Når ‘barn syg’ tager livet af det faste job

Det var en samtale med chefen en forårsdag i 2016, der gjorde udslaget for Line Hindsgaul. Hun var igen blevet tvunget til at smutte tidligt fra jobbet som moderedaktør på et onlinemedie, efter telefonen havde ringet midt i arbejdstiden med det velkendte og – i denne sammenhæng – frygtede navn Humlebien på displayet. Et navn, der lige så sikkert som baby og blenumse var ensbetydende med en pædagog i røret og meddelelsen om, at der sad en lille, sløj dreng med skoldhed pande og ventede på at blive hentet.

Et scenarie som havde gentaget sig stort set hver eneste uge hele den foregående vinter. Line Hindsgauls søn Johan var to år dengang, og med lillebror i maven var hun godt i gang med at stable endnu et lag på korthuset børn/job. Samtalen satte for første gang ord på den fornemmelse, Line Hindsgaul allerede gik rundt med: At hendes forpligtelser over for jobbet på den ene side og børnene på den anden ikke længere var forenelige.

Læs også

Louise var lamslået over en fødselsdag i datterens klasse: ”Da jeg kom hjem, begyndte jeg at græde”

– Der var som regel aldrig nogen, der sagde noget til mit fravær, for jeg indhentede altid mit arbejde på et andet tidspunkt. Men den dag spurgte min chef mig, om min mand ikke også kunne begynde at tage nogle af sygedagene. Det gjorde han i forvejen, men der var bare så mange af dem, at vi begge to var væk ofte. Det blev sagt i god tone, men snakken gjorde det klart for mig, hvor umulig en situation vi stod i, fortæller Line Hindsgaul, som understreger, at hun sagtens kan se sagen fra sin arbejdsgivers synspunkt, for det kan være svært at undvære en medarbejder, der hele tiden står med det ene ben på vej ud ad døren.

Efter at have levet i en konstant kamp for at få enderne til at mødes, tog hun og hendes mand, Kristian Rohde, en snak. Lige om lidt kom lillebror til verden og trumfede med dobbelt op på baciller og krav om omsorg, og derfor besluttede Line Hindsgaul sig: Hun sagde op og begyndte i stedet at arbejde freelance som stylist, så hun selv kunne bestemme sin arbejdstid. Eneste mulighed for at overleve, følte hun.

– Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg tog beslutningen, fordi det er sådan, jeg gerne vil være mor. Men sandheden er, at den er taget af nød. For det var simpelthen ved at slide vores familie op, at vi konstant var splittet mellem børn og job, og at Kristian og jeg hele tiden skulle diskutere, hvem der havde det vigtigste møde dén dag, og hvem der sidst var hjemme med et sygt barn, fortæller Line Hindsgaul, som i dag arbejder 15-40 timer om ugen – og i vinterhalvåret tager færre freelanceopgaver ind, så hun er klar til at springe til ved sygdom.

Frie fugle for familiens skyld 

Line Hindsgaul er ikke alene om at være kommet frem til den noget drastiske beslutning om helt at kvitte det faste job, fordi det føles umuligt at få det til at hænge sammen med et familieliv i almindelighed og et sygdomsramt et af slagsen i særdeleshed. Når kvinder vælger at blive selvstændige, hænger det ofte sammen med et ønske om at give mere luft til familielivet. Det fortæller Anne Weber Carlsen, som er selvstændig med virksomheden Facilitator og har kulegravet tendensen i undersøgelsen: Når kvinder siger op og starter selv fra maj 2017. Her har 300 selvstændige kvinder fortalt om årsagerne til, at de har valgt at forlade det faste job.

– I det store billede er der ikke flere kvinder, der bliver selvstændige end før, men dem der gør det, svarer næsten alle sammen, at de gør det for at få mere balance i deres familieliv og mere fleksibilitet, fortæller Anne Weber Carlsen, som peger på, at mange netop tager skridtet, når de – ligesom Line Hindsgaul – går fra at være to voksne om ét barn til at være en børnefamilie med to børn.

– Det tyder på, at med barn nummer ét kan man godt få det til at hænge sammen, men når barn nummer to kommer, sker der et eller andet.

Familien og de hjemlige forpligtelser begynder at fylde så meget, at arbejdskulturen simpelthen ikke kan leve op til det. Der mangler fleksibilitet, og mange kvinder fortæller, at de ikke vil byde sig selv og deres familier de arbejdsvilkår, de er underlagt. Og så er det, at muligheden for at gå ud og blive selvstændig bliver attraktiv, forklarer Anne Weber Carlsen, som i sin undersøgelse kun har snakket med kvinder og derfor ikke ved noget om årsagerne til, at mænd vælger at gå selvstændige. I en undersøgelse fra freelanceplatformen Worksome fra 2017 blandt 726 freelancere af begge køn er det hyppigste svar dog også muligheden for at få mere frihed og fleksibilitet, hvilket 20,3 procent svarer. Det overrasker ikke arbejdslivsforsker Janne Gleerup fra Roskilde Universitet. Ifølge hende er det ikke til diskussion, om arbejdslivet er blevet mere presset og dermed sværere at få til at gå hånd i hånd med familielivet i de senere år.

