og tarmsystem været fyldt med fostervand, og efter fødslen skal barnet vænnes til mælk. Og selvom mælken er tilpasset det enkelte barn, så vil mange børn have lidt mavekneb i begyndelsen.
2. Du kan ikke føde vaginalt, hvis du én gang har fået et kejsersnit
Helen: Både ja og nej. Der er flere faktorer som spiller ind – for eksempel årsagen til, at du fik kejsersnit første gang, ligesom det også kan have betydning, hvor lang tid der er mellem kejsersnittet og næste fødsel. Ofte kan det godt lade sig gøre, men ikke altid. Det skal derfor drøftes med jordemoderen, når det bliver aktuelt.
3. Det er godt for babyens lunger at græde
Helen: Nej. Det styrker ikke barnets lunger og lungefunktion at få lov til at græde. Når børn græder, skal de trøstes, beroliges og betrygges.
4. Et barn, der græder, skal altid trøstes
Helen: Ja. Når børn græder, har de brug for vores hjælp til at blive beroliget og betrygget.
5. Nyfødte elsker multifarvet legetøj
Helen: Nej. Nyfødte kan ikke se farver, de ser sort-hvid. Derfor vil de have størst glæde af at se på enkle sort-hvide-tegninger og mønstre, evt. med en enkelt kontrastfarve. Det er en gradvis proces, men fra 6-7 ugers alderen kan barnet begynde at se skarpere farver som rød og gul.
6. Amning er essentielt for, at dit barn trives
Helen: Nej. Det anbefales at amme, men vi har i Danmark ikke problemer med rent drikkevand, og kravene til modermælkserstatning er meget høje. Hvis et barn ikke ammes, er det vigtigt, at barnet får modermælkserstatning – for netop at trives.
7. Flaskebørn får ikke den samme tilknytning til moren, som børn der bliver ammet
Helen: Helt forkert. Tilknytning handler ikke om, hvorvidt barnet får en bestemt type mælk, men derimod om, hvordan relationen mellem mor (forældre) og barn er. Det handler om omsorg og tryghed. (Hvis en sådan myte var sand, så ville det jo betyde, at fædre og børn ikke kunne være tilknyttet…)
8. Babyer, der rammer milepæle hurtigere end andre er særligt begavede
Helen: Det overordnede svar vil være nej. Intelligens er langt mere end IQ, og at et barn er hurtigt til for eksempel at holde hovedet selv, sidde uden støtte eller begynde at gå betyder ikke, at barnet er mere intelligent, men kan blot betyde, at barnet er hurtig til netop det. Når det er sagt, så er der dog 2-5% af alle børn, som er det, man kan kalde børn med særlige forudsætninger – særligt intelligente børn. Hos disse børn vil man nogle gange have set tidlige udviklingsmæssige milepæle.
9. Babyer har brug for en stram rutine fra dag et
Helen: Nej. Spædbørn sover meget fleksibelt. Nogle gange sover de måske kun 20-40 minutter ad gangen og andre gange 2-3 timer. De har også brug for at spise hyppigt, og nogle gange vil de spise i længere tid og andre gange have behov for en lille tørstslukker. Det er vigtigt, at vi forsøger at følge barnets rytme og behov.
10. Det er dårligt at vække et sovende barn
Helen: Ja. Børn skal som udgangspunkt ikke vækkes. De falder i søvn, når de er trætte, og de vågner naturligt friske og veludhvilede, når de ikke har behov for at sove mere.
11. Babyens længde indikerer, hvor høj hun bliver
Helen: Nej. Længden på den nyfødte siger ikke noget om, hvor høj man bliver som voksen.
12. Børn skal lære at falde i søvn alene
Helen: Både ja og nej. De første mange måneder og måske år, er det ikke nødvendigt, at børn lærer at sove alene. Mange familier praktiserer samsovning, og det kan fungere rigtig godt for hele familien at sove sammen. Men på et tidspunkt skal barnet naturligt være i stand til at sove hjemme hos bedsteforældre, hos en legekammerat eller måske på en koloni med skolen, og her skal barnet kunne sove uden mor og far.
13. Jo mere børn sover om dagen, desto dårligere søvn får de om natten
Helen: Nej. Vi siger normalt, at søvn avler søvn, og dagssøvn er vigtigt for, at barnet også sover godt om natten. Samtidig kan dagssøvn reparere på dårlig nattesøvn, nattesøvn kan ikke reparere på dårlig eller manglende dagssøvn.
14. Der skal være helt stille, når børn skal falde i søvn
Helen: Nej. Mange børn har glæde af at kunne høre mor og far, når de er puttet og skal finde ro. Det giver tryghed at kunne høre lidt hverdagslyde og fornemme, at man ikke er alene.
15. Hvis din baby ikke sover, vokser han ikke
Helen: Både ja og nej. Børn udskiller blandt andet væksthormon under søvn, derfor har søvn betydning for væksten. Men der er også andre faktorer, som spiller ind på om baby vokser.
16. Hvis dit barn lærer hurtigt at gå, er det langsomt til at tale
Helen: Både ja og nej. Børn vil ofte i perioder koncentrere sig om at lære bestemte ting, så nogle gange vil barnet udvikle sig meget motorisk, så det sproglige derfor ikke får samme fokus. Når barnet omvendt udvikler sig meget sprogligt, så vil det motoriske kunne træde i baggrunden. Når det så er sagt, så er der også børn, som udvikler sig rigtig meget både motorisk og sprogligt og bare er hurtige til begge dele.
17. Lyt til din mavefornemmelse
Helen: JA. Dét, der føles rigtigt, er ofte også rigtigt.