– Over en bred kam er der ikke uenighed i forskningen. Intensiteten i arbejdslivet er øget, der er kommet flere opgaver til færre medarbejdere, og det gælder både i den private og den offentlige sektor. Men også forventningspresset på den enkelte medarbejder er blevet enormt højt, og vi har tendenser i retning af et grænseløst arbejde, hvor vi kan tjekke mails, inden vi går i seng, eller skrive en note på telefonen om natten, hvis vi vågner og kommer i tanke om noget. Det betyder, at det er blevet enormt svært at holde fri, når man har fri, og eksempelvis med god samvittighed at holde fokus på et sygt barn, selv om man egentlig har ret til barnets første sygedag, siger Janne Gleerup.

Vi har rettigheder - i teorien 

Det har også betydning, peger forskeren på, at velfærdssamfundets sikringssystem er blevet strammet gevaldigt op i de senere år, hvilket øger frygten for arbejdsløshed. Samtidig bliver løse ansættelsesformer, hvor arbejdsgiveren hyrer medarbejdere ind på tidsbegrænsede ansættelser eller til enkeltopgaver, mere almindelige. For nogle kan det have den effekt, at de overpræsterer og holder tilbage med at bruge deres rettigheder.

– Jeg har snakket med flere, som siger, at teoretisk set kunne de godt blive hjemme med et sygt barn, men i praksis kan de ikke. De går rundt med følelsen af, at de konstant er til eksamen, og det betyder, at selv om de har nogle rettigheder, vil de ikke gøre brug af dem, forklarer Janne Gleerup. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har arbejdsmarkedet taget skridt til at gøre arbejdslivet mere bæredygtigt i forhold til, at medarbejderne også skal kunne få en hverdag med små børn til at hænge sammen. I de seneste overenskomstforhandlinger fra foråret 2017 blev det eksempelvis vedtaget, at det ikke længere skal tælle som barnets første sygedag, når en medarbejder bliver kaldt hjem fra arbejde af institutionen.

Er arbejdspladsen overenskomstdækket, har medarbejderen i dag ret til barns første sygedag i forlængelse af hjemkaldelsesdagen. Samtidig blev det vedtaget, at medarbejderne har mulighed for at bruge sin fritvalgs-konto på i alt to omsorgsdage om året, som man kan vælge at bruge til at holde fri, eventuelt med et sygt barn. Andre medarbejdere, der ikke har børn, kan i stedet vælge eksempelvis at sætte mere ind på deres pensionsopsparing. Begge dele er et forsøg på netop at give medarbejderen mere fleksibilitet og luft til familielivet, forklarer chefkonsulent i DA, Trine Hougaard. Hun understreger dog også, at man ikke kan lave regler for alt.

Læs også

Én tanke ramte 16-årige Victoria, da hun opdagede, at hun er gravid: Det gjorde mig stresset

– I det danske arbejdsmarked har vi i modsætning til for eksempel i Sydeuropa en høj grad af tillid mellem medarbejder og arbejdsplads, som betyder, at man lokalt kan aftale sig til noget fleksibilitet, når der er brug for det, eksempelvis hvis ens barn er syg. Det er klart, at hvis du sidder ved kassen i et supermarked, kan du ikke så godt arbejde hjemmefra, men for store dele af arbejdsmarkedet er der en høj grad af tillid og åben dialog. Vi kan ikke løse det hele med regler, men mange steder er der en åbenhed og en tillid, som gør, at det er okay at tage dialogen, siger hun. Line Hindsgaul endte med at smide håndklædet i ringen, da det blev for svært at få hverdagen til at gå op.

– Jeg synes, at konceptet med barns første sygedag er helt skørt. Det er jo de færreste gange, at et febersygt barn kun er sløj en dag eller to, og hvem er det så, der skal komme og passe det? Det er en lidt forældet tankegang, at der skulle stå nogle bedsteforældre klar, og det er jo mit barn og mit ansvar, siger Line Hindsgaul, som føler sig heldig at arbejde i en branche, hvor hun har mulighed for at indrette sit arbejdsliv på en anden måde.

Splittelse kan give stress 

Hun sender tit en tanke til skolelæreren, sygeplejersken eller lægen, der ikke på samme måde kan arbejde hjemmefra eller tage freelance- eller konsulentopgaver i en periode. Line Hindsgaul tænker med skræk tilbage på følelsen af ondt i maven, når hendes hænder gang på gang måtte slippe tastaturet i utide, mens jobbet hang som en sort sky over hende hele vejen ned i institutionen og hjem til sygesengen.

– Det gjorde mig megastresset at blive kaldt hjem til mit syge barn, og jeg følte, at jeg underleverede alle steder. Både som mor og på jobbet, husker hun. Netop den psykiske splittelse mellem børn og job er noget af det, der kan føre til reel stress, forklarer psykolog Heidi Agerkvist.

– Det er en kæmpe stressfaktor at føle sig utilstrækkelig. Vi lever i et samfund, hvor der er fokus på at være effektiv og producere og levere noget til arbejdsmarkedet. På den anden side har de fleste forældre, og især moren, en stærk drift i forhold til at passe på sit barn, når det er sygt. Den indre løvemor bliver vækket, og du føler meget stærkt, at du skal være hos dit barn. Står man engang imellem og skal finde en akut løsning, frigiver kroppen adrenalin, som får os til at blive kreative og finde på noget, men er problemet vedvarende, eller går du hele tiden og frygter, hvornår det hele ramler, overtager hormonet kortisol, som er det, der kan udløse reel stress, forklarer Heidi Agerkvist. Oveni at vi skal jonglere med hensynet til jobbet på den ene side og barnet på den anden, kommer for mange børnefamilier en sidste bold i luften, som gør dilemmaet endnu mere uskønt: Spørgsmålet om, hvorvidt det er din eller min tur?

Læs også

Da børnelægen undersøgte Mariannes søn, faldt flere brikker på plads

– Mange siger, at det er det allermest stressende – når man står dér om morgenen, og skal finde ud af, hvem der skal blive hjemme med barnet. Man risikerer at komme ud i sider af sig selv, man virkelig ikke kan lide, når man skal overbevise sin partner om, at man selv er vigtigst. På sigt kan det skabe utryghed i forholdet, og man kan begynde at spørge sig selv, om vi er sammen om det her, eller om det bare er enhver for sig selv? Fortæller Heidi Agerkvist.

Netop kampene om hvem, der tog den, er noget af det, Line Hindsgaul og hendes mand er gladest for at være sluppet af med. Nu giver det mere sig selv, at det er mor, der tager sygedagene, fordi hun bedre kan lægge sine arbejdsopgaver, som hun selv vil. At det var hende, der sagde farvel til den faste indtægt, hang sammen med, at hendes mand i den periode var i gang med at starte en virksomhed op, som voksede meget hurtigt og krævede hans tilstedeværelse for at komme op at flyve. Parret føler, at deres prioritering er en investering i en fremtid med forhåbentlig mindre sygdom og mere overskud, både økonomisk og tidsmæssigt, så Line Hindsgaul kan genoptage sin karriere på fuldt blus. Men løsningen har også sine omkostninger, ikke kun i forhold til de hårde værdier som økonomi og pension.

– Vi tager det mere roligt og behøver ikke på samme måde at frygte, at det hele ramler. Men jeg er ikke fuldstændig fritaget for stress, for jeg har stadig nogle opgaver som jeg skal løse. Og jeg må indrømme, at jeg ind imellem har det svært med, at det hele tiden er Kristians ting, der trumfer, og at vi på den måde bekræfter et stereotypt kønsrollemønster, som jeg egentlig ikke kan identificere mig med, siger Line Hindsgaul.

Kvinder risikerer at komme bagud 

Det ligestillingsmæssige aspekt er også noget, der optager arbejdslivsforsker Janne Gleerup. I dag er det stadig kvinderne, der tager de fleste af barnets sygedage, og også typisk kvinderne, der vælger at drosle ned på arbejdet for at familiekabalen kan gå op. Et mønster, der hænger ved fra barslen, som kvinderne herhjemme også tager langt størstedelen af. Risikoen er, at kvinderne kommer permanent bagud på arbejdsmarkedet.

– Har man først taget skridtet til at blive en fri fugl, kan det være svært at komme tilbage til et fast job, fordi arbejdsgiverne efterfølgende ser på én på en bestemt måde. For nogle kan det være fedt og positivt og rigtig vellykket at blive freelancer eller projektansat, men for andre er det på sigt ikke lykken, hverken personligt, økonomisk eller rettighedsmæssigt, og det er et problem, siger Janne Gleerup, som derfor mener, at barsel såvel som børns sygedage bør betales af en fælles pulje, så det at være kvinde og mor til småbørn ikke indebærer en risiko for, at arbejdsgiverne fravælger hende på grund af faren for udgifter. Det ville også betyde, at små virksomheder ville undgå den potentielle, økonomiske straf for at ansætte en ung forælder. Janne Gleerup savner en politisk diskussionen om, hvordan vi får børnefamilierne helskinnede igennem de første år med job, børn og sygedage.

Læs også

Skal vi virkelig snakke om mental load igen? Ja, siger to eksperter – ellers kan det ende i ingen sex og skilsmisse

– Man kan spørge sig selv, om det kan være rigtigt, at vi samfundsmæssigt har et arbejdsmarked, hvor det er så enormt hårdt at komme igennem de første fire-fem år, mens børnene er små og ofte bliver syge. Det er en diskussion, jeg savner, bliver taget seriøst, fordi de samfundsmæssige konsekvenser ved at folk brænder ud for tidligt eller delvist forlader arbejdsmarkedet, er enormt høje. Det er et samfundsmæssigt ansvar, at der fødes børn, så skal vi ikke indrette et arbejdsmarked, hvor det er bæredygtigt både at have en familie og et arbejdsliv? Spørger Janne Gleerup. Hjemme hos Line Hindsgaul er børnene nu knap fem og to år, og familien har for første gang haft fire måneder uden én eneste dag med syge børn. Der er lys forude.